Det er begejstringen over sporten, der gennemsyrer journalistik om sport. Tre ud af fire historier er glad overflade og fascinationsjournalistik med fokus på kampe, spillere og atleter, og kun en lille procentdel beskæftiger sig med kritisk bag­grundsstof. Over en tredjedel af danske sportsartikler har ingen kilder.

BAGMÆND. Den klassiske skrivende reporter, der sidder på landets stadiontribuner og hugger hårdt i tastaturet, har næsten udelukkende fokus på de store klubber, begivenheder og stjerner. Kritiske analyser af pengestrømmene bag idrætten ses sjældent.

»Sportsjournalistik kæmper med de samme problemer som kulturjournalistik og politisk journalistik og skal behandles på samme måde. Den omfavnes af store politiske og økonomiske interesser, og af folk, som har en trang til at forvandle alting til underholdning,« siger Rasmus Bech, der på Politiken har arbejdet med sport i flere årtier.

Den rutinerede reporter og tidligere redaktør gør en dyd ud af at understrege, at han er en journalist, der skriver om sport – ikke en sportsjournalist. Den sondring er fundamental, mener han.
»Den største udfordring er seriøsitet og troværdighed. Man skal veje de oplysninger, man får, på en meget nøjeregnende vægt,« siger Rasmus Bech.

Søren Schultz Jørgensen, direktør i den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande, taler ligefrem om en "Matthæus-effekt" i sportsjournalistikken – til den, der har, skal mere gives – med henvisning til at milliardforretningerne i form af de store fodboldklubber FIFA, UEFA, sponsorerne og tv-koncernerne styrer dækningen i pressen.

»Det er dem, der sætter dagsordenen for, hvilke emner der skal dyrkes, og på hvilke andre områder ville man acceptere det?« spørger Søren Schultz Jørgensen retorisk.
»Kommercielt set er der en mening med det, medierne gør, og jeg taler ikke for, at der ikke skal vises Champions League-fodbold, for selvfølgelig skal der det, men sportsmedierne gør også sig selv til hale på hunden,« siger Søren Schultz Jørgensen, der er manden bag to omfattende analyser af sportsjournalistik i 2002 og 2005.

En tilsvarende, international analyse af sportsjournalistikkens indhold er netop offentliggjort i oktober 2011, og i dén indgår blandt andet en række danske data fra seks lands- og regionalaviser, indsamlet af Idrættens Analyseinstitut/Play the Game.
Undersøgelsen viser – i lighed med 2002 og 2005 – at sportsjournalistik er meget begivenheds- og personcentreret:

• Næsten 80 procent af sportsartiklerne i danske aviser består således af foromtaler, kampreferater, resultater og historier om konkrete klubber og spillere.
• Kun 1,3 procent beskæftiger sig med idrætspolitik, 0.9 procent med doping og 3,5 procent med offentlig og privat finansiering.
• 93 procent af de personer, der skrives om i de danske sportsartikler, er enten udøvere eller trænere, og de samme to grupper er også de dominerende typer af kilder.
• 36 procent af de danske artikler har ingen kilder, mens 38 procent har én. Kun 25 procent har to eller flere kilder.

Sportsdækningen serveres med så udbredt fokus på fascinationselementet, at Søren Schultz Jørgensen mener, sportsjournalisterne snart må træffe et valg.
»Det afgørende spørgsmål må være: Hvad synes sportsjournalisterne selv er deres ideal? Er det formidlingen af fascination eller at være kritiske iagttagere af en milliard-forretning? Hvis svaret er det første, må man sige, at missionen er lykkedes. Fascinationsfortællingerne har sejret ad helvede til,« mener Søren Schultz Jørgensen.

Og Henrik H. Brandt – direktør i Idrættens Analyseinstitut og i 1996, som journalist på Jyllands-Posten, modtager af prisen som Årets Sportsjournalist – understreger i forlængelse heraf, at sportsjournalisterne generelt fravælger de komplekse og kritiske historier.
»Sportsjournalisterne bør definere deres rolle: Handler den om at vurdere, om pengene bliver brugt godt nok, eller om Per eller Poul skal spille venstre back? Begge dele falder i mine øjne inden for radaren for sportsjournalistik, men journalisterne og traditionen har valgt, at det kun er det sidste, som hører med.«

Problemet bliver ikke mindre af, at mange store klubber i dag har egne medier – hvor der i sagens natur også fortælles fascinationsbårne historier. En del nyhedsstof på web-aviserne er i dag rene afskrifter af citater fra disse hjemmesider og andre platforme, der også fungerer som selvstændige medier. Tyske FC Bayern München har for eksempel to millioner venner på Facebook, 100 millioner sidevisninger om måneden på hjemmesiden og har solgt 400.000 eksemplarer af en iPhone-app. Med andre ord – store klubber styrer i stigende grad omtalen af deres aktiviteter.

Niels-Christian Holmstrøm – ekspertkommentator på TV2 og TV3+ – misunder ikke sportsjournalisterne deres travle hverdag med krav om leverancer til talrige platforme, men mener, de mangler nogle væsentlige egenskaber:

»Jeg plejer at drille dem med, at de mangler to ting: Faglighed og kærlighed. Det kommer blandt andet frem, når journalisterne bedriver det, de kalder kritisk journalistik i form af kommentarer, som i virkeligheden bare handler om at rakke ned på det meste, hvad enten det er person- eller sags-orienteret, og det har intet med kritisk journalistik at gøre. Der er for mange billige point, der bliver hentet,« mener Niels-Christian Holmstrøm.

Hvis ikke sportsredaktionerne sadler om, kan sportsjournalistikkens ukritiske tilgang til sportens strukturer i sidste ende gør den overflødig. Henrik H. Brandt påpeger, at for eksempel topfodbold er truet af korruption og matchfixing, der kan få tilskuerne til at tabe interessen for sporten.
»Og det vil i sidste ende også gå ud over de medier, som lever af at skrive om det. Så det er også i mediernes og journalisternes egen interesse, at de insisterer på at tage rollen som uafhængig, kritisk vagthund på sig.«

Ikke alle synger med på grædesangen. Tværtimod. Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør på Berlingske og medansvarlig for websitet sporten.dk­­, hvortil også B.T. og Urban bidrager, mener, at sportsjournalistikken er blevet bedre.
»På sportsredaktionerne i dag er der den samme sitrende forventning til aflæggelsen af Brøndbys halvårsregnskab som til en stor Champions League-kamp i Parken, for man ved godt, at det er af afgørende betydning, og man har sat ressourcer af til at kaste sig over det. Det er min påstand, at sådan var det ikke for 10 år siden,« siger Flemming Fjeldgaard.

Undersøgelsen "International Sports Press Survey" foretaget af Idrættens Analyseinstitut/Play The Game blev offentliggjort i oktober 2011. Undersøgelsen er foretaget på 14 udvalgte dage (to af hver af ugedagene) i en periode fra april til juli 2011. Seks danske aviser har deltaget: Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet, B.T. og Fyens Stiftstidende. I alt er 1.522 artikler fra aviserne med i undersøgelsen.