Mørkekammeret lukker, og filmen forsvinder. Digitalkameraet er bliver snart en del af hverdagen på danske aviser. Aalborg Stiftstidende bliver det første dagblad, der digitaliserer foto-processen fuldstændigt.

 

• »Det bliver en befrielse at komme ud af stenalderen,« siger pressefotograf Henrik Bo, Aalborg Stiftstidende.
Han har siden sidste sommer fotograferet med digitalt kamera og skal fungere som super-bruger for fotograferne på Vensyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende, når de to aviser går over til digitalt foto i midten af august – en måneds tid inden, de to aviser formelt fusionerer.
Overgangen til digitalt foto er led i fusionen. De to aviser skulle vælge: Enten kunne det gamle system med film i kameraerne bevares, men ville betyde indkøb af nye scannere i millionklassen. Alternativet var at skifte kameraerne ud med digitalt udstyr, hvor billederne lagres elektronisk i kameraet.
Valget faldt på den digitale løsning, der har den helt store fordel, at fotograferne ikke behøver at gå i mørkekammeret, men kan sende ude fra marken over telefonnettet.
Den store nordjyske avis bliver den første i Danmark, der bliver fuldstændig digitaliseret på fotosiden, hvis man ser bort fra Flensborg Avis, der allerede har været det i et stykke tid.
»Sidste sommer var der kun to ud af 17 fotografer, der viste interesse for det digitale kamera, da det blev præsenteret på avisen. I dag er situationen omvendt. Kun et par stykker har forbehold,« siger Henrik Bo.
Holdningen til det digitale kamera blandt fotograferne på Aalborg Stiftstidende passer godt til det generelle billede af PF-ernes syn på den nye teknik.

Færre børnesygdomme
Digi-kameraet er i det forløbne år trådt ind i de voksnes rækker, og antallet af børnesygdomme er reduceret. Henrik Bo har for eksempel aldrig oplevet, at hans kamera har strejket, hvilket digi-teknikken ellers er blevet beskyldt for. Samtidig siger alle de PF-ere, JOURNALISTEN har talt med, at de digitale billeder er lige så gode som de traditionelle fotografier, hvis man kun kræver avis-kvalitet – også selv om de skal blæses op. Men kvaliteten er endnu for dårlig til magasinbrug.
Den nordjydske fusionsavis har i alt investeret i 24 kameraer. Hver fotograf får et kamera, og desuden fordeles syv til hver af de lokalcentre, som avisen skal splittes op i.
»Det ville være ideelt med to kameraer til hver, men desværre også urealistisk med de høje kamerapriser,« siger Henrik Bo.
Avisen har investeret i Canon/Kodak kameraer til mellem 110.000 og 120.000 kroner per styk – uden objektiver.
Den høje pris er den væsentligste årsag til, at danske aviser ikke er så langt fremme med at indføre det digitale billede som for eksempel tyske aviser.
På Jyllands-Posten vil der gå tre år, inden fotograferne er fuldstændig digitale. Overgangen vil ske gradvis.
»Den tekniske kvalitet bliver hele tiden bedre samtidig med, at prisen falder. Derfor vil vi ikke på én gang købe noget dyrt udstyr, som hurtigt forældes,« siger Jyllands-Postens billedredaktør, Jens-Kristian Søgaard.

Tæt på deadline-opgaver
Samme holdning har Berlingske Tidendes billedredaktør, Niels Hjerrild. Avisen har ganske vist investeret i nogle få digitale kameraer, men de bruges næsten kun til opgaver, hvor fotograferne arbejder tæt på deadline.
»Berlingskes fotografer opererer for det meste i kort radius fra redaktionen. Det betyder, at de hurtigt kan komme hjem til redaktionens mørkekammer. Derfor sparer vi stort set ingen tid ved at gå over til digital teknik,« siger Niels Hjerrild, der ud over ulempen med prisen også mener, at de digitale kameraer er vanskeligere at betjene. For eksempel skal fotografen være varsom med ikke at smadre et lille filter, når han skifter objektiv. Filtret koster 9.000 kroner.
Trods sin tilbageholdenhed spår Niels Hjerrild dog, at Berlingske vil skifte til digital teknik, når kameraerne er to generationer længere fremme – det vil sige om et par år.

Mere tid forpligter
I mange tilfælde vil digi-kameraet spare tid, fordi billederne kan sendes til redaktionen fra marken. Spørgsmålet er så, om den ekstra tid skal bruges til at sende fotograferne ud på flere opgaver, hvilket i sidste ende vil betyde fyring af fotografer. En anden mulighed er, at den overskydende tid vil give fotograferne mere tid til at løse de enkelte opgaver.
Jens-Kristian Søgaard afviser, at der bliver brug for færre fotografer.
»Jeg håber, at der falder mere ro over de enkelte opgaver, som fotograferne bliver sendt ud til,« siger han.
PF-formand Lars Lindskov frygter heller ikke stress og fyringer.
»Moderne bladledere er godt klar over, at der skal kvalitet til, hvis aviserne skal overleve, så derfor tror jeg, at fotograferne fremover vil få mere tid til deres opgaver,« siger han.

Den argeste modstander
JOURNALISTEN ledte længe efter en ægte modstander af digi-teknikken og skulle helt til Kosovo for at finde en, der ligner.
Berlingskes Claus Bjørn Larsen kalder sig selv en af de argeste modstandere af digi-teknikken. Alligevel har han med stor tilfredshed brugt sit digitale kamera under sit ophold i Kosovo. For eksempel den dag da Nato rykkede ind mod Pristina, og pressefolkene hang fast i en lang kø.
»Jeg sendte billeder hjem over satellit-telefonen fra min bil – det blev til et flot seks-spaltet billede på forsiden af avisen,« siger Claus Bjørn Larsen, der befinder sig i Pristina, da JOURNALISTEN taler med ham.
»I øjeblikket er der intet vand i Pristina, og så er det jo godt, at man ikke behøver at fremkalde billeder,« siger han.
Men langt de fleste af hans reportage-billeder fra Kosovo har han optaget på film med sit Leica-kamera.
»Jeg kan godt lide at have filmen i hånden frem for at det hele forsvinder ind i en computer – det handler om stoflighed. Samtidig har jeg samlet billeder til en foto-udstilling om forholdene i flygtningelejren i Kukes, og i den sammenhæng mener jeg ikke, at digi-kameraets kvalitet er god nok,« siger Claus Bjørn Larsen.

Endnu billigere
Meget tyder på, at det digitale kameras indtogsmarch får endnu mere fart på, end de ovenstående kilder tror.
Mens researchen til denne artikel er blevet samlet sammen, har Nikon sendt et nyt professionelt digi-kamera på markedet. Det koster kun 40.000 kroner – mellem halvdelen og en tredjedel i forhold til de andre professionelle kameraer på markedet. Desuden hævder importøren, at det nye Nikon D 1 er flere skridt foran de »gamle« digi-kameraer, hvad angår hurtighed og billedkvalitet – og meget, meget mere …