Dansk Journalistforbunds medlemmer er generelt dårlige til at få den efteruddannelse, de har brug for og ofte også krav på. Helt galt står det til hos freelancerne.

KLOG. Mere end hver anden freelancejournalist forsømmer at efteruddanne sig. Det viser en netop færdiggjort undersøgelse, der kortlægger medlemmerne af Dansk Journalistforbunds lyst til og evner for at udvide horisonten, når de først er havnet på arbejdsmarkedet.
I løbet af de seneste to år har 49 procent af freelancerne ikke brugt så meget som én dag på skolebænken.
Det kniber især med motivationen, når man både skal have penge op af lommen for at komme på kursus og går glip af en indtægt, mens man er væk fra den daglige dont.
»Jeg tror, at mange tilmelder sig for det sociale, men hvis man er ligeglad med dét, kan man jo låne en bog på biblioteket,« forklarer Oliver Stilling, der for tiden vikarierer som redaktør for passagermagasinet Ud & Se, men som har været på egen hånd i lange perioder.
Desuden er han glad for det, han kan:
»Man kan heller ikke lære en gammel hund nye tricks.«
Thomas Bjerg, der er freelancejournalist på deltid og ellers arbejder med netop at videreuddanne kolleger på DJH's åbne uddannelse, Update, forklarer, at han de seneste to år har droppet sine egne planer om efteruddannelse på grund af travlhed:
»Det kan sagtens skyldes, at incitamentet er mindre, når man selv skal betale,« siger han.
Næstformand i Dansk Journalistforbund Fred Jacobsen er ikke overrasket over freelancernes manglende motivation. Derfor har han til det kommende delegeretmøde, 21.-22. april på Hotel Nyborg Strand, stillet forslag om en forsøgspulje på omkring en halv million kroner, som freelancerne kan søge.
»Ordningen skal træde i kraft fra 2010, og den kan feje nogle af de oplagte forhindringer af vejen for freelancerne,« siger Fred Jacobsen.

DET ER IKKE KUN freelancejournalisterne, som afholder sig fra at dygtiggøre sig via efteruddannelse. Fænomenet rammer de fleste faggrupper. I gennemsnit har 44 procent undladt en ekskursion til enten Update i Århus, private efteruddannelser eller en tur ud i resten af verden de seneste to år. Yderligere 26 procent har kun været af sted en enkelt gang.
Ud over freelancerne kniber det især for radio- og tv-medarbejderne, reklamefotograferne og de skrivende journalister. I den modsatte grøft befinder kommunikationsmedarbejderne sig. De er langt flittigere til at søge ny inspiration og viden.
Tallene afspejler ifølge professor Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, at kommunikationsbranchen i disse år er mindre under pres end eksempelvis dagspressen. De fleste dagbladsjournalister har ellers krav på efteruddannelse ifølge overenskomsten.
»Men hvis aviserne hele tiden taler om behovet for nedskæringer, kan det mindske de ansattes lyst til at drage på efteruddannelse. Måske frygter de ligefrem at gøre sig upopulære hos deres ledelse. Der har jo i årevis hersket en uenighed om, hvor fagligt relevant journalisternes efteruddannelse bør være,« påpeger Jesper Due.
Han opfordrer forbundet til at følge op med en undersøgelse af, hvorfor mange medlemmer ikke udnytter deres ret til efteruddannelse.
Hos Danske Dagblades Forening (DDF) understreger direktør Ebbe Dal, at man gerne ser avisernes medarbejdere efteruddanne sig.
»Vi ønsker dog fortsat, at efter-uddannelsen har et fagrelevant sigte, så virksomhederne også får
noget ud at skulle undvære medarbejderen,« understreger han.