Det er ingen mindre end den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, der er varetægtsfængslet og er en af de fire sigtede i sagen om et muligt læk fra FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det kom frem tidligere på dagen, da navneforbuddet blev ophævet, forud for at retten bag dobbeltlukkede døre skal tage stilling til, om Lars Findsen stadig skal være varetægtsfængslet.

Ifølge flere medier – herunder DR og Berlingske – er Lars Findsen sigtet for at lække oplysningerne til pressen, og ifølge DR skal efterretningschefen være blevet overvåget med blandt andet aflytning af sin telefon gennem flere måneder.

Hvis den oplysning viser sig at være rigtig, understreger sagen behovet for, at journalister gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres kilder.

”Jeg tænker, at det endnu en gang bekræfter, hvor umage man som journalist skal gøre sig for at beskytte sine kilder og gøre sig tilgængelig på beskyttede informationskanaler,” siger Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, og henviser til forbundets guide om sikker kommunikation.

Kildebeskyttelse handler ikke kun om ikke at sige navnet

Den vurdering deler Thomas Østerlin Koch. Han er undersøgende journalist og kildemedarbejder på TV 2, der har udarbejdet en større guide til kilder, der skal beskytte sig selv i deres kontakt med journalister.

”Behovet gælder også for de mere sikkerhedsbevidste kilder. Der ligger mere i kildebeskyttelsen, end at jeg ikke vil afsløre navnet på en kilde,” siger han og tilføjer:

”Vi skal tage det meget mere alvorligt. Vi skal også sikre, at politiet ikke kan gå tilbage og tjekke og afsløre den her kilde på sigt.”

Thomas Østerlin Koch har blandt andet arbejdet med afsløringerne af Danske Bank, der har inddrevet gæld fra kunder ulovligt. I den sag kunne kilder sikres ved, at de blev anbefalet at kontakte journalister via telefon og mail, der ikke var knyttet til deres arbejde, fordi arbejdsgivere kan og må gå telefon- og mailkonti igennem.

Sikre tjenester og fysiske møder

Danske Bank-sagen tåler dog ikke sammenligning med sagen om FE-chefen, da der her foregår en politiefterforskning, hvor politiet har adgang til andre værktøjer til at tjekke, hvem kilden har været i kontakt med.

Derfor skal der hver gang  laves en analyse af, hvordan kilden kan beskytte sig selv, og hvordan man som journalist kan hjælpe med det.

”Du skal vurdere, hvem du frygter. Om det er arbejdsgiveren, eller om det er politiet eller en efterretningstjeneste, som kan få adgang til telefonregninger og til at se, hvilke krypterede apps du har på din telefon.”

I tilfældet med Danske Bank har Thomas Østerlin Koch blandt andet været i kontakt med kilder fra telefoner, der hverken kunne knyttes til ham selv eller hans kilder. Det vil sige telefoner med taletidskort, der er blevet betalt for kontant.

Men i tilfælde som det med Lars Findsen, der er blevet overvåget af PET, som efterforsker sagen, ville han være endnu mere påpasselig.

”Hvis jeg skulle mødes med en FE-chef, ville jeg ikke kommunikere digitalt. Securedrop kan bruges, fordi det er så sindssygt svært at spore. Men ellers ville det være fysiske møder. Dem kan der også være problemer med, fordi du ikke kan sikre dig mod, at nogen kigger dig over skulderen,” siger han.

Efterretningstjenester har advaret medier

Sagen om et muligt læk fra efterretningstjenesterne kom frem den 9. december, da PET udsendte en pressemeddelelse med den noget usædvanlige nyhed om, at fire tidligere og nuværende medarbejdere ved FE og PET var blevet anholdt og sigtet for at have videregivet højklassificerede oplysninger fra de to tjenester.

De fire er sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1, der omhandler at videregive statshemmeligheder, og som kan straffes med op til 12 års fængsel.

PET havde ikke yderligere at tilføje, men få dage senere blev de øverste chefer for flere mediehuse kaldt til samtale med cheferne for de to efterretningstjenester.

Her blev medierne mindet om, at det også er strafbart for medier at viderebringe fortrolige oplysninger, der er blevet videregivet til dem.

Nævnte tre forskellige sager

Ifølge Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, har cheferne under mødet med ham nævnt tre sager.

Den ene omhandler terrordømte Ahmed Samsam, der ifølge Berlingske arbejdede som agent for de danske efterretningstjenester i Spanien. Den anden er Ekstra Bladets cavling-vindende projekt om FE og PET’s trusselsvurderinger af danske børn i fangelejre i Syrien, som regeringen tilbageholdt i et år.

Derudover omtalte efterretningscheferne også sagen om Danmarks samarbejde med USA’s efterretningstjeneste NSA, som er beskrevet af Berlingske, Weekendavisen, Politiken og DR i samarbejde med en række udenlandske medier.

Lars Findsen blev hjemsendt fra FE i august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udsendte en pressemeddelelse med hård kritik af FE.

Fire andre chefer blev hjemsendt, mens en kommission med tre landsretsdommere i front blev sat til at undersøge anklagerne. De gik blandt andet på, at danskere havde været udsat for risiko for uberettiget overvågning i forbindelse med samarbejdet med NSA. Et år senere – 13. december 2021 – frifandt kommissionen alle de fem chefer, mens Lars Findsen altså sad varetægtsfængslet.

Igen i sidste uge blev medier gjort til en del af sagen om lækket, da en stribe journalister blev inviteret til afhøring hos politiet i forbindelse med sagen.

En invitation, som alle medier undtagen DR har takket nej til. DR understreger dog, at deres absolutte hensyn også er kildebeskyttelsen, men at de alligevel vælger at møde op i selskab med en advokat.

Redigeret 11.01.21 kl. 9.15: I sætningen ‘Lars Findsen blev hjemsendt fra FE i august 2020’ er årstallet ændret, da det oprindeligt fejlagtigt fremgik, at det var i august 2021, han blev hjemsendt.