Ekko optrådte unfair, fordi bladet undlod at konfrontere den kritiserede part i den verserende sag om kokainmisbrug og filmstøtte. Det siger direktør i Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen til Journalisten.dk. Ekkos redaktør, Claus Christensen, afviser (Rettet 13.38).
Det Danske Filminstituts direktør, Henrik Bo Nielsen, går nu ud med en hård kritik af filmmagasinet Ekko, som instituttet selv er med til at finansiere. Det sker, efter at Ekko i sit seneste nummer har trykt en personlig artikel skrevet af journalist Rene Fredensborg, der i en oplevelsesbaseret form beskriver, at en navngiven filmkonsulent fra Det Danske Filminstitut indtager kokain på et arbejdsseminar.
»Er det journalistisk rimeligt at benytte sig af new journalism til at rette en så voldsom og konkret anklage mod en navngiven person? Næh, for dermed fritager man jo sig selv for kontradiktionen, og det kan næppe være fair,« lyder det fra Henrik Bo Nielsen til Journalisten.dk.
Men Ekkos redaktør, Claus Christensen, mener ikke, at Ekko har tilsidesat de journalistiske spilleregler, der er skitseret i vejledende regler for god presseskik. Tværtimod påpeger han, at redaktionen ihærdigt forsøgte at få en kommentar fra filmkonsulenten.
»Han fik tilbudt at læse og kommentere artiklen inden tryk, men tog ikke imod tilbuddet. Fem dage før, at bladet var på gaden, læste konsulenten artiklen på Det Danske Filminstitut. Stadig uden at give en lyd fra sig, trods flere henvendelser,« siger Claus Christensen.
Henrik Bo Nielsen mener også, at Ekko burde have indhentet kommentarer fra Filminstituttet før offentliggørelsen.
»Medier, der arbejder med større respekt for klassiske journalistiske principper og dyder, ville selvfølgelig have optaget Rene Fredensborgs tekst som kommentar eller kronik og tydeligt anført, at der var tale om et partindlæg. At de så forhåbentlig også ville have passet deres arbejde og sat helt andre medarbejdere til at lave et stykke nyhedsjournalistik, er en anden historie,« lyder det fra Henrik Bo Nielsen, der i dag har indledt afskedigelsessag mod konsulenten.
Hvorfor indhenter Ekko ikke kommentarer fra Filminstituttet, før I udkommer?
»Fordi det er en personlig subjektiv beretning, hvor vi ikke hører parterne. Det er en slags debatindlæg, som Henrik Bo Nielsen har haft mulighed for at kommentere efterfølgende på vores hjemmeside,« siger Claus Christensen, der påpeger, at Henrik Bo Nielsen havde artiklen i hånden mindst to dage før udgivelsen.
»Så jeg mener ikke, at der er noget at komme efter.«
Burde I ikke have valgt en anden genre til den alvorlige kritik af konsulenten?
»Nej, en af de ting, der får denne sag til at gå så stærkt igennem, er jo netop, at det er en helt personlig oplevelse, som skal fortælles af den person, der oplever den. Men vi har selvfølgelig tjekket, at der er dækning for påstandene.«
Henrik Bo Nielsen understreger, at han ganske vist havde artiklen før udgivelse, men det var ikke på foranledning af Ekko.
"Jeg fik ingen henvendelse fra Ekko før udgivelsen, heller ikke et eksemplar af artiklen, som flinke folk udenfor EKKO havde sendt mig. Første henvendelse fra Ekko faldt dagen efter bladet udkom."
For Claus Christensen er det en afgørende pointe, at den personlige beretning fra Rene Fredensborg omhandler et støttesystem, hvor for eksempel en dokumentarfilmkonsulent skal uddele 80 millioner kroner de næste fire år.
Claus Christensen finder det kritisabelt, at konsulenten på et seminar, hvor han er vært, og hvor der skal tages beslutninger om, hvilke projekter der skal støttes, tilbyder kokain til en af ansøgerne – journalist Rene Fredensborg.
»Så sår man tvivl om sin egen rolle. Der skal vi være kritiske over for magtens repræsentanter,« siger Claus Christensen.
Journalist Rene Fredensborgs artikel beskriver hans vej gennem det danske filmstøttesystem i en personlig stil, hvor dokumentationen er hans egen beskrivelse af oplevelserne. Han har efterfølgende kritiseret, at kulturjournalister ikke har kastet sig over kammerateriet i støttetildelingen.
»Prøv lige at tænke over, at kultur- og filmjournalisterne slet ikke har taget denne sag op,« lyder det fra Rene Fredensborg, der selv er kommet i maskinen på Ekkos hjemmeside, hvor skuespilleren Paprika Steen opfordrer ham til at betale de støttepenge tilbage, han har modtaget.
Journalist Rene Fredensborg mener ikke, at de presseetiske regler om at høre modparten er aktuelle.
»Hverken Henrik Bo Nielsen eller Filminstituttet er under anklage i artiklen. Derfor mener jeg ikke, det rent presseetisk er nødvendigt, at Henrik Bo Nielsen skal spørges. Men det skal chefredaktøren jo beslutte,« siger Rene Fredensborg, der mener, at Henrik Bo Nielsen ville have stoppet artiklen, hvis han havde haft den i hånden inden trykning.
Hvordan kunne han stoppe den?
»Ved at gå til Ekkos bestyrelse og sige, at det her skal ikke trykkes, fordi det er løgnagtigt. Magtmennesker gør alt for at trykke på de knapper, der skal trykkes på. Husk på, at Ekko er delvist finansieret af Filminstituttet,« siger Rene Fredensborg.
Henrik Bo Nielsen afviser den tese:
»Jeg ved ikke, hvad der har fremkaldt Rene Fredensborgs vrangforestillinger, men de taler vist for sig selv.«
Ekko blev etableret i 1999 på initiativ af Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriet. I 2002 var 80 procent af budgettet offentlig støtte. I dag er det 20 procent, hvoraf en central del er de 400.000-500.000 kroner Det Danske Filminstitut tildeler hvert år, senest umiddelbart før julen 2010.
»Vi har ingen indflydelse på redaktionen og ingen anden påvirkning, end at de i særlig grad skal forholde sig til børn og unge, mediepædagogik og den slags. Da jeg kom til Det Danske Filminstitut, havde vi et medlem i Ekkos bestyrelse, men det afskaffede jeg, da det giver uheldige associationer,« siger Henrik Bo Nielsen.
(Rettet 13.38)
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Presseetisk er der vel ret beset ikke noget at komme efter. Hvis Jesper Jack har haft mulighed for at besvare kritikken, men har valgt ikke at gøre, så er bolden jo på hans banehalvdel.
Man kan selvfølgelig altid diskutere, om sådan et gonzomissil, som artiklen er, er den rigtige form til sådan en artikel. Den kommer meget hurtigt til at virke meget hård og hånende synes jeg.
Lidt sjovt i hele denne sag er - at kokain misbruget i branchen åbenbart er så stort, at ingen endnu har løftet et øjenbryn. Det da skræmmende, at offentlige kroner åbenbart deles ud af narkomaner. Kan man være sikker på, at en person under indflydelse af narko er i stand til at vurdere skidt fra kanel, håndtere tilskudskroner - eller er det netop derfor, at der er blevet lavet så mange dårlige danske film med statstilskud?