search

Fire gode råd til den nye offentlighedslov

Danmark har fået en ny offentlighedslov efter nytår. Her giver åbenhedsekspert Nils Mulvad fire gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din aktindsigt alligevel

Velkommen tilbage efter juleferien. Og velkommen til en ny offentlighedslov, der ifølge kritikere vil gøre det sværere at søge aktindsigt.

»Aktindsigtsmulighederne i centraladministrationen er blevet værre og værre gennem de seneste mange år. Det er i sig selv et problem, ikke mindst fordi det blandt andet er her, den nye offentlighedslov er blevet designet,« siger Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget.

Journalisten har bedt underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medstifter af Åbenhedstinget Nils Mulvad give gode råd til, hvordan du sikrer dig, at netop din aktindsigt bliver behandlet positivt.

»Pointerne handler ikke om paragraffer. De handler om sund fornuft,« siger Nils Mulvad.

 

1. Tag telefonen og ring

»Meget af den gamle offentlighedslov går igen i den nye lovtekst. En af de ting, som journalisterne var dårlige til her, var at ringe først, være venlige og prøve at skære tingene til, inden de sendte deres anmodning,« siger Nils Mulvad.

Han forklarer, at man som journalist går i »et eller andet jurist-aktindsigtsmode, hvor man får skrevet upræcise anmodninger, bruger irrelevante paragraffer eller beder om for meget eller for lidt.«

»Man har ikke sat sig ind i, hvordan anmodningen bliver modtaget i den anden ende. Så med lidt venlighed kommer man langt,« siger han.

2. Søg indsigt i journallister

»Journalister skal bede om indsigt i en eller flere journallister – de er både lette at gå til for dem, der sidder i den anden ende, og de giver journalisterne et indtryk af, hvad de skal lede efter.«

Den nye offentlighedslov har indført krav til journalisering, men som journalist skal man være opmærksom på, at journallisterne ikke altid er fyldestgørende.

3. Del din viden med kolleger og konkurrenter

Det kommende stykke tid vil myndighederne arbejde på at få fastlagt en retspraksis. For eksempel har der været årelange tovtrækkerier med myndighederne omkring miljøoplysningsloven og adgangen til data. Myndighederne vil ganske givet gøre det samme med offentlighedsloven. For at stå stærkest i sagerne bør journalister vidensdele.

»Vi skal samle og dele erfaringerne med den nye offentlighedslov. På medierne bør de finde en person, der samler erfaringer og deler mediets viden med andre medier.«

4. Opdyrk fortrolige kilder

Den nye offentlighedslov lægger op til, at man kan få temaindsigt og databaseadgang. »Myndighederne er skræmte over, hvad det kan give af ekstra arbejde. For eksempel er der kommet et udkast til en vejledning om prissætning for dataadgang, som myndighederne virkelig kan misbruge, hver gang en journalist beder om et dataudtræk.«

Nils Mulvad opfordrer til, at journalister opdyrker fortrolige kilder i administrationerne.

»De kan hjælpe os med at skære vores anmodninger til og dermed lede os i de rigtige retninger. Det vil gøre, at vi kommer til at stå så meget stærkere.«

Han tilføjer, at fortrolige kilder også kan lække dokumenter og data i de tilfælde, hvor de nye – eller de gamle – regler lukker af. Derfor er de fortrolige kilder især vigtige på områder som ministerbetjening og samarbejde mellem administration og folketingspolitikere, som bliver lukket ned med den nye offentlighedslov.

Åbenhedstinget vil gennem det næste stykke tid finde personer på medierne, som kan deltage i erfaringsudveksling.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen