Fem års baglæns evolution

Udvikling: I 2009 vandt Danmark prisen for verdens grønneste konference – medieeventen COP15. Senere fik landet en pris for det første grønne EU-formandskab. Men i 2014 var der ingen miljøkrav, da DR afholdt Melodi Grand Prix. I stedet solgte vi budskabet om den grønne by.

September 2009
Cop15. 6.000 journalister. Den største mediebegivenhed nogensinde i Danmark
»Vi havde både brintbiler, hybridbiler, elbiler og biler, der kørte på andengenerations bioethanol.«
Svend Olling, logistikchef under COP15
75 % af mad og drikke var certificeret økologisk.
40 % af fødevarerne var fremskaffet inden for en radius af 160 kilometer.
Der blev sparet knap fire millioner kroner ved ikke at uddele gaver og i stedet investere penge i uddannelse til 11 internationale studerende.
»Det er en myte, at det koster penge. Vi sparede både ressourcer og penge.« Svend Olling
Resultat: COP15 var det første certificerede bæredygtige topmøde i verden. I 2010 vandt COP15 Green Meetings Awards for COP15. Den pris vandt Danmark også i 2013 for afviklingen af det første bæredygtige EU-formandskab.

Maj 2014
Eurovision Song Contest er den største tv-produktion på dansk jord nogensinde. Der var 195 millioner europæiske seere.
Melodi Grand Prixet blev brugt til at sælge København som grøn by.
»Der blev opstillet vandposter, så turister og forbipasserende gratis kunne smage dansk vand direkte fra hanen. Det er der mange, der ikke kan i deres hjemland. Det var også muligt for børn at plante frø i planteposer, så vi prøvede at lave nogle meget hands-on ting.«
Emil Spangenberg, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen og Host City Copenhagen
Der var ingen miljøstandarder for tv-produktionen.
»Et tv-show og en tv-produktion i den størrelse som Melodi Grand Prixet er som udgangspunkt ikke grønt og er meget svært at gøre grønt. Det skyldes blandt andet krav til leveringen af energi og strøm.« Emil Spangenberg
Der gik 11 megawatt til tv-produktionen.
Yderligere oplysninger er undtaget aktindsigt.

Kilder: COP15 United Nations Climate Change Conference Copenhagen Event Sustainability Report og Copenhagen Sustainable Meetings Protocol, Dagbladet Politiken

0 Kommentarer