Bestyrelsen i FreelanceGruppen har besluttet at yde et tilskud, der svarer til halvdelen af udgifterne for overnatning og forplejning til de freelancere, der ønsker at deltage i Dansk Journalistforbunds Fagfestival på Hotel Nyborg Strand den 4.-6. oktober.
Beløbet udbetales ved henvendelse til gruppens kasserer Karin Bech på FagFestivalen mod forevisning af opkrævningen fra Dansk Journalistforbund.
Transport og tabt arbejdsfortjeneste er for deltagernes egen regning.