BETALER VI FOR MEGET I KONTINGENT?

Bør DJ ikke sænke kontingentet?

Mogens Blicher Bjerregård: »Vi har faktisk på en måde sænket kontingentet, fordi vi har holdt det uændret i 10 år. Så selv om udgifterne er steget, har kontingentet været det samme.«

DJ har jo overskud. Kunne man ikke sætte kontingentet ned?

MBB: »Man skal passe på med at sænke kontingentet, hvis der er en risiko for, at det stiger igen. Og hvis man sænker det, skal det være noget, der kan mærkes. Vi skal selvfølgelig ikke kræve mere end nødvendigt, og hvis vi er sikre på, at vi kan sænke det, skal vi gøre det. Men jeg synes, det er rigtig flot, at vi har holdt det i ro og bliver ved med det.«

Sammenlignet med eksempelvis DJØF og DM har vi et markant højere kontingent. Er det ikke et problem, at vi ikke kan konkurrere på prisen?

MBB: »Jeg er fuldt opmærksom på, at nogle organisationer er mere konkurrencedygtige end os på kontingentet. Men man får, hvad man betaler for. Det er ikke et mål i sig selv med et lavt kontingent, men at det, du betaler, står mål med de ydelser, du får. Det mener jeg, DJ lever op til.«

ER DET GENNEMSIGTIGT, HVAD VI BETALER TIL STREJKEKASSEN?

Faglig revisor Carsten Lorenzen kritiserer, at DJ-medlemmerne har svært ved at gennemskue, hvad vi rent faktisk betaler i kontingent. Vi betaler 390 kroner til DJ og 70 kroner til Sikringsfonden – men bagefter flyttes det meste af Sikringsfond-kontingentet alligevel over i DJ-kassen. Er det fair?

MBB: »Vi har for mange år siden besluttet, at der er forbundne kar – det er et samlet kontingent. De overskud, der har været de seneste år, skyldes, at vi har de penge, der skal være på kistebunden i Sikringsfonden.«

MBB: »Men jeg kan da godt forstå, hvis medlemmerne har svært ved at forstå, hvad deres penge går til. Hvorfor betaler man to kontingenter og lidt til specialgrupper og lidt til kredse? Derfor har vi en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan kontingentet kan se ud i fremtiden. Det gælder i øvrigt, uanset om der sker en fusion med Kommunikation og Sprog eller ej.«

Hvad kan helt konkret gøres anderledes?
MBB: »Man kan for eksempel se på, om det beløb, vi betaler til Sikringsfonden, skal være lidt mindre. Men jeg vil ikke lægge mig fast på det ene eller det andet endnu.«

SKAL UNDERSKUD VENDES TIL OVERSKUD?

DJ har haft et underskud på driften i flere år. Penge fra Sikringsfonden betyder, at underskud vendes til overskud. Bør DJ ikke gå i nul på driften?

MBB: »Nej, for det er et samlet system. Vi har forbundne kar. DJ giver overskud – samlet. Det er en fejl at sige, at det ene regnskab er DJ, og det andet er Sikringsfonden. Begge regnskaber er DJ. Det er faktisk vanskeligt at finde ret mange fagforeninger, der giver så flotte overskud, som vi gør. Det kunne vi jo næsten klandres for i stedet.«

KAN VI GENNEMSKUE IT-UDGIFTERNE?

Faglig revisor Carsten Lorenzen kritiserer, at hovedbestyrelsen ikke er tæt nok involveret i udgifterne til DJ’s it-selskab, Service3. Har han ret i, at hovedbestyrelsen bør være tættere på regnskaber og beslutninger, der har med it at gøre?

Linda Garlov: »Jeg mener ikke, at hovedbestyrelsen skal gå ind i vores daglige it-drift. De kan se, hvad driften koster, og de kender strukturen. Driften må være op til den daglige ledelse. Når det er sagt, så kan jeg godt se, at hovedbestyrelsen kan inddrages i de mere overordnede strategiske beslutninger om vores it. Vi kunne for eksempel udarbejde en it-strategisk redegørelse, som politikerne kan diskutere en gang om året.«

Hører jeg dig sige, at det er noget, du har besluttet at gøre?

LG: »Ja, det synes jeg faktisk er en god ide. Det vil mere handle om at give en status og så kigge et eller flere år frem i tiden.«

MBB: »Jeg kan forstå, at Linda Garlov foreslår en it-strategisk redegørelse. Det synes jeg er en rigtig fin ide. Hovedbestyrelsen må have tillid til driften og den daglige ledelse. Hvis de skal involveres i it-udgifterne, skal det være mere overordnet.«