Hvor dyr bliver regeringens plan om udflytning af 3.900 statslige arbejdspladser? 400 millioner kroner, 1 milliard kroner eller endnu mere? Det spørgsmål har ingen endnu rigtig kunnet svare på. Og det er ikke blevet nemmere af, at Finansministeriet har mørklagt stort set alle de faglige skøn og vurderinger af, hvad øvelsen kan ende med at koste.

Men nu skal Folketingets Ombudsmand se på, om Finansministeriet fortolker den nye offentlighedslovs regel om ministerbetjening for restriktivt.

Det sker efter en klage fra dagbladet Politiken, der efter en aktindsigt har fået en stribe dokumenter tilbage fulde af sorte overstregninger. Det har Finansministeriet i høj grad gjort med henvisning til den nye offentlighedslovs paragraf 24 om ministerbetjening.

»Det, som ikke er overstreget, er typisk rent faktuelle oplysninger. Eksempelvis et overblik over et ministeriums styrelser og afdelinger, og hvor mange ansatte de enkelte kontorer har. Men alt andet er overstreget, herunder de faglige skøn og økonomiske vurderinger,« siger Anders Bæksgaard, politisk reporter på Politiken.

Han og kollegerne på Politiken mener ikke, at Finansministeriet kan give afslag på grund af reglen om ministerbetjening, da avisen netop har søgt aktindsigt i faglige skøn og vurderinger foretaget efter 1. oktober, da regeringen præsenterede sin plan for udflytningen. En plan, der ikke kræver ny lovgivning eller støtte fra et flertal i Folketinget.

»Det har offentlighedens interesse, når det handler om skattekroner. Den interesse overskygger efter vores overbevisning ministerbetjeningsparagraffen. Vi mener ikke, at den paragraf kan bruges, når der ikke er tale om lovforberedende arbejde, og når beslutningen om udflytning allerede er truffet den 1. oktober. Dermed er der ikke tale om ministerbetjening, men konsekvensberegninger af noget, der er besluttet,« siger Anders Bæksgaard.  

Politisk kampplads

Netop prisen for udflytningen af statslige job er lige nu en politisk kampplads, fordi meget tyder på, at udflytningen bliver langt dyrere end de 400 millioner kroner, som regeringen har afsat til formålet.

Politiken kunne for nyligt skrive, at prisen løber op i knap en milliard kroner, på baggrund af et lækket notat fra Finansministeriet.  

Tidligere erfaringer fra både Norge og Danmark peger på, at det kan blive endnu dyrere. Anders Bæksgaard har dækket sagen siden midten af oktober og bemærker, at retten til aktindsigt med den nye offentlighedslov ikke har været meget bevendt i forløbet.

»Som politisk reporter bider man mærke i, at det er lettere at dække økonomien i udflytningen af statslige arbejdspladser på baggrund af lækket materiale end på baggrund af aktindsigt. Det skyldes den nye offentlighedslov, og det er stærkt problematisk, for det burde have offentlighedens interesse, hvad danske skattekroner bliver brugt til, når de folkevalgte træffer beslutninger om, hvordan pengene skal bruges,« siger Anders Bæksgaard. 

Vil kun fremlægge ”konsoliderede” tal

Hos Finansministeriet ønsker man ikke at kommentere verserende sager om aktindsigt. I fredags var finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om emnet, og han blev udfrittet af oppositionen om, hvorfor de faglige vurderinger er blevet mørklagt.

Han ville ikke forholde sig til det lækkede notat om en pris på knap en milliard kroner, men påpegede, at ministeriet snart ville være klar med såkaldt ”konsoliderede tal”.

»I løbet af en 14 dages tid har vi konsolideret tallene, og så lægger vi det frem. For mig er det vigtigere, at vi kommer med det rigtige beløb,« sagde Claus Hjort Frederiksen på samrådet ifølge Ritzau. 

Han gjorde det samtidig klart, at de 400 millioner kroner, som regeringen har afsat til formålet, kun er medfinansiering. Bliver prisen højere, må de enkelte ministerier og statslige styrelser selv betale inden for deres eget budget.

Men Politiken mener ikke, at Finansministeriets såkaldt konsoliderede tal kan bruges til meget, fordi ministeriet ifølge avisen vil forsøge at underdrive de vurderinger og advarsler, som er kommet fra fagministerierne. 

Vigtigt at ombudsmanden bliver inddraget

Det er en opfattelse, som bliver delt af offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.

Han peger på, at offentlighedens interesse netop består i at få oplyst om forskellen mellem vurderingen i de enkelte ministerier i forhold til, hvad Finansministeriet kommer frem til.

»Fagministerierne har altid en interesse i ikke at underdrive omkostningerne, så de kan få kompensation af staten. Omvendt er Finansministeriet altid interesseret i at presse fagministerierne økonomisk. Derfor når Finansministeriet med sikkerhed frem til et andet og lavere tal, fordi de vil ændre præmisserne for beregningerne og ofte tager politiske hensyn, når de gør det,« siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han mener, at det er meget vigtigt og principielt, at ombudsmanden nu skal se på sagen og komme med en udtalelse, som kan danne præcedens.  

»Det politiske spil om omkostningerne er enormt interessant ikke bare for de ansatte i ministerierne, men også for offentligheden og politikerne. Da det er en sag med stærke interesser på spil i fagministerierne, kan man forvente, at mange af oplysningerne alligevel bliver lækket. Men i andre sager står whisteblowerne ikke i kø, og derfor er det principielt meget vigtigt, at ombudsmanden nu skal se på sagen,« siger Oluf Jørgensen.

Ikke noget klart juridisk svar

Han kan ikke give noget klart juridisk svar på, hvorvidt Politiken har en god sag, når de klager.

»Jeg er ikke i tvivl om, at de foreløbige beregninger og skøn er omfattet af paragraffen om ministerbetjening, som er en meget bred undtagelse fra aktindsigt. Men spørgsmålet er, om der alligevel burde være aktindsigt efter undtagelserne i paragraf 28 og 29, der giver aktindsigt i en sags faktiske grundlag,« siger Oluf Jørgensen.

Han finder det problematisk, hvis der ikke kommer offentlighed om fagministeriernes egne vurderinger af omkostningerne ved udflytningen. 

»Hvis vi skal have en kvalificeret offentlig debat om udflytningen, og politikerne skal have et kvalificeret beslutningsgrundlag, så kræver det offentlighed om de enkelte ministeriers vurdering af omkostningerne. Nu kan Finansministeriet sidde og jonglere med tallene, som de finder bedst, mens de holder fagministeriernes vurderinger hemmelige,« siger Oluf Jørgensen.