Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:49 25.01.2024 Kerstin Bruun-Hansen

Femina opdaterer Diez-artikel

Femina opdaterer Diez-artikel

Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Kritikken er virkelig haglet ned over Katherine Diez, og det skyldes især, at hun er kvinde.

Sådan lød budskabet tirsdag fra kønsforsker ved Roskilde Universitet Christian Groes i en artikel i Femina.

Her bliver forskeren brugt som ekspertkilde i forbindelse med sagen om plagiat-beskyldningerne mod influencer og tidligere Berlingske-anmelder Katherine Diez.

Men ifølge et opslag på Katherine Diez’ Instagram-profil fra 2019, som blandt andet bliver omtalt i Ekstra Bladet, er Christian Groes en af hendes venner. I opslaget ses de to i omfavnelse fulgt af teksten:

”Helende kæleri med bedste venner og overraskende gensyn med kønsforsker og stærkmandsløft,” står der blandt andet i opslaget, der dog ikke kun indeholder billedet af Christian Groes.

De nye oplysninger om Katherine Diez og Christian Groes’ relation får nu Femina til at opdatere deres artikel med en oplysning om, at de to har en relation. Det skriver chefredaktør for Femina, Anne Wittorff, i en mail til Ekstra Bladet.

I toppen af Feminas interview med Christian Groes står der nu:

”Da femina interviewede Christian Groes, fortalte forskeren, at han havde mødt Katherine Diez et par gange. Vi vurderede, at da dette ikke var en nær relation, var det ikke relevant. Christian Groes har siden uddybet, at han har mødt og talt med Katherine Diez som en del af en gruppe et par gange for lang tid siden. Blandt andet i 2019, hvor de er fotograferet sammen.”

SENESTE NYT

Flere nyheder