DenOffentlige
Selv om mediet lever af et kundesegment af offentlige forvaltere, så tøver det ikke med at revse sin egen målgruppe i dækningen, analyserne og kommentarerne. Et kommercielt medie med en tårnhøj integritet, der står for mig som et fyrtårn.
denoffentlige.dk
Skyfish
Som andre yngre redaktioner med kort iværksætterhistorie savnede min redaktion en billedbank, der var smart og hurtig at gå til som avisernes, så vi ikke skulle bøvle med simple filer i harddiskmapper. Skyfish er et bud på en løsning, og vi er i gang med at bygge op nu.
skyfish.com
Discogs
Er der en fjern plade i erindringens kroge, man længes efter, kan man her opklare, om den findes og kan købes. Man kan opklare, om onklens gamle Elvis-plade, man har arvet, er en skudt papegøje eller lige til at fodre grise med. Både en database og en markedsplads.
discogs.com
Folkets Radio m.fl.
Al menneskelighed i professionel æter er enten for støjende selvbevidst eller iscenesat af nogen som os. Derfor nyder jeg dagligt sammenrendet af aktivister, musiknørder og stangreligiøse, som deler frekvensen og deres tanker med røster, som ingen har spoleret med skolet diktion. Lyt til din lokale græsrodsradio.
David Wedege, nyhedsredaktør på Wood-Supply.dk
Foto: Privat
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.