TÆNK. I det seneste nummer af Journalisten fremstilles Tænk som en mareridtsagtig arbejdsplads, der både er totalt politisk styret af Forbrugerrådet og – paradoksalt nok – samtidig har en chefredaktør, der ligger under for industriens interesser.

Det er rigtigt, at der har været store problemer med arbejdsmiljøet på Tænk. Men årsagerne til dem er flere og langt mere nuancerede, end de fremstilles i Journalisten. Det er også rigtigt, at nogle medarbejdere det seneste år er gået grædende hjem, men hovedårsagen til det er ikke Lis Hornø. Disse problemer er løst nu, og arbejdsmiljøet er de seneste to måneder blevet væsentligt forbedret. Derudover er der flere faktuelle fejl i artiklen.

Tænk er ikke politisk styret af Forbrugerrådet, og Journalisten kan da heller ikke give eksempler på styringen. Vi har faktisk på redaktionen en erklæret målsætning om så vidt muligt ikke at citere medarbejderne i Forbrugerrådet, og vi skelner skarpt – i modsætning til store dele af pressen – mellem, hvornår vi kan bruge

Forbrugerrådet som meningskilder, og hvornår vi skal ud af huset efter ekspertkilder.
Vi behøver ikke "med stolthed tænke tilbage på banebrydende artikler", som Journalisten formulerer det. Dem skriver vi i hvert nummer, når vi sætter fokus på virksomheder, der vildleder og overtræder købeloven, banksektoren, de mange gebyrer og alle de andre emner.

Journalisten skriver endvidere, at det af den halvandet år gamle APV blandt andet fremgik, at 43 procent ikke ville anbefale en god ven at arbejde på Tænk. Faktum er, at to medarbejdere ud af 21 svarede, at de i ringe eller meget ringe grad vil anbefale Tænk som arbejdsplads. Syv medarbejdere svarede "delvist" – der som bekendt kan betyde, at de delvist vil eller ikke vil, mens 12 medarbejdere svarede, at de i høj eller meget høj grad vil anbefale arbejdspladsen. Journalisten undlader også at skrive, at 88 procent af medarbejderne svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med at arbejde på Tænk.

"Danmarksrekorden i fyringer af tillidsrepræsentanter", som Journalisten skriver om, dækker over to tillidsrepræsentanter, der blev fyret i 2004 og i 2007 under to forskellige chefredaktører og lang tid før Lis Hornøs tid.

– Journalisterne på Tænk

SVAR. Kære journalister på Tænk. Først og fremmest: Godt at I har det godt i dag! Jeg er overbevist om, at virkeligheden altid er mere nuanceret, når man ser tingene tæt på og indefra, end når man ser dem udefra. Og jeg forstår også godt, at det ikke altid er rart at se sin nutidige­ arbejdsplads beskrevet af kilder, hvoraf mange i dag er fortid på bladet.

Men en samlet læsning af vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø på Tænk medio 2010 bekræfter sammen med de mange mundtlige kilder artiklens vinkel – noget gik grueligt galt i forandringsprocessen på Tænk – hvilket ingen kilder i øvrigt har afvist.

En navngiven og tidligere ansat på Tænk har efterfølgende meldt sig i debatten på Journalisten.dk. Selv om han er kritisk over for, at der er mange anonyme udsagn i artiklen, understreger han samtidigt, at Journalistens artikel omhandler det "åbenlyst rigtige" i, at "tiden efter Lis Hornøs start som chefredaktør på Tænk var rædsomme set fra en stor del af medarbejdernes synspunkt".

Han konkluderer, at mange medarbejdere på Tænk oplevede, at mange ændringer var dikteret fra oven og forklaret ualmindeligt dårligt. "Det skabte usikkerhed og en følelse af ikke at blive hørt eller respekteret fagligt. Det er rigtigt, at denne stil ikke alene var Lis Hornøs, men udsprang fra Forbrugerrådets øverste ledelse."
Netop Forbrugerrådets ledelse konfronterer vi også i artiklen.

Kort sagt: Vinklen holder, og dokumentationen er i orden. Også når vi skriver, at 43 procent havde store eller små forbehold over for at anbefale Tænk som arbejdsplads til en god ven.

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten