Dyb skuffelse. Beskæmmende. Løftebrud. Lodret i strid med udgangspunktet.

Kritikken hagler ned over den danske regering, efter en række ministerier har meldt ud, at 58 selskaber bør undtages fra den nye offentlighedslov. De 58 helt eller delvist statsejede selskaber tæller blandt andre Danske Spil, DSB Øresund, KOMBIT og TV 2.

Nu kommer der også kritik fra fire af medlemmerne af Offentlighedskommissionen – hvis rapport lagde grundstenene for lovarbejdet. De fire medlemmer siger til Journalisten, at regeringens meget restriktive fortolkning er i strid med ånden i den aftale, der blev indgået mellem mediefolk og embedsmænd.

»Der var på intet tidspunkt åbnet for – og det har ikke været diskuteret – at det overhovedet kunne komme på tale at undtage så mange statsstyrede virksomheder. Tværtimod var det mit klare indtryk, at der ville være ganske få undtagelser. Jeg mener ikke, det er i overensstemmelse med ånden i de aftaler, vi indgik,« siger Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2 og medlem af Offentlighedskommissionen.

»Det er i strid med, hvad der er opnået aftale om i kommissionen. Og det er beskæmmende, at man nu – også på det her punkt – med vold og magt vrider sig i retning af mindre åbenhed,« siger han.

»Det er imod den ånd, hvori kommissoriet blev skrevet,« siger et andet medlem, Danske Mediers adm. direktør Ebbe Dal.

Tidligere journalist på Ekstra Bladet og et tredje medlem af kommissionen Kate Bluhme undrer sig også over, at de selvsamme ministerier, der sad med om bordet, nu fortolker undtagelsen anderledes, end det var aftalt:

»Hvis det havde ligget i kortene, at undtagelsen ville ske med grønthøster-metoden, så havde hele vores tone i kommissionsarbejdet været fuldstændig anderledes, end den var,« siger hun.

”Man vrider sig i retning af mindre åbenhed”

Offentlighedskommissionen mødtes i en periode på over syv år. De mange lange møder mundede til sidst ud i et kompromis – en rapport – som siden har ligget til grund for den nye offentlighedslov. Det er ikke alle kommissionens anbefalinger, der er med i loven, ligesom der også blev udtrykt dissens på nogle områder.

Men hvad angår åbenhed om statsejede selskaber var der ifølge de fire medlemmer en klar aftale: Hvis 75 procent eller mere ejes af staten, skal der som udgangspunkt være åbenhed. De fire, der repræsenterer medierne, er alle skuffede over, at regeringen nu agter at undtage 58 virksomheder.

Ud over repræsentanter for medierne talte kommissionen som nævnt repræsentanter for de ministerier, der i dag står bag de 58 undtagelser. Der var uenighed om procentsatsen for statsligt ejerskab, men da først den landede på 75 procent, var der – tilsyneladende – enighed om, hvordan reglen skulle forstås, lyder det.

»Da vi først var på plads med procentdelen, har jeg levet i rolig forvisning om, at det i hvert fald var noget, vi kunne stole på. Derfor er det, som sker nu, meget skuffende,« siger Ebbe Dal.

Mikkel Hertz henviser til, at aftalen var en del af det kompromis, der lå til grund for, at Offentlighedskommissionen kunne blive enige om det meste i sin rapport.

»Efter meget fodslæb og mange års mødeaktivitet blev resultatet som bekendt et kompromis, hvor der blev vejet for og imod. Nogle af os var meget i tvivl, og vi afgav dissens på nogle punkter. Det her punkt var en del af den samlede aftale, men under den for mig klare forudsætning, at der ikke skulle komme begrænsninger som dem, der nu kommer frem,« siger han.

I strid med loven

Mediejurist Oluf Jørgensen, der også sad i kommissionen, er enig i, at indskrænkningen af åbenhed om gråzone-selskaber er i strid med den kompromis-aftale, der blev indgået.

»Ja, det var jo et af formålene med den nye offentlighedslov, at offentligt ejede selskaber som udgangspunkt skal være omfattet,« siger han og fortsætter:

»Vi har en gråzone, som er vokset de seneste årtier, mellem offentlige og private selskaber. Problemet med den gråzone er, at hvis den hverken er udsat for effektiv konkurrence eller omfattet af offentlighed, kan der opstå selskaber, som lever deres eget stille og lukkede liv uden incitamenter fra hverken offentlighed eller konkurrence. Det skulle der gøres noget ved.«

Men det er ikke i strid med loven at løbe fra en aftale. Det er det til gengæld, hvis regeringen undtager mere, end hvad der er hjemmel til i loven. Og det mener Oluf Jørgensen, at ministerierne også gør, når de undtager de 58 selskaber. Det er altså i strid med den offentlighedslov, regeringen foreslog og fik vedtaget tidligere på året, lyder det.

»Jeg kender ikke alle selskaber på listen, men der er nogle, jeg kender – og blandt dem er nogle eksempler, jeg klart ikke mener opfylder undtagelseskriteriet. Tag BroBizz: Hvor er den altovervejende konkurrence? Er det Mols-færgen? Det er langt ude,« siger han og nævner også Danske Spil.

Har regeringen gjort klart nok for offentligheden og Folketinget, da der var debat om lovforslaget, at der stadig ville være så stor en gråzone af virksomheder, som ikke er omfattet af aktindsigt?

»Nej, det mener jeg ikke.«

Kunne ikke have regnet det ud

Ebbe Dal mener ikke, kommissionens medlemmer har sovet i timen og burde have luret, at undtagelsen ville blive brugt så omfattende.

»Vi havde en lang debat om procentdelen af ejerskabet. Men når vi kom frem til 75 procent, så havde vi en forestilling om, at man trods alt ville respektere det resultat,« siger han.

Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård sagde i morges, at der hele tiden har været en ”klar intention om åbenhed på det her punkt”.

»Nu bliver forbeholdet misbrugt til at lukke en lang række offentligt ejede virksomheder ned for aktindsigt.  Det bliver jo snarere reglen end undtagelsen. Det er ikke orden.«

Minister: Der er ikke noget at komme efter

Justitsminister Morten Bødskov er lodret uenig med de fire kritikere. Han mener, at de 58 undtagelser er helt i overensstemmelse med det, der blev aftalt i Offentlighedskommissionen.

»Det her er fuldkommen det, der både står i Offentlighedskommissionens betænkning, den tidligere regerings lovforslag og det lovforslag, vi vedtog før sommerferien. Her er tale om øget åbenhed. En række selskaber, som der ikke før var indsigt i, får man nu indsigt i. Så er der selskaber i en særligt konkurrenceudsat position, hvor vi altså ikke giver åbenhed, fordi de er i konkurrence på et privat marked. Der er ikke noget som helst at komme efter her.«

Morten Bødskov henviser til TV 2, der er en af de virksomheder, der er på listen over gråzone-selskaber, der ikke vil være omfattet af aktindsigt.

»Enhver kan forestille sig, hvis du åbner for aktindsigt i TV 2s forretningsmæssige og økonomiske forhold, hvem der så er de første til at søge. Det er konkurrenterne. Det er ikke gavnligt for ønsket om, at TV 2s selskaber skal være på et konkurrenceudsat marked. Sådan kan du gennemgå alle selskaberne på listen. Derfor er der god harmoni i det.«

Morten Bødskov understreger, at han ikke vil svare på kritik af konkrete eksempler på listen. Her henviser han til de enkelte fagministre.

Overrasker det dig, at der er så stor kritik af de her 58 virksomheder, I har undtaget?

»Nej, det gør det ikke. Jeg synes, det er ganske udmærket, for her er der jo fokus på et sted i offentlighedsloven, hvor der rent faktisk kommer mere åbenhed. Virkeligheden er, at alle de her selskaber i dag er hermetisk lukkede. Nu får vi mere åbenhed om nogle af dem.«

Vil der nu være lukkethed om flere delvist statsejede selskaber, end der vil være åbenhed om?

»Det må afgøres fra selskab til selskab. Men man må indstille sig på, at der vil være lukkethed omkring nogle selskaber. Det skyldes den strategi, der har ligget de seneste år, hvor offentlige selskaber er blevet indrettet og udviklet, så de kan begå sig på et privat marked. Man kan ikke med den ene hånd sige, at de skal begå sig på markedsvilkår, og så med den anden, at man vil stække deres konkurrenceposition.«

Du siger, at undtagelserne er helt i tråd med det, der står i Offentlighedskommissionens rapport. Det er der altså fire medlemmer, der er uenige i…

»Jeg mener ikke, det kan komme som nogen overraskelse for dem, at konkurrenceudsatte selskaber skal have lov at leve på markedet, og at man ikke kan bruge åbenheden til at stække deres konkurrencemuligheder. Det er det, der vil ske.«

Men det er ikke undtagelsen i sig selv, de kritiserer. Det er fortolkningen. Kan du forstå, at der nu opstår en situation med stor uenighed om, hvor omfattende den undtagelse bør være?

»Nej, det kan jeg egentlig ikke. Jeg synes, det er meget klart. Hvis du har selskaber i en konkurrenceudsat position i et privat marked, er der – som i dag – hensyn, som skal tages.«

Dansk Journalistforbunds formand mener, regeringen begår løftebrud. Har I brudt et løfte her?

»Overhovedet ikke, tværtimod. Det her handler om at øge åbenheden. Her får du og dine kolleger og offentligheden i øvrigt adgang til store offentlige selskaber, som i dag er hermetisk lukkede. Så det må jeg fuldkommen afvise.«

Du kan se listen over alle 58 selskaber på DRs hjemmeside her.

(Opdateret 16.11: Interview med Morten Bødskov tilføjet)