search

Fire grunde til at Se og Hør-sagen ikke ender med dom

De involverede i Se og Hør-skandalen kan meget vel ende med at blive frifundet. Det fremgår af ny bog om sagen. Hvis der ikke kommer beviser på bordet, har poltiet kun pressens artikler. Og ifølge anklagemyndigheden kan de involverede ikke dømmes på omtale i medierne

Det er langtfra sikkert, at det ender med en fældende dom over de implicerede i straffesagen om brug af kreditkortoplysninger på Se og Hør. Faktisk er der flere ting, der peger på, at sagen løber ud i sandet. Det skriver journalist og forfatter Jonas Nyrup i bogen ’Se og Hør-skandalen fra A-Z’, der udkommer i morgen.

Han er selv overrasket over, at så meget taler mod en sikker domfældelse.

»Ligesom mange andre, der har fulgt sagen gennem medierne og læst ekspertudtalelserne, lignede det en klokkeklar sag. Ens logiske sans talte for, at det ville ende med en dom over de involverede parter,« siger han.

Fængselsstraf blev hurtigt et faktum 

Da sagen kom frem tidligere på året, vurderede både juralektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet og pressejurist Oluf Jørgensen fra DMJX, at tystys-kilden hos Nets og de journalister, der havde viderebragt oplysningerne, ville kunne straffes med fængsel.

Det var nærmest et grundlæggende faktum, at det måtte ende sådan, forklarer Jonas Nyrup.

For eksempel var der dokumentation for, at tystys-kilden videresendte kreditkortoplysningerne. Nets forklarede, at deres system var blevet misbrugt. Og Aller erkendte i sin redegørelse, at Se og Hør i en periode brugte oplysninger, der var ulovligt tilvejebragt fra den såkaldte tystys-kilde.

Hvad er beviserne? 

Juridisk er det ifølge bogen alligevel ikke sikkert, at Se og Hør-sagen er closed case.

Her er argumenterne for, at sagen ikke ender med domme:

1.       Kan det bevises, at indholdet af de enkelte sms’er faktisk blev hentet fra Nets systemer? Og selv hvis tystys-kilden selv indrømmer det, er der så logfiler, der kan understøtte det?

2.       Kan det bevises, at de personfølsomme oplysninger overhovedet blev brugt til at lave artikler i Se og Hør? Eller kan de sigtede journalister og redaktører sige, at artiklerne var baseret på oplysninger fra andre – lovlige – kilder?

3.       Er der overhovedet lovhjemmel for straf efter straffelovens paragraf 263, stk 3 jf stk 2?  Forsvarer for tidligere chefredaktør Kim Henningen, Kåre Pihlmann, hæfter sig ved, at den såkaldte hackerparagraf handler om, at en udefrakommende skaffer sig adgang til et system. Og var tystys-kilden udefrakommende? I bogen bekræfter professor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted, at det er en udfordring at bruge hackerparagraffen. Men det er ikke ensbetydende med, at anklagemyndigheden ikke kan få overbevist retten om, at paragraffen kan finde anvendelse.

I anklagemyndigheden fastholder senioranklager Tine Ginnerup, at hackerparagraffen kan anvendes. Hun henviser til, at hacking også omfatter misbrug af adgang til oplysninger, som er en del af ens job.

4.       Hvad er beviserne? Gamle computere og mobiltelefoner, der kan have politiets interesse, er for længst skiftet ud og måske smidt væk. Hvis der ikke kommer beviser på bordet, har poltiet kun pressens artikler. Og ”artikler i pressen er ikke nok til at tjene som bevis eller til domfældelse”, siger senioranklager Tine Ginnerup i bogen. Tystys-kildens bopæl var i oktober fortsat ikke blevet ransaget.

Jonas Nyrup understreger, at »det er klart, at når en forsvarsadvokat siger, at han er ret overbevist om, at anklagemyndigheden får svært ved at løfte sagen, så skal man tage det med et gran salt«.

Det samme gælder, når Henrik Qvortrup offentligt siger, at han ser fortrøstningsfuldt på sagens udfald.

»Det ville i hvert fald være mærkeligt, hvis de sagde noget andet. De skal jo udstråle en tro på, at de har fat i den lange ende og har fat i de rigtige paragraffer. Men jeg må samtidig sige, at den beskrevne bekymring for, om sagen smuldrer, virker reel.«

Mediedækning baseret på eksperter

I bogen samler den nye pressejurist på DMJX, Vibeke Borberg, op. Hun fastslår, at det er ulovligt at krænke folk med historier om deres privatliv, uanset hvordan de krænkende oplysninger er kommet frem. Desuden er overvågningen i sig selv en krænkelse.

Spørgsmålet er, om medieafdækningen har afspejlet sagens nuancer, når det gælder skyldsspørgsmål. Jonas Nyrup siger, at medierne var gode til at bruge juraeksperter.

»Der kom jo tidligt mange eksperter på banen, der udtalte sig om de strafferetlige konsekvenser. Så det var ikke grebet ud af den blå luft. Men måske var der et slip på et tidspunkt, hvor medierne tog for givet, at det blev sådan. Indtil for eksempel Henrik Qvortrups forsvarsadvokat kom på banen og sagde, at Qvortrups rolle var langt mindre dramatisk end fremstillet i medierne. Senere sagde tystys-kilders forsvarer, at det ikke var en klokkeklar deal,« siger Jonas Nyrup.

Kommentarer
1
Thøger Torsten Thøgersen
12.07.16 22:21
Kære Jakob Albrecht,

Kære Jakob Albrecht,
Der er en stor grund til at Se og Hør sagen ender med dom ...
En sygeplejerske er lige blevet dømt fængsel på livstid uden beviser, men på indicier ....

I forhold til den sag virker Se og Hør sagen jo relativt mindre kompliceret
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen