Onsdag udkom den årlige rapport ’Reuters Digital News Report', der på tværs af en række lande undersøger befolkningernes brug af digitale medier. 

Kim Schrøder og Mark Blach-Ørsten fra Roskilde Universitet har stået for den danske del af rapporten, der blandt andet sætter tal på sociale mediers betydning for danskernes nyhedsforbrug. 

Nedenfor har vi samlet fem vigtige pointer fra Reuters-rapporten. 

Tv-nyheder er stadig en vigtig spiller

Den danske del af rapporten slår fast, at sociale medier spiller en betydelig – og ikke mindst voksende – rolle i danskernes brug af nyheder. 

56 procent af danskerne får nyheder fra de sociale medier, primært Facebook, i løbet af en uge. Totalt set er tv dog stadig den kilde til nyheder, som flest danskere plejer at bruge i løbet af en uge.  

Store forskelle mellem aldersgrupperne 

Tidligere var det et ubetydeligt mindretal blandt danskerne, der anså nyheder via sociale medier som vigtigst. Men nu svarer 12 procent, at de sociale medier er deres vigtigste nyhedskilde blandt dem, de plejer at bruge i løbet af en uge.

Det er en fordobling af tallet fra sidste år, hvor 6 procent af danskerne pegede på sociale medier som deres vigtigste nyhedsleverandør i hverdagen. 

Dette gennemsnitstal dækker over store aldersforskelle: Hele 30 procent af de 18-24 årige danskere siger, at sociale medier er deres vigtigste nyhedsmedie, mens kun 19 procent i samme aldersgruppe peger på tv-nyheder som den vigtigste.

I aldersgruppen 25-34 år er stillingen næsten lige mellem tv-nyheder og sociale medier, mens tv-nyheder klart dominerer over nyheder fra sociale medier i aldersgruppen fra 35 år og op. Det er kun gruppen over 55 år, der i nævneværdigt omfang siger, at trykte aviser er vigtigst.

Danskerne er loyale 

Rapporten peger også på, at danskerne er blandt de mest brand-loyale nyhedsbrugere i de 26 lande, der er undersøgt.

55 procent af danskerne siger, at de typisk går direkte til en nyhedshjemmeside eller app, mens 35 pct. først går til sociale medier, når de vil have nyheder.

Det billede ser anderledes ud i de sydeuropæiske lande, der er kendetegnet ved en noget mindre rolle for de etablerede brands og en hovedrolle for søgemaskiner. Herhjemme er søgemaskiner som vejen til nyheder ikke slået an. 

Betalingsvilligheden halter 

Nyhedsproducenter er i dag afhængige af, at brugerne er villige til at betale for at få nyheder på nettet. Men Reuters-rapporten peger på, at det stadig halter med betalingsvilligheden på tværs af de 26 lande, der er undersøgt. 

I ingen af de store engelsktalende lande kommer betalingsvilligheden over 10 procent. De nordiske lande ligger i toppen med hensyn til betalingsvillighed, men i Danmark er der kun lidt mere end halvt så mange som i Norge, der har betalt for nyheder i 2016. 

DR kvæler ikke netaviserne 

Til gengæld peger rapporten på, at public service-mediers produktion af online-nyheder ikke påvirker brugernes villighed til at betale for et privat medie på nettet i en negativ retning. 

Herhjemme har brancheorganisationen Danske Medier ellers ofte fremført, at danskernes betalingsvillighed påvirkes negativt af, at de kan hente gratis kvalitetsnyheder på DR's og TV2's online-nyhedsplatforme. 

Men undersøgelsen viser, at nyhedsbrugere, der får nyheder på nettet fra public-service medier, faktisk er mere tilbøjelige til at betale for at få nyheder fra private nyhedsmedier, end dem der ikke bruger public servicenyheder online. 

Undersøgelsen er gennemført af YouGov som en online-spørgeskemaundersøgelse i januar/februar 2016 med i alt 53.330 respondenter i 26 lande, med omkring 2.000 respondenter i hvert land.