search

Find dit blå ocean

Modpressen har været død, siden jeg forlod den. Troede jeg. Men Mandag Morgens Erik Rasmussen har en drøm om at ændre historiens gang. Det samme har Clement Kjersgaard, Ole Birk og Martin Lindblom. For ikke at tale om 'de gamle' ude på Den2Radio.

Modpressen har været død, siden jeg forlod den. Troede jeg. Men Mandag Morgens Erik Rasmussen har en drøm om at ændre historiens gang. Det samme har Clement Kjersgaard, Ole Birk og Martin Lindblom. For ikke at tale om 'de gamle' ude på Den2Radio.

MODPRESSE. Erik Rasmussen, Mandag Morgens stifter og ansvarshavende redaktør, lavede en handlingsplan for at sikre sin egen overlevelse, da han i 2000 fik konstateret kræft i halsen, og lægerne gav ham mindre end 20 procents chance for at overleve.
»Jeg satte mig den opgave at redde mig selv. Min sygdom blev mit projekt. Det handlede om immunforsvaret, kost og healing.«
Erik Rasmussen overlevede. Det samme gjorde Mandag Morgen. Bladet, der begyndte som en erkendelse af, at det travle erhvervsliv skulle have et hurtigt overblik, får i år større overskud end sidste år – der også var rekordår. Men:
»Det handler ikke kun om at have flest mulige kunder, men størst omsætning per kunde. Det vil sige, at du skal levere flere produkter til samme kunde. Hvis vi bliver for store, mister vi nærheden til kunderne,« forklarer Erik Rasmussen.
Jeg jager modpresse. Jeg troede den døde, dengang Månedsbladet Press, min journalistiske navlestreng, døde.Alle mediefolk er begyndt at tilpasse sig de værdier, der er på de etablerede arbejdspladser. Kamæleoner, tænker jeg. Ingen tør noget mere. Kun fantasterne på Dagen og Nyhedsavisen. Men det passer ikke.

JOURNALISTEN HAR SAT Erik Rasmussen stævne som udråbstegnet. Som den eneste i Norden sidder Erik Rasmussen i International Media Council – sammen med folk fra blandt andre New York Times, Washington Post og Newsweek. Siden han for 50 år siden begyndte i en mesterlæreplads på Bogense Avis, har han sat i værk.
Han relancerede det gamle grosserblad Børsen som 27-årig. Startede Børsens Nyhedsmagasin i 1985 – præcis samme dato, som Månedsbladet Press så dagens lys.
»Jeg vil skabe forretning på at skabe noget, der giver mening,« sammenfatter Erik Rasmussen. Men det forstyrrer lidt, at han også kan tjene mange penge. Så er man ikke rigtig modpresse, tænker jeg. Men manden har bare det ekstra talent, at han ikke går bankerot. Han har hjertet med.
»Jeg vil gerne have indflydelse på historiens gang,« siger han uden at skamme sig. Han er nestor. Derfor tager vi turen rundt til de andre – inden vi lytter til guldkornene. Vi tager dog lige den her med på rejsen:
»Som nichemedie skal du finde det vakuum i samfundet, hvor journalistikken er en del af løsningen. For Mandag Morgen handler det om at hjælpe travle ledere med at læse mindre og forstå mere. Det lever vi af.«

VI ER I BAGGÅRDSLOKALERNE
på Nørrebrogade 5. På væggen hænger plakater med brændende politibiler. Det vil sige – det gør der ikke. Det er en kunstplakat fra gruppen Superflex. Den forestiller en såkaldt hollændervogn, hvor ordet 'Politi' er ændret til 'Politik'. Det forklarer redaktør Martin Lindblom mig.
»Når jeg slår ned på denne detalje, er det selvfølgelig, fordi vi i en årrække har kæmpet indædt mod stemplet 'autonom',« uddyber han i efterkritikken af det tilsendte stykke reportage.
»Det har altid været et mål, at vi skulle være et rigtigt firma. Vi er ikke strengt ideologiske i firmadelen,« siger Martin Lindblom.
Monsun er dels er mediebureau, der laver opgaver for kunder ude i byen. »Det går godt, men vi vil gerne være større,« sammenfatter Martin Lindblom.
Dels er Monsun hjemmesiden Modkraft.dk, der som venstrefløjens selverklærede mødested bruger ordet 'progressiv' tre gange i sin præsentation.
Så Modkraft.dk har kun annoncer for Spejder Sport og økologisk mælk?
»Mælk og Spejder Sport? Nej, den går sgu ikke. Vi har kun nonprofit!«
Hvorfor skulle man som journalist, grafiker eller fotograf vælge at arbejde her?
»Hvis man kan lide at have indflydelse, så er det en suveræn arbejdsplads. Du bliver involveret – du kan ikke lurepasse. Alle bliver spurgt, når der er store beslutninger. Du lærer meget af de andre,« siger Martin Lindblom.

HER TÆT PÅ PEBLINGESØEN trives bevidstheden om at være anderledes.
»Jeg kritiserer ikke dem, der har et almindeligt arbejde med en arbejdsgiver, der fortæller dem, hvad de skal lave, og som tjener penge til nogle ejere. Mit valg er bare et andet.«
Valget indbefatter også et opgør med dele af venstrefløjen – selv om afsættet for Monsun historisk set er Enhedslistens avis Socialistisk Weekend.
»Vi blev bare dødtrætte af venstrefløjens måde at arbejde på. Da vi startede, havde vi et slogan: "Bare fordi det er venstreorienteret, behøver det ikke være talentløst!" Vi vil lave flotte og lækre ting.«
Martin Lindblom får løn hos Monsun og gør rent ved siden af. Målet er, at Monsun kan betale ham fuldtid.
Kunne Monsun lave valgkampagne for Venstre?
»Nej«
For Socialdemokratiet?
»Nej. Ja. Det ved jeg sgu ikke …«
Han leder efter en forklaring.
»Vi vil kunne forstå vores kunde, når vi laver kampagne. Ellers sælger vi katten i sækken. Vi skal kunne lave det ærligt.«

TOILETTET ER LIDT PÆNERE her hos 180grader.dk – Danmarks borgerlige avis på nettet. Til gengæld er der ikke noget håndklæde endnu. Flytningen er vel overstået.
»Du skulle være kommet for et halvt år siden, hvor vi sad i Jubiis lokaler på Holmen,« lyder det fra medstifter Ole Birk.
Huslejen er sat ned. Det samme er bemandingen. Denne dag er Ole Birk eneste skrivende på redaktionen. Han håber, at mediebureauerne snart får øjnene op for 180grader.
»Vi har en attraktiv målgruppe, men vi kan ikke levere nok visninger af annoncerne.«
Det er også den forbandede markedsøkonomi!
»Nej! Vi er ramt af … Det er en udfordring, vi må leve med, og som vi forsøger at komme over,« siger Ole Birk og forklarer, at produktet er i orden.
»Vi har været gode til at skabe en identitet omkring vores site.«
Ole Birk forlod en god stilling på Berlingske Tidende for at lave sin egen avis på nettet. 180grader er hans opgør med, at Berlingske Tidende blev mindre markant borgerlig i sit forsøg på at tiltrække læsere fra Politiken.
»Hvis Pia Kjærsgaard foreslog, at førtidspensionister skulle have flere penge, og jeg i Berlingske spurgte hende, om nogle af dem ikke bare trængte til et spark bagi, så blev det opfattet som meget politiserende.«
Ole Birk opfatter 180grader.dk som klar modpresse.
»Det undrer mig, at andre medier ikke laver den slags konfronterende interview, hvor journalisten tester, om offeret overhovedet har tøj på. Men aviserne er bange for at vise kulør.«
Ole Birk mener, der indgås for mange handler mellem kilder og journalister i dagens presse. Især på Christiansborg. Og for mange sandheder udfordres ikke.
»Vi hører, at Danmark har en eminent økonomi. Men sammenlignet med andre lande bliver vi fattigere og fattigere. Vi rykker ned på listen over mest velstående folkeslag. Det er, fordi en stor del af befolkningen ikke arbejder.«
Hvor skal du hen, hvis det her ikke lykkes?
»Min identitet er bundet op på at være principfast … Men jeg kunne godt passe et almindeligt arbejde til en god løn uden identitet. Jeg får jo også identitet som familiefar.«

VI DRIKKER STORE CAFE LATTER
med ekstra skud på Cafe Øjeblikket i Det Kongelige Bibliotek. Mellem os ligger de seneste udgaver af Nyhedsmagasinet RÆSON, som Clement Kjersgaard begyndte at udgive på nettet i 2002 og på tryk i 2007. Fyldt med lange artikler skrevet af vidende mennesker. Næste oplag er på 5.000.
»Det går rigtigt godt. RÆSON er på vej fra underskud til at gå i nul.«
Redaktionelt er filosofien at skabe konfrontation mellem holdninger.
»Vi vil væk fra den herskende væg til væg-konsensus, der hersker i dansk journalistik. Vi har ingen journalistisk tradition for konfrontation i Danmark. Det handler mere om at virke enige.«
Men er RÆSON ikke så klogt, at det også bliver konfliktfrit?
»Nej. Vi lukker ikke sagen. Det er disse mennesker, der mener sådan og sådan. Det er afgørende for mig.«

CLEMENT KJERSGAARD MENER,
at magasinets rolige udvikling fra nettet til det store format har sikret kvaliteten. Og han er stolt over produktet.
»Vi får Time til at ligne Skalk!« griner han.
»Jeg ser ikke nogen modsætning mellem det indsigtsfulde og det journalistiske. Problemet er, at mediebranchen behandler stoffet, som om der er en kæmpe modsætning. Enten er det klogt. Eller også er det en god historie. Vi er modpresse, fordi vi benægter opdelingen.«
Den etablerede presse har skamrost RÆSON, så hvorfor laver aviserne ikke bare selv stoffet?
»Det er jo svært. Det forudsætter research, viden, valg og fravalg. Men især ansvarspådragelse. Hvis du vil lave noget systematisk om det højreekstremistiske miljø i Århus … Hvis du vil det, skal der arbejdes.«
Hvorfor hedder I Nyhedsmagasinet RÆSON, når jeres korteste historier er længere end kronikken i Berlingske?
»Dette er de rigtige nyheder. Nyhederne inden for døgncyklussen er kun fragtmenter. Du behøver jo kun at læse op på den amerikanske valgkamp én gang om ugen for at følge med. Vi bringer de nyheder, der betyder noget.«
Clement spis din sandwich – mine spørgsmål er slut …
»Jamen jeg har mere!«
Clement tænder båndoptageren igen og taler sit stillingsopslag direkte ned i mikrofonen:
»Vi er en succes. Men vi har en ambition om at opruste på Time- og Newsweek-journalistikken. Det forudsætter journalister, der står tidligt op og går sent i seng og er ambitiøse på deres fags og navns vegne! Det er alt!«
Hans uforskammede og entusiastiske markedsføring fortsætter med dette ønskecitat i efterkritikken af det tilsendte reportageafsnit:
»RÆSON er skrevet 100 procent på freelancebasis. Hvis du som journalist sidder med en ide til en artikel, er det her, du skal sende den hen.«
Og: »RÆSON er med versaler. Og du må meget gerne nævne www.raeson.dk.«

DET MÅ VÆRE AL DEN KAFFE.
Der er pyntet med gamle covers fra singler på toilettet. En af singlerne er Gitte Hænnings hit fra 1962: "Snakker med mig selv". Her på Østerbro holder D2R – Den2Radio – til. Den udkommer på nettet med tre timer ny radio hver uge.
Det er erfarne og pensionerede DR-folk, der udgør kernegruppen i den næsten 40 mand store redaktion. Mange af dem kan fortælle en historie lig lydtekniker Jytte Nordholts:
»Jeg blev fritstillet i DR med en fratrædelse på 15 måneders løn.«
Som mange andre i gruppen nægtede hun at lade sig pensionere. Det handler om kærlighed til radiomediet.
»Vi har det som Babette, der stod i et lille køkken og lavede et godt måltid,« siger Jytte Nordholt. »Vi laver god radio ud af næsten ingenting.«
»Det er meget dygtige og erfarne radiofolk, som kender mediet og håndværket, der er med her. Det er et fag at lave radio. Det fag vil vi gerne værne om.«
Vi taler om modpresse, der søger værdier, som de var engang.
»P1 er blevet forfladiget. Ledelsen i DR har skåret al montage væk. Megen klassisk musik er væk. Jazz er lavet om. Mange lyttere er ikke tilfredse med DR,« siger Jytte Nordholt. Hun læner sig ind over bordet og besigtiger min båndoptager.
»Det er jo en rigtig gammel Sony, du har der …«

VAGN JENSEN, DER HAR
været 30 år i DR som radiojournalist:
»Drømmen er da at fylde det hul ud, DR har efterladt. Vi repræsenterer en masse mennesker, der mener, at DR kommer for nemt rundt om public service-forpligtelsen.«
»Vores programmer er idebårne, mens DRs programmer er konceptbårne. Vi skal ikke fylde faste rammer ud. Vi skal lave radio på gode ideer,« forklarer Jytte Nordholt.
Snakker med mig selv … På toppen har radioen haft 700 lyttere på en uge.
»Vi er vant til, at der skal være 50.000 lyttere. Men vi har holdt humøret højt med nogle få hundrede lyttere. Men i længden er det aldeles utilfredsstillende at tælle i hundreder,« siger Vagn Jensen.
»Vi skal have større udbredelse. Nettet giver jo hele verden som mulige lyttere,« siger Jytte Nordholt.
Den2Radio har mange ansøgninger ude. En fond har givet 130.000 kroner, men der er langt endnu til målet.
»Men selv om vi ikke får løn, er her en forrygende god stemning,« siger Vagn Jensen.
Tilbage hos Erik Rasmussen. Selv om han ikke skal dømme de andre, så virker hans dygtighed alligevel som en målestok.
Mandag Morgen er meget mere end et ugentligt nyhedsbrev til beslutningstagere. Indtjeningen ligger først og fremmest i tænketanken, hvor private og offentlige ledere i ind- og udland sættes sammen.
»Vi er gode til at lave netværk om centrale problemstillinger,« forklarer Erik Rasmussen.
Jeg forstår det faktisk ikke helt.
»De komplekse problemer i verden kan ikke løses af enkeltsektorer. Vi sætter dem sammen.«
Betaler lederne for at være med i jeres tænketank?
»Ja. Vi giver dem mulighed for at drøfte nogle interessante problemer sammen, så de i fællesskab kan udtænke nye løsninger. Det er der, vores virksomhed har størst nytteværdi og størst indtjening.«
Lige nu handler det meget om netværk om klima.
»Mandag Morgen er i det blå ocean. I det blå ocean har du ikke konkurrenter, du har partnere. Du lever af at tilbyde originale nicheprodukter, hvor prisen ikke er afgørende. Det afgørende er kvaliteten af den løsning, du skaber.«
Jeg får lyst til at prøve Erik Rasmussens lysende pære af. Gad vide, hvad han tænker om de etablerede avisers kamp. Han har selv arbejdet blandt andet i Det Berlingske Hus, hvor han var med til at opfinde den moderne erhvervsjournalistik.
Hvor er de etablerede aviser?
»De slås i det røde ocean. Det er rødt, fordi de bløder. De konkurrerer hinanden til døde. De leverer stort set det samme, der er kun marginaler til forskel. Derfor bliver prisen afgørende – ikke kvaliteten.«

FEM GODE RÅD
TIL NYE MEDIER

Find et hul i markedet, hvor din journalistik er svaret på andres behov.
Prisen er ikke afgørende. Det er kvaliteten.
Tænk ikke i oplag. Tænk i kroner tjent per kunde.
Hvis I skal være rigtigt store, skal ideen kunne sælges i udlandet.
Skab netværk, og bevar nærværet med kunderne.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen