Fem fyret på Jysk Fynske Medier – otte går frivilligt

Jysk Fynske Medier har fyret fem i sparerunde, hvor der skulle skæres 18 millioner kroner redaktionelt. Tillidsfolk vil have DJ til at se på, om der er tale om uretmæssige fyringer. Ledelsen: ”Vi står på retten til at sætte det stærkeste hold”
  • Foto: JydskeVestkysten
    Jysk Fynske Mediers chefredaktør Peter Orry afskedigede sammen med resten af ledelsen i dag fem medarbejdere i mediekoncernen.
28.06.2018 · 10:33

Der er i dag blevet afskediget fem medarbejdere i en sparerunde på Jysk Fynske Medier.

Derudover er der otte medarbejdere, der har taget en frivillig fratrædelse, og så er der blevet nedlagt 2,5 ledige stillinger i mediehuset. Sparerunden er effektueret for at spare 18 millioner kroner på det redaktionelle område i mediehuset, der de seneste tre år har været igennem flere store sparerunder.

”Vi er utroligt kede af at sige farvel til så mange gode kolleger. Jeg er ked af det på deres vegne. Mange af dem står i en svær situation nu,” siger tillidsrepræsentant Steffen Lilmoes fra Jysk Fynske Medier.

”Der har generelt været en trykket stemning i dag. Der er ikke mange, der siger så meget.”

Bekymret for hele branchen

Han fortæller, at tre af de afskedigede medarbejdere sad i deltidsstillinger. Derudover skal syv medarbejdere i huset flyttes til andre stillinger, mens 13 webmedarbejdere skal flyttes til en webcentral i Horsens.

I alt er der på Jysk Fynske Medier i sparerunden blevet skåret for 90 millioner kroner på forskellige områder i hele huset. Generelt er Steffen Lilmoes bekymret.

”Det er jeg for de bladhuse, som baserer en stor del af deres indtjening på print. Men det gælder hele branchen. Der må snart komme nogen, der kan fortælle, hvordan vi driver det her videre. Hvis ikke der sker et gennembrud for branchen, så ser det dystert ud. Her skyder jeg ikke på nogen bestemt, jeg ser det som et udefrakommende, strukturelt problem,” siger Steffen Lilmoes.

Uretmæssige fyringer?

I forbindelse med fyringsrunden på Jysk Fynske Medier er han og de andre tillidsrepræsentanter dog stærkt utilfredse med, at der er blevet afskediget fem medarbejdere. Godt nok var der lagt op til, at der kunne være tale om hele 10 fyringer, hvilket det ikke endte med. Men Jysk Fynske Medier søger samtidig lige nu efter nye medarbejdere til deres printcentral i Esbjerg.

”Jeg ærgrer mig meget over, at vi ikke kunne overbevise ledelsen om, at de fem, som er blevet opsagt, skulle tilbydes et andet job i koncernen. Den sag har vi videregivet til forbundet med henblik på at få undersøgt, om der er tale om uretmæssige fyringer. Og det håber vi, at de går videre med,” siger Steffen Lilmoes.

De nedlagte stillinger fordeler sig ifølge Steffen Lilmoes blandt andet på Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og JydskeVestkysten, uden at han har det fulde overblik over det.

Der er grund til at være tilfreds”

Chefredaktør Peter Orry anerkender, at sparerunden ikke er rar for medarbejderne.

”Sparerunder er ubehagelige. Men det har været en nødvendig sparerunde, og vi er kommet igennem den på en langt mindre indvirkende måde over for de ansatte, end vi kunne have forestillet os,” siger Peter Orry.

”Når det ender med, at vi afskediger fem, hvoraf tre er deltidstillinger, ud af cirka 400 ansatte, synes jeg, der er grund til at være tilfreds med, at det ikke blev til flere afskedigelser,” siger han.

I får kritik for at fyre, mens I har slået stillinger op. Hvorfor gør I det?

”Vi har i hvert enkelt tilfælde vurderet kvalifikationerne hos dem, vi siger farvel til, og set, om de kunne matche kravene i de jobopslag, vi har. Det har ført til, at en række medarbejdere har fået nogle af de ledige jobs. Det er ikke lykkedes med alle, men vi er kommet langt,” siger han.

Vi har overholdt reglerne til punkt og prikke”

Han mener ikke, at ledelsen har gjort noget forkert ved ikke at omplacere alle de fyrede medarbejdere.

”Vi anerkender ikke, at der er noget overenskomstmæssigt forkert i at have ledige stillinger, samtidig med at vi afskediger medarbejdere. Vi har overholdt reglerne til punkt og prikke,” siger Peter Orry.

Ifølge ham fyrer man, mens man hyrer, fordi Jysk Fynske Medier har brug for at få andre kvalifikationer ind i huset.

”Vi står fast på retten til som ledelse at sætte det stærkeste hold til tiden efter sparerunden. Og alene besætte de ledige stillinger med de kvalifikationer, vi efterspørger. Det synes vi faktisk er et udtryk for ordentlighed, selv om vi beskyldes for det modsatte. Vi synes, det er en ordentlighed over for de kolleger, der er tilbage,” siger han.

Kan du forstå, at medarbejderne er kritiske over for det?

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg kan forstå. Det er et spørgsmål om, hvorvidt jeg kan argumentere for vores sag i et tilfæde, hvor vi er uenige med tillidsfolkene. De har deres synspunkter, og vi har vores, og dem har vi fremlagt over for hinanden. Vi har haft et godt samarbejde med tillidsrepræsentanterne,” siger Peter Orry.

Publicistisk står vi stærkere end nogensinde”

Han tager det også roligt, at tillidsfolkene vil bede DJ se på, om der er tale om uretmæssige fyringer.

”Det er tillidsfolks ret. Det tager vi til efterretning. Vi mener, at vi har vores argumenter det rigtige sted. Og kommer der sager ud af det, så tager vi dem. Med en sikker forvisning om, at vi har overholdt reglerne,” siger han.

Han er tryg ved Jysk Fynske Mediers fremtid, selv om han erkender, at ”vi står i en strukturel krise ligesom resten af den danske mediebranche og resten af den vestlige mediebranche”.

”Vores regnskaber går op, og vi tjente penge i 2017. Det regner vi også med at gøre i år. Det, vi foretager, er noget, alle, der baserer deres indtægter på printmedier, er nødt til på grund af de faldende annonceindtægter på print,” siger Peter Orry.

”Selvfølgelig vil vi helst være det foruden. Men publicistisk står vi stærkere end nogensinde. Vi er i kontakt med flere brugere end nogensinde før med vores journalistik. Helt nøjagtigt når vi 1,9 millioner mennesker hver uge. Det tal har aldrig været højere, og det vokser. Vi står ikke i en indholdskrise,” siger chefredaktøren.

Kommentar

28/06/2018 - 17:46

Thomas Szlæavik

I en sparerunde fyrer man i princippet ikke medarbejdere. Man nedlægger deres stillinger og derefter fyres de.
Derfor må man hverken overflytte ansatte eller ansætte nye til at udfylde deres jobfunktion.
Gør man det, er det en uretmæssig fyring.
Man kan derimod godt ansætte eller overflytte til job, hvor medarbejderes har taget en frivillig fratrædelse.
Thomas Szlavik

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent

Bibliotekarforbundet
Ansøgningsfrist: 06.08

Information søger redaktionssekretær

Information A/S
Ansøgningsfrist: 15.08

Kommunikationschef

Fondenes Videnscenter
Ansøgningsfrist: 14.08

IHS søger marketingmedarbejder

IHS
Ansøgningsfrist: 09.08

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08