search

Find telefonnumre og e-mail adresser

Der er efterhånden en del tjenester på nettet med telefonnumre og mail-adresser, men ikke alle er særlig gode. Og efter at have undervist i personsøgning flere gange er det mit indtryk, at journalister kan lære en del.

I Danmark er http://www.mostrup.dk/ den bedste telefontjeneste i dag, tæt efterfulgt af http://www.krak.dk./ I begge får du både mobilnumre og faste numre i samme svar og har altså det hele på en gang. I http://www.degulesider.dk/ skal du søge flere gange for at få både mobilnumre og faste numre, men der kan være flere mobilnumre med end hos Mostrup og Krak. Prøv for eksempel at søge på Anker Laden-Andersen i alle tre tjenester.

En anden god ide er at gå ind via specialsider. Hvis det er ansatte på en af læreanstalterne, kan du bruge telefontjenester på institutionens hjemmesider. Advokater er samlet hos http://www.advokey.dk./

Her skal du være opmærksom på, hvordan du søger. Fornavn og efternavn skal skrives i hvert sit felt, men mange advokater bruger deres mellemnavn som efternavn udadtil og hedder så et ukendt "sen"-navn til efternavn. Prøv i så fald at skrive både fornavn og mellemnavn i fornavns-rubrikken.

En anden mulighed er at bruge Google, skrive personens navn med citationstegn omkring og tilføje telefon eller "yderligere oplysninger" eventuelt suppleret med en titel. I mange tilfælde har folk nemlig fået deres mobiltelefon fra organisationen, og nummeret er ikke registreret i telefonkataloger. Men de har måske på et tidspunkt udsendt en pressemeddelelse eller andet, hvor de er kontaktperson. Sjældent dukker den side op som den første af Googles svar, men den kommer ret hurtigt. Og fordelen er, at du ofte får telefonnummeret uden at behøve at klikke ind på siden – det er med i Googles svarbillede.

Er det internationale telefonnumre, er der også mange bud i dag. Jeg synes, at http://www.teldir.com/ er den bedste. Den henviser til tjenester i de enkelte lande, den giver dem karakterer, og den skriver også, hvilket sprog de arbejder på.

E-mail adresser er der ofte stort besvær med. De er meget dårligt og tilfældigt registreret i dag. Her er det hurtigste i virkeligheden også gerne at benytte Google og for eksempel skrive navnet i citationstegn efterfulgt af @ eller mail. En anden god ide er at bruge nogle af e-mail katalogerne, hvor det bedste og mest omfattende danske efter min opfattelse er Tele Danmarks på http://www.epost.dk./

Her kan du søge på navn eller adresse. Det vil sige, at hvis den ene mail på en adresse ikke virker, så har du også de andre mail-adresser, du kan prøve.

De tjenester, som for eksempel Mo-strup, du bruger ofte, er det en fordel at få ud som link direkte i Internet Explorer. Det kan gøres ved at gemme den i foretrukne i den kategori, der enten hedder links eller hyperlinks og derefter trække det katalog op i menulinjen. Husk at slette eller flytte ligegyldige eller sjældent brugte links i det bibliotek først. Så har du dine mest brugte links til at klikke direkte på.

IT
Kommentarer
4
Villy Dall
15.11.15 14:23
Der er gået 13 år. Måske
Der er gået 13 år. Måske kunne man få Nils Mulvad til at opdatere den.
Fremhævet af Journalisten
jan hillers
17.11.15 00:45
Det var en MEGET god ide. Its
Det var en MEGET god ide. Its a jungle out there (MONK)
Fremhævet af Journalisten
Adriana Rocha Braz Zinglersen
15.02.20 03:01
Jeg har brug for hjælp til at finde min datters far.
Fremhævet af Journalisten
Rahim
26.03.20 22:03
venligst fortale mig at hvem tilhør dette person
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen