Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix
Fremover er det slut med at tage selfies med fodboldspillere i den såkaldte mixed zone, hvor journalister laver interviews med spillerne efter kampene ved fodbold-VM i Qatar.
Det skriver TV 2.
Baggrunden for beslutningen fra fodboldforbundet FIFA er, at det blandt andet stak helt af, da Portugal vandt 3-2 over Ghana. Her blev flere journalister i mixed zone ganske enkelt forvandlet til fodboldfans, der ivrigt kæmpede om at få taget selfies med superstjernen Cristiano Ronaldo.
Ifølge TV 2 fik det Portugals pressechef til at udbryde:
”Er det ikke meningen, I skal være journalister?”