#smdk
Min primære kanal til at få dagens nyheder er Twitter, hvor jeg ud over #dkpol holder øje med #smdk, som omhandler sociale medier i Danmark. Her kan man finde de nyeste undersøgelser, viden og eksempler på god og dårlig brug af sociale medier.
Piktochart
eller lignende service til at lave gratis infografikker. En simpel grafik kan løfte artiklen, dit tweet eller din facebookopdatering. At lave en god infografik minder om, når karikaturtegnere vælger at fremhæve en detalje – den store næse eller de skæve tænder. Gengivelsen af metronetværket i London er et bud på en infografik, som hjælper passagererne med at skabe overblik og finde vej i de underjordiske gange.
Splay
på YouTube er efter eget udsagn Nordens største YouTube-netværk, som samler de største YouTube-stjerner og hjælper dem med at tjene penge på deres popularitet. Splay kan fungere som en god indgang til os over 30 i forhold til, hvad der er populært blandt unge på YouTube. For eksempel er der en række vlogs lavet af teenagere rundt om i landet, som har op imod 100.000 subscribers. Det er værd at holde øje med.
Mashable.com
har jeg fulgt i mange år. Det er en slags Huffington Post for tech-folk. Det er blevet mere poppet gennem årene, men har stadig solide nyheder inden for sociale medier. De har også en alert-nyhedsmail, hvor man kan blive tippet om indhold, der trender lige nu.
Astrid Haug er rådgiver i sociale medier, formand for Dansk Kommunikationsforening samt forfatter til ’Sig du kan li’ mig – indholdsstrategi for sociale medier’.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.