search

Finansavisen trodser krisen

Mens danske Børsen har en presset økonomi og må skære i den redaktionelle stab, ser det anderledes lyst ud for den norske Finansavisen. Deres løssalg er gået frem, og det belønnes med en kontant bonus til medarbejderne.

Værsgo. 5.000 kroner til alle på redaktionen. Den norske avis Finansavisen er gået syv-otte procent frem i løssalg i første halvår. Og dét bliver altså fejret med en kontant bonus fra ledelsen.

Ansvarshavende chefredaktør for Finansavisen Steinar Grini siger til Journalisten.no, at der ikke er nedskæringer i vente, selvom krisen også kan mærkes hos dem.

"Krisen bidrager lidt salgsmæssigt. Men vi tjener ikke netto på krisen, så vi må også spare. Men vi har ikke nedbemandet, som andre gør. Vi har holdt fuld gas gennem hele først halvår og kommer til at forsætte med det," siger han.

Steinar Grini forventer at løssalget fortsætter med at stige. Det er godt nyt for de ansatte. Det er nemlig en del af de mål, der skal indfris, hvis den næste bonus på 5.000 kroner skal udbetales.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen