Digital chikane i mediebranchen er et omfattende problem.

Det blev slået fast i en DJ-undersøgelse fra 2020, hvor cirka 3.500 tilfældige DJ-medlemmer blev spurgt, om de havde oplevet en eller anden form for digital chikane. Det havde 26 procent.

Efterfølgende har der været flere eksempler på journalister, der er blevet ramt af digital chikane. Blandt andet i sidste måned, hvor en journalist fra Netavisen Pio modtog omkring 100 opkald, fik en falsk BMW sat til salg og modtog opkald fra forsikringssælgere efter en artikel om Nye Borgerlige-profilen Lars Boje Mathiesen.

Som journalist og i særdeleshed som nyhedsjournalist bevæger man sig ofte på en knivsæg, hvor man skal være tilgængelig for tips og henvendelser. Det kan dog også betyde, at man kan blive et nemmere offer for digital chikane og trusler i indbakken, på mobilen eller på sociale medier.

Så hvordan beskytter man sig selv bedst mod digital chikane som journalist?

Det har vi spurgt Qasam Ijaz om. Han er digital chikane-officer i DR, hvor han hjælper DR’s ansatte med at håndtere digital chikane. Derudover laver han retningslinjer for, hvordan man på tværs af huset skal håndtere den.

Herunder kommer han med fem konkrete råd til dig, som er blevet udsat for digital chikane, og som vil beskytte sig selv bedre.

1. Kend dine muligheder

Hvis du bliver udsat for digital chikane, er det første råd fra Qasam Ijaz, at du skal kende dine muligheder.

For der er ikke nogen simpel opskrift på, hvordan journalister skærmer sig for digital chikane, siger han.

”Erkendelsen er, at journalister er en udsat gruppe, fordi man er nødt til at have en kanal åben, så brugere og læsere kan komme i kontakt med en.”

”Som journalist skal du finde ud af, hvem du går til, hvis du bliver ramt af digital chikane. Er det dine kolleger? Din chef? Er det din brancheorganisation? Er det din kæreste eller bedste ven?”

Er man tilknyttet en organisation, er der stor sandsynlighed for, at der allerede er eksisterende retningslinjer om digital chikane.

”Er man derimod en del af noget mindre eller freelancer, skal man derimod selv beslutte, hvad man har lyst til at stå model til. Det kræver, at man kender sine egne grænser,” siger Qasam Ijaz.

2. Tal om det med nogen

Når noget så ubehageligt som skældsord, trusler og chikane rammer dig i eksempelvis indbakken eller fra hemmeligt nummer, skal du tale med nogen om det.

”Det er måden, vi håndterer al sorg og smerte på,” siger Qasam Ijaz.

Og når man taler om det, er man samtidig med til at vise, at man ikke er alene.

”Jeg vil gerne opfordre til at dele det med dine kolleger. Det er vigtigt at dele, fordi andre kan spejle sig i det, og samtidig åbner man for en kultur, hvor man viser, at man ikke er alene.”

Ifølge Qasam Ijaz må du for alt i verden ikke bagatellisere og negligere den følelse, du får i maven, når du er blevet udsat for skældsord, trusler eller anden chikane.

For hvis du bliver ked af det og samtidig begynder at isolere dig selv, er du på vej ud ad en glidebane, påpeger han.

”Hvis du begynder at udøve selvcensur, begynder at undgå at skrive om bestemte emner eller undgår specifikke vinkler, så roder du ved noget, som er helt fundamentalt i demokratiet.”

”Hvis du mærker nogle af de tegn, skal du række ud og bede om hjælp.”

Det er typisk niveauet af ens generelle overskud, som definerer, hvor hårdt man bliver ramt af den digitale chikane, fortæller Qasam Ijaz.

”Alle kan blive enige om, at trusler og grove tilsvininger er den værste form. Men fordi vi som samfund ikke har talt nok om det endnu, kan vi have svært ved at genkende de mindre slag, som chikanen giver.”

3. Gem og indsend dokumentation om chikane

Det er ekstremt vigtigt, at du dokumenterer den digitale chikane, mener Qasam Ijaz.

Især fordi dokumentation er et middel til at give problematikken politisk opmærksomhed.

”Hvis ikke man får vist, hvor stort problemet er, så vil der ikke komme et politisk fokus på det,” siger Qasam Ijaz og fortsætter:

”Det vil betyde, at man ikke vil få de midler, der skal til for at sætte krav til arbejdsgivere om at have fokus på digital chikane, fordi det er en vigtig del af det psykiske arbejdsmiljø.”

Hvis du har oplevet at være blevet truet eller chikaneret som følge af dit arbejde som journalist, kan du indberette det her.

4. De tekniske løsninger

Der findes også nogle tekniske løsninger, som kan hjælpe dig til at mindske den digitale chikane. Men de kan ikke beskytte dig 100 procent.

”Der vil altid være noget chikane, der siver igennem – uanset hvor meget der lukkes ned,” siger Qasam Ijaz.

Et nyttigt redskab på Twitter er eksempelvis, at du kan ændre dine indstillinger og forlade en Twitter-tråd, så du ikke får notifikationer, hver gang du bliver nævnt.

Og i mail-indbakken er der også et simpelt trick, som kan hjælpe.

”Typisk er det få personer, som står for meget af chikanen i indbakken, og der kan man gå ind og blokere for personen,” siger Qasam Ijaz.

5. Befinder du dig midt i en shitstorm?

Hvis du befinder dig midt i orkanens øje, er det en god idé at have en strategi, når du åbner din indbakke, går på Twitter eller læser kommentarspor på din artikel.

For nogle gange kan det være nødvendigt at følge med, selv om det kan være ubehagelig læsning.

Her anbefaler Qasam Ijaz, at man rækker ud efter en ressourceperson.

”Du kan eksempelvis åbne din indbakke med en kollega eller en anden ressourceperson. Det betyder, at du med det samme kan få talt med en om ubehagelige beskeder. Dermed går du ikke med det alene.”

”Du kan også få ressourcepersonen til at slette alle de kommentarer, der ikke er konstruktive. Det handler om at lytte til sig selv og finde ud af, hvad man har brug for,” lyder det fra Qasam Ijaz.