Meningsmålinger er en metode, medierne har lånt fra samfundsvidenskaben. Men kan mediernes meningsmålinger tåle at blive kigget efter i sømmene af en fagmand? Journalisten bad en statistiker om at kigge nærmere på fem meningsmålinger fra fem forskellige aviser. Journalisten har udvalgt målingerne. Siggi Brandt Kristoffersen, der har gennemgået målingerne, er cand. scient. pol. og ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har undervist studerende i statistik i flere år.

»Konservativt krav om klar borgerlig politik«
Børsen 7. februar 2003: Greens har spurgt 1.184 personer. tommelfingerreglen er mindst 1.000, så ved man, at man får et acceptabelt lille usikkerhedsinterval. Greens har brugt telefon, men har fået en lidt lav svarprocent – cirka 35 procent. skal vi kunne bruge det til noget, må vi antage, at der ikke er nogen systematik i, hvem der ikke ville svare. Vi plejer på institut for statskundskab at blive lidt bekymrede, når svarprocenten kommer så langt ned. det er dog meget positivt, at de angiver usikkerheden på tallene.

Artiklen har tre store konklusioner: Konservative går frem på bekostning af Venstre, der går tilbage. Socialdemokraterne går også frem (Børsen-journalisten understreger dog selv, at fremgangen ikke er signifikant). Men hverken de Konservatives fremgang eller Venstres tilbagegang er signifikante. Der er altså ikke hold i Børsens historie.

»Ingen tillid til skatteudspillet«
Berlingske Tidende 10. marts 2003: »Skatten er stadig for høj, mener de fleste«, sådan konkluderer Berlingske tidende på forsiden. ifølge gallups meningsmåling siger 43 procent, at skatten ifølge et regeringsudspil fortsat vil være for høj, mens 39 procent mener, at skatten vil være på et passende niveau. at ni procent endda mener, at skatten vil være for lav, ser vi bort fra her. der er ingen oplysninger i faktaboksen om, hvem eller hvor mange der er spurgt, men efterfølgende har Gallup oplyst, at cirka 1.000 har deltaget.

Usikkerhedsintervallerne om 39 procent er 3,0 procent og om 43 procent 3,1 procent, så også her er der overlapning. Berlingske har dermed ikke belæg for konklusionen.

»Flere danskere siger ja til krigen«
B.T. 25. marts 2003: 850 har svaret GFK (Gesellschaft Für Konsumforschung). B.T. angiver ikke, hvilken metode der er brugt. den skal man helst kende for at kunne vurdere svarene.

Men artiklens to vinkler: Flere danskere støtter krigen, og flere danskere støtter dansk deltagelse, holder ikke.

Syv dage tidligere var 36 procent for krigen og 38 procent for dansk deltagelse. I den nye undersøgelse er tallene 42 procent for begge holdninger. Lægger man usikkerhedsintervaller om de 42 procent, rækker de godt nok ikke ned til de 36 eller 38 pct. Men der skal jo også lægges usikkerhedsintervaller ind om de tidligere resultater, som også bygger på meningsmålinger. Vi ved ikke, hvor mange der har svaret i de tidligere undersøgelser, men antager vi, at det var et tilsvarende antal, bliver intervallerne overlappende. Man kan med andre ord ikke være sikker på, at tilslutningen har ændret sig.

»Krig koster stemmer«
Søndagsavisen 5.-6. april 2003: "Krig koster stemmer" lyder rubrikken. men man kan ikke være sikker på, at årsagen lige skulle være krigen. krigen er et lige så godt eller dårligt bud som hvad som helst andet. Da fremgang og tilbagegang er delt mellem opposition og regering, kan grunden også være andre ting, regeringen har gjort. Der er ingen baggrund for rubrikken i resultaterne.

1.038 har deltaget i Sonars meningsmåling. Ved simple beregninger af usikkerhedsintervaller kan man konkludere, at forsidehistoriens udsagn om Venstres tilbagegang ikke passer. Socialdemokraterne skulle gå frem, men det kan man ikke være sikker på, ligesom tallet er for usikkert til, at man kan konkludere, at Kristeligt Folkeparti ryger ud af Folketinget.

»S og V vokser«
Jyllands-Posten 20. april 2003: 969 har svaret PLS Rambøll. I avisen står, at svarene er repræsentative. vi må tage det for gode varer, for vi ved ikke, hvordan de er udvalgt. Jyllands-Posten fortæller i teksten: Socialdemokraterne og Venstre går frem – Dansk Folkeparti og Konservative går markant tilbage.

Usikkerhedsintervallerne skal lægges både om Socialdemokraternes resultat på 28,8 procent, og om det tidligere resultat på 24 procent, som der sammenlignes med. Derved kommer intervallerne til at overlappe. Man kan altså ikke konkludere, at de er gået frem.

For Venstres vedkommende behøver vi ikke engang intervaller om det gamle resultat for at se, at det ikke holder.

Det eneste, der er statistisk holdbart, er Dansk Folkepartis tilbagegang. Heller ikke de Konservatives tilbagegang er sikker.

Læs også: Fup eller fakta