Ferie og hold om freelancerne. De to krav står højt på DJs ønskeliste til de kommende overenskomstforhandlinger med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsudvalg.
Feriekravet fremsættes af tillidsmænd på aviserne under Fællesoverenskomsten, der favner provinsens dagblade og distriktsaviser, samt Berlingskes og Politikens lokalaviser.
»Mere ferie er et vigtigt krav for os. Mange på Fællesoverenskomsten halter bagud. Der er et stort gab mellem arbejdspladser i provinsen og arbejdspladser i København, hvor de har 7-8 ugers ferie,« siger tillidsmand Torben Duch Holm, Nordjyske Stiftstidende.
I dag har ansatte under Fællesoverenskomsten 5 ugers ferie. 45-årige og ældre har tre dage ekstra. Det ny krav lyder på mindst 6 ugers ferie til alle.

Hånd om freelancere
Københavnerne ønsker styr på avisernes brug af freelancere. Bladenes tillidsrepræsentanter skal kunne forhandle for freelancerne, og der skal være indsigt i kontrakterne, der skal sikre freelancere lige så gode vilkår som fastansatte.
Kravet er dobbeltsidet – det skal beskytte freelancerne, men skal også sikre, at freelancerne ikke udhuler arbejdsvilkårene for fastansatte, forklarer Lars-Bo Larsen, tillidsmand på Politiken:
»Freelancerne spiller en større og større rolle på aviserne, og de fylder mere og mere i spalterne. Vi skal på den ene side sikre, at de får bedre kår end i dag, hvor de ofte er dårligt lønnede og ikke får kompensation for den usikkerhed, der følger med deres job. Og vi skal omvendt sikre, at de ikke sælger sig for billigt.«
Jens Langergaard, fællestillidsmand på Berlingske:
»Aviserne er i stigende grad begyndt at bruge freelancere, for på den måde at snyde budgetterne, når ledelsen mangler stillingsnumre. Jeg forstår godt behovet for en fleksibel arbejdskraft, men det skal være under overenskomsten, ellers kommer vi ind på en glidebane, hvor folk arbejder uden ferietillæg og pension.«
Stig Jonstrup er tillidsmand på Ritzaus Bureau. Her ville man hverken fokusere på ferie eller freelancerne, hvis der var frit valg på hylden.
»Hvis de andre får de to krav igennem, så skal vi have noget andet,« siger han – og ønsker: »Øgede genetillæg og ikke mindst en fastholdelse af skalalønnen, gerne på et højere niveau. Arbejdsgiverne har varslet indførelse af en grundløn med personlige tillæg. Det er vi modstandere af,« siger Stig Jonstrup.
Umiddelbart er administrerende direktør i DDF Ebbe Dal ikke meget for at signalere, hvad foreningen vil fremføre under forhandlingerne. »Vi tager lige et møde med jeres formand først,« siger han.
– Er det forkert gættet, at I vil argumentere med avisernes trængte økonomiske situation.
»Når JOURNALISTEN allerede uden min hjælp kan sige, at det kunne blive et tema under forhandlingerne, så kan det ikke være, fordi der ikke er grund til at inddrage det,« siger Ebbe Dal.
DJs ønskeliste for de kommende overenskomster blev diskuteret på et møde i DJs hovedbestyrelse i begyndelsen af december. Her blev kravene af Uffe Gardel, journalist på Berlingske Tidende, beskrevet som »meget traditionelle«. Han er glad for, at der sættes fokus på freelancerne, men så gerne, at mere dagligdagsnære krav – for eksempel tilskud til børnepasningsorlov – var højere prioriteret. DJs næstformand Christian Kierkegaard erkendte, at »der er tale om et rimeligt traditionelt papir,« men det var baseret på klare tilkendegivelser fra tillidsmændene, forklarede næstformanden.
DJs og DDFFs endelige og skriftlige krav udveksles den 21. januar 2000.