»Hvis denne beslutningsproces er udtryk for den gældende retssikkerhed i Danmark, så er jeg meget, meget bekymret,« siger Kristian Melgaard, formand for Freelance-Gruppen i Dansk Journalistforbund.
»KonkurrenceRådet går ud og spørger de bladudgivere, der har en åbenlys interesse i at presse prisen, om freelancerne står for stærkt i forhandlingerne. Men da udgiverne alligevel ikke leverer det forventede resultat, så fordrejer KonkurrenceRådet blot undersøgelsen,« siger han.
Grunden til ophidselsen er denne:
KonkurrenceRådet – der er underlagt Erhvervsministeriet – kontaktede i efteråret 1997 en række bladudgivere for at undersøge effekten af prislisten »Vejledende vilkår for freelance-journalistik.« En lille lyseblå folder, som freelance-journalister de seneste 11 år har fået tilsendt fra DJ, og som blandt andet oplyser om minimumspriser for artikler, om ophavsret og om ulempetillæg. KonkurrenceRådet havde ikke modtaget klager over prislisten, men tog sagen op af eget initiativ.
Konklusionen på KonkurrenceRådets undersøgelse lyder, at »de vejledende vilkår påvirker markedet (i 10 ud af 18 svar).«
På den umiddelbart klare baggrund fastslår KonkurrenceRådet midt i december, at prislisten er i strid med konkurrenceloven, fordi den gennem faste priser forhindrer den fri konkurrence om prisen. Prislisten bliver beordret fjernet fra markedet – frivilligt eller gennem påbud.
Men KonkurrenceRådet har snydt på vægten, mener DJ. Kristian Melgaards udtalelse om, at KonkurrenceRådet »fordrejer« fakta, skyldes, at KonkurrenceRådets egen undersøgelse tydeligt viser, at kunderne ikke mener prislisten dikterer prisen. Tværtimod – prislisten er ikke noget problem, lyder den reelle og sande konklusion på undersøgelsen.
Eksemplerne er så klare, at de springer umiddelbart i øjnene ved en gennemlæsning af KonkurrenceRådets undersøgelse. I ét tilfælde citeres en bladudgiver i undersøgelsen for eksempel for at sige:
»Vi anerkender ikke en sådan pris- og vilkårsliste og forhandler derfor honorar og vilkår med journalisten efter opgavens karakter mv.«
Citatet er trods sin klarhed kategoriseret som om bladudgiveren mener prislisten har påvirket prisen.

Fejl på fejl
Det er Christopher Frosell i 3. kontor i KonkurrenceRådet, der har taget initiativet til at prislisten skal vurderes i forhold til konkurrenceloven. Han har også gennemført den undersøgelse blandt bladudgivere, der er brugt til at bakke KonkurrenceRådets dom over prislisten op.
JOURNALISTEN læser ovenstående eksempel fra undersøgelsen højt for Christopher Frosell – der reagerer spontant:
»Det må man sige er en klar afvisning af, at prislisten har nogen virkning,« siger han.
Men svaret er kategoriseret som om det netop viser, at prislisten har påvirket prisen under forhandlingerne mellem journalisterne og kunderne?
»Det kan da godt være, at der foreligger en fejl,« erkender Christopher Frosell.
Fejlen er ikke enestående. Her er yderligere uddrag fra undersøgelsen:
»De vejledende vilkår er netop kun vejledende. I praksis aftales ofte en fast pris på artiklerne på forhånd,« hedder det. Og videre: »De vejledende vilkår har aldrig nogen væsentlig, endsige afgørende betydning for forhandlingerne.«
Begge ovenstående citater støtter ifølge KonkurrenceRådets tolkning af undersøgelsen, tesen om, at bladudgiverne har svært ved at forhandle prisen fordi journalisten støtter sig til prislisten.
På trods af fejlene mener Christopher Frosell ikke, at KonkurrenceRådet vil revurdere afgørelsen. »Den er truffet,« som han siger.

Ringe belæg for konklusion
JOURNALISTEN har gennemgået undersøgelsen. Kun i højst fire tilfælde synes en bladudgiver delvist at bekræfte KonkurrenceRådets påstand.
»I en vis forstand hindrer vilkårene vor mulighed for at købe frit ind,« lyder det svar i undersøgelsen, der mest oplagt støtter KonkurrenceRådet. Et andet svar, der kan tolkes som en støtte af KonkurrenceRådet, lyder i al sin korthed: »Som retningslinier.«
Og dermed minder sagen i store træk om den afgørelse, som KonkurrenceRådet traf i december 1994. Dengang blev freelance-fotografernes prisliste erklæret lovstridig. I dag begræder blandt andre redaktører og bladudgivere, at fotografernes prisliste er forsvundet fra markedet.
»Det bekymrer mig virkelig, hvis dette her er udtryk for niveauet i demokratiet Danmarks administration,« siger Kristian Melgaard, formand for Freelance-Gruppen.
Christopher Frosell påpeger, at ansvaret for beslutningen ikke ligger hos ham. »Jeg leverer blot fakta,« siger han og forklarer, at sagen blev ekspederet som en rutinesag af de tre mand i forretningsudvalget, og senere blot meddelt uden diskussion til selve det 14 mand store råd.
»Rådet har ikke været indkaldt, fordi sagen var så klart belyst,« siger Christopher Frosell.

Undersøgelsen har ingen betydning
KonkurrenceRådets forretningsudvalg refererer i sin underkending af prislisten direkte til undersøgelsen:
»Ved en forespørgsel til en række bladmedier er det blevet bekræftet, at prislisten har betydning for prisdannelsen,« hedder det.
Alligevel mener formanden for udvalget – dr.oecon Svend Hylleberg fra Århus Universitet – ikke, at undersøgelsen har været »særligt afgørende for forretningsudvalgets afgørelse,« som han formulerer det over for JOURNALISTEN, da han bliver konfronteret med fejlene i undersøgelsen.
Svend Hylleberg påpeger, at undersøgelsen slet ikke var nødvendig, blandt andet fordi der forelå den lignende sag om freelance-fotografernes prisliste. Men Svend Hylleberg står ret alene med vurderingen af, at KonkurrenceRådets undersøgelse ikke har haft betydning for afgørelsen.
Det er kontorchef i KonkurrenceRådet Hans Kierkegaard, der har lagt op til undersøgelsen. På et møde mellem DJ og KonkurrenceRådet den 17. juli 1997 udtalte kontorchef Hans Kierkegaard ifølge referatet følgende:
»Under alle omstændigheder var det et åbent spørgsmål om selve udsendelsen virkede normerende for prisdannelsen.«
Du har tidligere sagt, at det er et åbent spørgsmål om selve udsendelsen af »vejledende vilkår« virker normerende. Hvordan er den tvivl blevet fjernet?
»Gennem den undersøgelse, hvor vi spurgte en række virksomheder, om denne prisliste blev inddraget i forhandlingerne om lønfastsættelsen,« forklarer Hans Kierkegaard. »Og der er flere, der siger, at det kommer til at spille en rolle i forløbet. Det er ikke afgørende om tallet er 10, men der skal være et rimeligt antal, der trods alt reagerer på prislisten,« fastslår Hans Kierkegaard.
Et andet medlem af forretningsudvalget – professor Søren Kjeldsen-Kragh – støtter over for JOURNALISTEN forklaringen om, at undersøgelsen af prislistens virkning havde betydning for afgørelsen.
»Undersøgelsen blandt bladudgiverne blev lavet for at kontrollere at prislisten hav-de en virkning på markedet,« siger Søren Kjeldsen-Kragh. »Hvis der er afgørende fejl i undersøgelsen, så kan afgørelsen være forkert.«
DJ har anket sagen til Konkurrence-ankenævnet, hvor der forventes en afgørelse i løbet af sommeren 1998. Ingen af de 18 afgørelser fra KonkurrenceRådet, der i 1997 er blevet anket, er senere blevet omstødt.
Svend Hylleberg forstår ikke, at afgørelsen om prislisten kan støde nogen.
»Hvis prislisten er så nyttesløs, hvorfor så lave så megen blæst over at den forsvinder. Man kan selvfølgelig vende spørgsmålet mod os selv – hvorfor er vi så interesserede i den,« ræsonnerer Svend Hylleberg – og konkluderer: »Men så meget energi har vi heller ikke brugt. Det er en lille rutinesag.«