search

Fire medietip fra Brigitte Alfter

Journalisten beder en række mediemennesker afsløre guldkornene i deres browserhistorik, magasinholder og app-samling. Her er fire tip fra Brigitte Alfter

FØLG PENGENE: EU’s Financial Transparency System er en hjemmeside, som ethvert menneske i mediebranchen med interesse for billeder bør kende til. Sitet er styret af den amerikanske fotokloge blogger Michael Shaw, der dagligt analyserer og kommenterer ugens mest omdiskuterede og opsigtsvækkende billeder. 

ec.europa.eu/budget/fts/index_en.htm

Ikke kun for juridiske feinschmeckere Hvem er ansvarlig for kommentarer under en artikel? Hvad skal jeg passe på med, hvis jeg bruger skjult kamera? På Strasbourg Observers kan man i let sprog få indblik i den seneste udvikling af retspraksis for ytringsfrihed i Europa. Dermed er det ikke kun en oversigt for juridiske fein­schmeckere, men et praktisk redskab for alle, der har i sinde at offentliggøre et journalistisk produkt.  

strasbourgobservers.com/category/by-topic/freedom-of-expression/ 

FØLG DOKUMENTERNE: De norske offentlige postlister De statslige norske myndigheder har valgt at slå to fluer med et smæk: Journallister over ind- og udgående post og forberedelse til eventuelle aktindsigter på én åben webside. Ved at gøre serverne robuste nok til mange søgninger er OEP en prototype på en offentlig journalliste, hvor aktindsigtsansøgninger sendes til rette vedkommende ved at sætte flueben og klikke ”Bestill innsyn”. 

oep.no  

European Press Prize Den har slet skjulte ambitioner om at blive Europas svar på Pulitzer – og den er godt på vej, European Press Prize. Juryen har lagt en linje med at belønne høj kvalitet og innovative projekter. Og lige nu er prisen åben for nye forslag!

europeanpressprize.com

Brigitte Alfter er Europa-redaktør i journalismfund.eu

 

Foto: Thomas Tolstrup
 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen