I morgen udkommer filmmagasinet Ekko med et 28 sider langt tema om forbudte billeder. Magasinet bringer i den forbindelse også Kurt Westergaards og Lars Vilks omstridte tegninger af Muhammed.

I Westergaards streg er Muhammed afbildet med en bombe i turbanen, og i svenske Lars Vilks streg er Muhammed tegnet som en hund.  

Journalisten har tirsdag eftermiddag forgæves forsøgt at få et interview med Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, om hans overvejelser.

Magasinet har ladet en række filmfolk og forskere beskrive censurens og satirens europæiske historie både på og uden for filmlærredet.

Der er både beskrivelser og forbudte billeder af sex, vold, kristendom og altså også af islams profet.

Når det gælder Kurt Westergaards Muhammed-tegning, så er der en ledsagende artikel af forfatteren Carsten Jensen, der har været en af de mest skarpe kritikere af Jyllands-Postens oprindelige tegninger.

Carsten Jensen konkluderer, at der er tale om »den mest succesrige happening i dansk kunst nogensinde«.

Men Carsten Jensen havde helst været den foruden. Han mener ikke, at tegningen er en krigserklæring imod en autoritær gud, men en krig imod kioskejerne.  

»Vi er i krig med kioskejernes, grønthandlernes, rengøringsassistenternes, kontanthjælpsmodtagernes, flygtningenes og asylansøgernes gud, modernitetens hvileløse, hjemløse stedbørn, de fordømte her på jorden,« skriver Carsten Jensen.

»Det er dem, vi vil isolere, udstille og knække. Det er ikke deres gud, vi håner. Det er den smule sammenhængskraft, de endnu har tilbage,« skriver Carsten Jensen.

Derimod kommer litteraturhistorikeren Dennis Meyhoff Brink frem til den præcis modsatte konklusion i sin artikel i magasinet, der er en gennemgang af den europæiske religionssatire. Om Westergaards og Vilks Muhammed-tegninger konkluderer han:

»Der er ikke tale om mobning eller dæmonisering af et religiøst folk, men om en degradering og en profanering af en politisk religiøs leder,« skriver Dennis Meyhoff Brink.

Han fremhæver, at det er problematisk, hvis man ikke skelner mellem latterliggørelse af den religiøse autoritet (Muhammed) og det religiøse folk (muslimerne).