Vestas, Metroselskabet, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening er nomineret til at modtage Kommunikationsforeningens kom-pris'10.
Der kan være en smule medvind på vej til den kriseramte vindmøllekoncern Vestas. De er nemlig indstillede til kom-pris'10 for den succes, de har haft med en såkaldt "kommunikationskaskade" – en kommunikationsbåren omorganisering af den globale virksomhedsstruktur.
Sundhedsstyrelsen og deres bureau Bysted er nomineret for en kampagne, der informerede om influenza A – den såkaldte svineinfluenza – der på sit værste skabte en nærmest panikagtig frygt i befolkningen.
Metroselskabet og bureauet Rambøll By og Trafik er den tredje nominerede med deres borgermøde om metroprojekteringen, kaldet 'åben tegnestue'
Og endelig er Danmarks Naturfredningsforening nomineret for kampagnen 'Naturens dag – Åbent hus i naturen', der havde til formål at få flere børn ud i naturen.
Prisvinderen kåres gennen em afstemning blandt publikum på arrangementet kom-dag'10, der afholdets den 23. november i DR Byens koncerthus.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.