HuffPost
Som klassisk nyhedsjunkie tjekker jeg hver morgen diverse nyhedsmedier, umiddelbart efter at jeg har slået øjnene op, og inden jeg svinger benene ud af sengen. HuffPost leverer altid intelligent og prioriteret politisk journalistik, formidlet via en intuitiv brugerflade.
(App)
Cardiio
Cardiio er en trænings-app, som har mange fine fitnessfeatures og kan måle alt i hele verden vedrørende puls og hjerterytmer. Eller, tæt på så. Jeg bruger den i det daglige til at tjekke hjerterytmen på mit obsternasige hjerte, som synes, det vil slå uregelmæssigt. Cardiio kan føre statistik. Det er meget rart.
(App)
100heads
100heads er et billedbureau startet op i 2014, forenklet i sin arkivform med et smukt design og en lettilgængelig brugerflade. Det er udviklet af fotograf Thomas Nielsen og webudvikler Jesper Goos. Den lette administrationsform og korte vej mellem kunde og fotograf bliver helt sikkert fremtidens form for billedbureau.
100headsarchive.com
Pop Mech
Popular Mechanics er et mega-meganørdet magasin om teknologi, videnskab, rumfart og biler. Målgruppen spænder fra teknikinteresserede teenagere til elitesportsudøvere, ansatte hos NASA og pensionerede ingeniører. Og så mig åbenbart. Designet på app’en er supersejt, stramt og maskulint og understøtter fuldstændigt indholdet. Det er så no bullshit-agtigt udført og formidler alle historier inden for stramme koncepter. Fra det inderste indhold til den yderste form.
(App)
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.