Fem erfaringer fra Føljeton

Føljeton har været igennem et par redaktionelle rutscheture siden opstarten i 2015. Nu er der overskud i regnskabet. Administrerende direktør Søren Høgh Ipland kigger her tilbage på opstartsårene og videregiver erfaringer til andre med iværksætterdrømme
  • Foto: Journalisten
    Føljetons regnskab viser nu overskud. Administrerende direktør til andre iværksættere: ”Lad vær med at være stædige, så I kommer til at holde fast i en eller anden model, I tror vil virke.”
17.05.2018 · 11:33

1. Drop stædigheden

Da Føljeton blev lanceret i 2015, var det med en forestilling om at lave en anden type journalistik end den, de laver i dag.

”De journalister, der har startet firmaet, har arbejdet længe i faget, og de har haft et solidt fundament i forhold til store reportager, featureserier og dybdegående interviews,” fortæller administrerende direktør Søren Høgh Ipland.

Og det prøvede redaktionen at presse ned i Føljeton-formatet.

”Men det viste sig, at det ikke var det, abonnenterne var interesserede i,” siger direktøren.

Abonnenterne ville have Føljetons nyhedsbrev, hvor mediet kuraterer de vigtigste nyheder fra andre medier. Derfor blev misforholdet mellem det, læserne ville have, og det, mediet brugte store ressourcer på, for stort.

”Det er jo dyrt at sende en journalist og en fotograf på en stor reportageopgave, som bagefter tager et par uger at producere,” siger Søren Høgh Ipland.

Redaktionens fokus er derfor i dag på nyhedsbrevet, hvilket får direktøren til at give et råd til andre med iværksætterdrømme:

”Lad vær med at være stædige, så I kommer til at holde fast i en eller anden model, I tror vil virke.”

2. Ikke vær bange for underskud

Regnskabet hos Føljeton har rykket sig fra et underskud på 1,2 millioner i 2016 til et overskud på 400.000 sidste år. Det kunne man onsdag læse i MediaWatch.

Men overskuddet ser den administrerende direktør egentlig ikke som en stor nyhed.

”Vi er selvfølgelig glade for overskuddet, men der bliver lagt meget vægt på overskud og underskud i forhold til, hvor lidt det betyder. Det er jo ikke en fejl, når man kører med underskud. Det er jo, fordi man investerer i noget, der skal udvikle sig,” siger han.

”Det handler om at bygge noget op, og så kommer overskuddet på et eller andet tidspunkt,” siger han.

3. Gentænk nyhedsbrevets – og e-mailens – værdi

”Vi havde nok tænkt nyhedsbrevet på en lidt gammeldags måde, da vi lancerede,” siger Søren Høgh Ipland.

Opstartstankerne på Føljeton gik ud på, at et nyhedsbrev er noget, man sender ud for at lokke læserne videre til det egentlige indhold på hjemmesiden.

”Det var den  klassiske model, hvor kerneaktiviteten ligger på ens side, og nyhedsbrevet bare er en undskyldning for at lede opmærksomheden over på siden,” siger direktøren.

Men så begyndte Føljeton at lave nyhedsbrevet efter det kriterie, at det skulle læses. Derfor blev journalistikken tilpasset til nyhedsbrevet i stedet for til hjemmesiden.

”Vi har egentlig ikke brug for, at folk går ind på vores site, for vi er jo ikke afhængige af annoncer. Så de kan lige så godt få oplevelsen der, hvor de gerne vil være,” siger Søren Høgh Ipland.

Nyhedsbrevet sendes til abonnenterne på e-mail, og direktøren understreger, at man ikke må undervurdere e-mailens kraft.

”E-mailen har nogle af de ting, som avisen havde i gamle dage, hvor man fik avisen leveret fredag eller søndag morgen på dørtrappen eller i postkassen.”

Det samme gør sig gældende, når Føljetons nyhedsbrev tikker ind i indbakken.

”Så kan læseren åbne det, når de har brug for det. Og du får det, fordi du har bedt om det. Fordi du abonnerer. Det opbygger et forhold til abonnenten, som mange medier føler, de har mistet,” siger Søren Høgh Ipland.

4. Find det, du er allerbedst til

”Man skal jo lave noget, der kan konkurrere med de bedste. Og når man så har et så relativt lille firma som os, så er det meget svært at lave noget, der kan konkurrere med de bedste i verden,” siger Søren Høgh Ipland.

Han fortæller, at Føljetons abonnenter ofte også læser The New Yorker.

”Og så er vi nødt til at være lige så gode som The New Yorker,” siger han.

Det måtte mediet dog erkende, at de ikke var i forhold til den type journalistik, de satsede på i begyndelsen.

“Derfor gik vi over til logikken: ‘Do what you do best and link to the rest’.“

”Så begyndte vi at linke til de allerbedste projekter i verden og så udvælge vores egne projekter lidt mere grundigt. Fokusere vores energi i stedet for pinedød at skulle have en masse store artikler hver eneste dag, som alligevel ikke kunne konkurrere med det, der ellers er derude,” siger direktøren.

Er I så nogle af verdens bedste til at lave nyhedsbrev?

”Det synes jeg jo. De, der er de bedste, det er dem, der bruger meget tid på det. Nu har vi brugt nogle år på at lave nyhedsbreve, og vi begynder at kunne se, at andre medier tager vores stil til sig,” siger han.

5. Lad vær med at overtænke projektet

”Et godt råd er bare at komme i gang i stedet for at bruge to år på at finde en perfekt plan. Prøv at lancere og se, hvordan folk reagerer,” siger direktøren.

Han henviser til, at Føljeton selv lancerede med et stort og gennemtænkt projekt.

”Men det faldt ret hurtigt fra hinanden. Mange ting bliver ikke til noget, fordi folk gennemtænker det for meget.”

 

 

Kommentar

17/05/2018 - 21:28

Aslak Gottlieb

Jamen, ja. Jeg betaler for nyhedsbrevet. Og læser det næsten lige så konsekvent som mine papiraviser ved morgenbordet. Keep. It. Simple. Stupid.

22/05/2018 - 23:18

Søren Hansen

Tænk mindre. Prøv mere af. Vi lærer det vel aldrig, men netop dette budskab er nok det bedste råd, man kan give videre netop nu.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10