KVINDELIG LEDELSE. »I skal ikke forvente at få særbehandling. I skal finde den indre kriger frem.«

De kvindelige journalister på Fyens Stiftstidende fik klar besked, da tidligere journalist på TV Avisen og nuværende kommunikationschef hos DSB Anna Vinding besøgte Odense inden sommerferien.

»Som medarbejder med lederambitioner er det ikke nok at gøre sig umage og passe sit arbejde. Det tager alt for lang tid. Kvinder skal ud af den pæne pigerolle og vise, at de har viljen til ledelse. Man kan ikke kræve, at mændene er tankelæsere,« siger Anna Vinding til Journalisten

Hendes erfaring som chef er, at kvinder er lige så kvalificerede som mænd. Men de er alt for tilbageholdende med at sælge sig selv. Til jobsamtalen undskylder kvinder, hvis de ikke har alle de kvalifikationer, som stillingsopslaget opremser. Mænd spørger, hvad DSB vil gøre for, at de kan tilegne sig kvalifikationerne.

Et eksempel på Anna Vindings farvel til flinkeskolen: 

Sammen med en håndfuld kvindelige journalister på TV Avisen tog hun sagen i egen hånd omkring 1990. Gruppens ligestillingsinitiativ begyndte som en practical joke, men viste sig at styrke kvindernes position på arbejdspladsen.

I stedet for, at mændene altid spillede førsteviolin og tildelte hinanden de mest spændende opgaver, besluttede kvinderne at udnytte alle tænkelige karrieremuligheder og systematisk fremhæve hinandens arbejde.

»Vi kunne se, at mændene altid sad og roste sig selv og hinanden. Og derfor begyndte vi at gøre det samme,« siger hun.

Hver gang, kvinderne havde en chance for tage en spændende opgave, sagde de ja – også når de var i tvivl, om de kunne klare det.

»Efter et halvt år havde vi alle sammen rykket os. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi begyndte at markedsføre os selv. Eller fordi vi havde besluttet at sende klarere signaler om, hvad vi ville,« siger Anna Vinding.

Hun vil ikke røbe, hvem gruppen bestod af.

»Men jeg kan sige, at metoden åbenbart virkede, for vi sidder i gode stillinger nu.«

EFTER 10 ÅR SOM CHEF I DSB punkterer Anna Vinding gerne nogle af myterne omkring kvindelig ledelse – for eksempel, hvor tidskrævende det er.

»Chefer tjener mere end almindelige medarbejdere, og de har større indflydelse på deres eget job. Mange har egen sekretær, kan købe sig til rengøring, børnepasning eller nedsat tid til ægtefællen. Det kan være nyttigt at tænke, at man er to i et parforhold om at dele et chefjob,« siger hun.

Anna Vinding, der også sidder i bestyrelsen for Fyens Stiftstidende A/S, siger, at kvinderne har halvdelen af ansvaret for, at der kommer flere kvinder blandt mediebranchens ledere.

Men ledelserne og bestyrelserne har et lige så stort ansvar. I mange bestyrelser kniber det imidlertid med forståelsen for værdien af øget ligestilling.

Bestyrelserne skal ifølge Anna Vinding forlange, at direktionen bruger 100 procent af talentmassen – det vil sige begge køn – når de skal rekruttere nye ledere på
redaktionerne.

»Manglen på kvindelige ledere er ikke et kvindeproblem, men et ledelsespro-
blem, og det begynder i bestyrelseslokalet. Når Dansk Industri går forrest for at få kvinder i ledelsen, er det jo ikke, fordi DI er blevet rødstrømpe, men fordi man tror,
at mangfoldighed i ledelsen giver dynamik og fremdrift – og det er en bestyrelses-
opgave at sikre fremdrift,« siger Anna Vinding. /