Nina Q – Hverdagssund
Jeg er én blandt 13.000 følgere af Nina Q. Vi ligner slet ikke hinanden, Nina og jeg. Hun har en forfinet sans for at benytte sociale medier som fortælleredskab, hun pøser hele sit liv, sit sunde kropsideal, sin mors cancersygdom, sine sejre og nederlag ud på Insta. Jeg forstår ikke, at det kan være så populært, men jeg er dybt fascineret af mediemekanismerne bag – og af, at nogen rent faktisk kan få sig selv til at indtage mad, der ser sådan ud på billeder.
Instagram-profil
DR Medieforsknings twitterprofil
Hvem elsker ikke et godt søjlediagram? Hvis du kender én, der ikke gør, kan vedkommende omvendes her. Medienørdet, men anvendeligt, stof med høj aktualitets- og underholdningsværdi.
@DRforskerne
Kongerækken
Min chef Christian Jensen påstår, at han læser skønlitteratur en time hver morgen. Intet vækkeur kan give mig den mulighed. Så jeg bruger transporttiden til og fra Rådhuspladsen på at lytte til noget andet end nyhedsstrømmen. Setuppet i ’Kongerækken’ er simpelt. En journalist og en historiker gennemgår alle danske regenter siden Gorm den Gamle. Podcastens Toffifee: Få ingredienser, men hamrende lækkert.
(Podcast)
Nyeste §20-spørgsmål
Det er den politiske magts uofficielle twitterfeed. Korte beretninger (ministeren skal svare inden for seks hverdage), hvor samspillet mellem medierne og det politiske niveau bliver tydeligt. Hvis man frygter, at politikerne bliver alt for professionelle og snedige, er der lysegrønt håb at plukke her.
folketinget.dk
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.