Financial Times venter vækst på 20 pct.

Mens de fleste mediehuse gør klar til voldsomme nedskæringer i år, forventer ejeren af Financial Times markant vækst i 2009.

Mens de fleste mediehuse gør klar til voldsomme nedskæringer i år, forventer ejeren af Financial Times markant vækst i 2009.

I løbet af de næste seks år vil halvdelen af alle job i den britiske mediebranche forsvinde, lød det for nylig i en prognose fra Enders Analysis. Men det er nu ikke alle steder, at krisen kradser.

Ejeren af Financial Times er superoptimistisk og har ifølge selv samme avis i dag meldt om skyhøje forventninger til 2009.

Hele 20 pct. forventer Pearson, at indtjeningen vil vokse med i 2009. Allerede sidste år overgik selskabet alle analytikernes forventninger, og væksten ser altså ikke ud til at standse:

»Vi er naturligvis forsigtigee i den økonomiske situation, men oven på sidste års resultater føler vi os ret sikre,« udtaler adm. direktør Marjorie Scardino til ft.com.

Hun tilføjer dog, at på visse markeder vil konkurrencen blive hård, men Pearson er parat til at udnytte de muligheder, som markedet giver.

0 Kommentarer