Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:33 10.02.2023 Anna Sol Jørgensen

Filmfolk forlader bestyrelse i protest mod chef

Tre medlemmer af Film- og TV-arbejderforeningens (FAF) bestyrelse har i denne uge forladt deres poster i protest over foreningens sekretariatschef, René Høyer Jørgensen.

Det skriver Kulturmonitor, der er i besiddelse af medlemmernes udtrædelseserklæring.

Erklæringen er henvendt til FAF’s bestyrelse, sekretariat og repræsentantskab. I den beskriver de tre bestyrelsesmedlemmer, at de alt for ofte oplever, at sekretariatschefen overfor bestyrelsen fordrejer sandheden, tilbageholder relevante oplysninger og udviser meget mangelfuld indsigt i FAF’s basale regler og vedtægter.

I et skriftligt svar til Kulturmonitor affejer René Høyer Jørgensen kritikken.

”’Jeg stiller mig uforstående over for de udokumenterede påstande i den fremsendte meddelelse og kan ikke genkende billedet. Sekretariatschefen er jo ansat af bestyrelsen og skal til dagligt arbejde tæt sammen med forpersonskabet, som et flertal i bestyrelsen har valgt,” skriver han.

SENESTE NYT

Flere nyheder