search

Farvel til faktatjek og research

VALGKAMP. Aldrig har medierne afsat så meget spalteplads og sendetid til en valgkamp. Aldrig har så mange forskellige medier dækket et valg, og aldrig har der været så mange forskellige medieplatforme i brug.

VALGKAMP. Aldrig har medierne afsat så meget spalteplads og sendetid til en valgkamp. Aldrig har så mange forskellige medier dækket et valg, og aldrig har der været så mange forskellige medieplatforme i brug.

Røgen fra valget er ved at have lagt sig, og ligesom alle tidligere valgkampe har denne også haft sin helt egen anatomi. Et særligt og helt væsentligt kendetegn ved 2007-valget var mediepresset. Hastigheden i nyhedsstrømmen er efterhånden så ekstrem, at en stor politisk nyhed i en morgenavis i løbet af dagen er vendt og drejet i diverse nyhedsudsendelser og på netaviserne, så det i aftenens nyhedsudsendelser er reduceret til en lille note.

For mange af os, der er nyhedsjunkier, giver den eksplosive hastighed, der er kommet i nyhedsstrømmen, en skøn rus. Men det er alligevel værd at være opmærksom på, at der også kan være nogle negative sider ved, at for eksempel vores asyl-, skatte-, velfærds- og udenrigspolitik bliver behandlet i dette opskruede tempo. Set fra den politiske side bliver mere og mere politik produceret live i medierne, frem for igennem grundige overvejelser og diskussioner internt i partierne. Skal politikerne være med på dagens nyhedsbølge, er det nødvendigt at stige på fra tidlig morgen og så bide sig fast hele dagen i diverse medier. Der er ikke meget plads til intern debat og analyse, hvis politikerne skal nå at surfe med på dagens nyhedsstrøm.

Medierne selv bliver også ramt af det voldsomme tempo, da journalisterne i kampen om at få flyttet dagens historie videre må gå på kompromis med faktatjek og research. Jagten på hurtigt at få et nyt
perspektiv på historien til den næste times nyhedsudsendelse eller til netavisen bliver vigtigere end at gå i dybden. Derfor har vi i de seneste valgkampe set en stor stigning i proces- og personhistorier frem for historier, der tager afsæt i den politiske substans. Sidstnævnte historier er simpelthen for ressourcekrævende og tager for lang tid at producere.  

Også vælgerne bliver ramt af den stigende hastighed i nyhedsstrømmen. De fleste vælgere har et medieforbrug, der ligger meget langt under journalisters og politikeres. De har ikke fulgt intenst med i de tidlige radio- og tv-nyheder, og de har heller ikke netaviserne og Ritzau liggende øverst i deres 'foretrukne' på pc'en. Mange vælgere ernærer sig nyhedsmæssigt gennem aftenens tv-nyheder – hvor politikerne i gennemsnitligt har 10-15 sekunder til at aflevere deres budskaber, inden der bliver klippet – og så ved hurtige kig i dagens aviser. Disse vælgere sidder oven på en tre ugers valgkamp, hvor nyhedsspeederen har været helt i bund, tilbage, rundtossede og forholdsvis fartblinde i forhold til hvad der er op og ned i den politiske debat.  

Så oven på den hæsblæsende valgkamp, hvor nyhedsstrømmen har pumpet som aldrig før, er konklusionen klar: Selvom det er fedt med de mange hurtige nyheder, har det også konsekvenser for de politiske beslutninger, mediernes dækning og vælgernes forståelse. Måske kunne tempoet sættes en lille smule ned. Så vil der blive plads til lidt mere fordybelse hos politikerne, journalisterne og borgerne.      

 

Rasmus Jønsson er cand.comm. og kommunikationschef i Ny Alliance.

Kommentarer
1
Andreas Hansen
04.12.07 01:39
Goddag til fakta

Først må jeg beklage min sene kommentar. Fik først læst artiklen sent. Men der er formentlig længe til næste valgkamp, så der er vel stadig tid til at diskutere denne.


Der er nemlig grundlæggende et par ting, jeg ikke forstår i din klumme. Du ærger dig over, at der ikke er meget plads til intern debat og analyse, hvis politikerne skal nå at komme med en kommentar. Det kan man måske godt savne til dagligt - men er det ikke normalt, at det går hurtigt i en valgkamp? Analyserne i de emner, der blev diskuteret i denne valgkamp, var jo for de flestes vedkommende lavet forlods. Der dukkede ikke mange nye emner op, som krævede et større benarbejde for de rutinerede politikere at forholde sig til. Det var snarere når politikerne selv lancerede historier, at der var noget, der manglede analyse og ikke mindst intern debat. Her ville det være for ondt at nævne ideen om at gøre Fyn til et skattely, så det vil jeg undlade :)

Dernæst er det da rigtigt, at mange får deres nyheder gennem aftenens sene tv-aviser. Og nej - der kan man ikke altid forvente, at en historie, der var brandvarm i morgenavisen, stadig også er det om aftenen. Men så er der sikkert en anden historie, der er mindst lige så varm.  En nyhed kører kun så længe, der er kød på den. Og vil man som vælger orientere sig, har der da aldrig været så mange muligheder for det som i denne valgkamp. Det højere tempo sætter bare nye krav til de kommunikationsfolk, der prøver at time deres historier. Skal de gå efter morgenberlingeren eller den sene nyhedsudsendelse på TV? Hvad er sikrest - og hvor kommer man bedst ud med vores budskab?

Jeg er selv ansat på TV2 News - og aldrig har danske politikere fået SÅ meget tid til at forklare, hvad de egentlig mener på tv. Det er jo ikke ligefrem nogen nyhed, at politikerne kun har 10-15 sekunder at forklare sig i i de sene tv-aviser (selv om der nu ikke var mange sene udsendelser, der ikke havde en dagsaktuel politiker med i en livesending - og som dermed fik væsentlig mere taletid). Det er til gengæld en nyhed, at alle partiers første pressemøde efter valgudskrivelsen blev transmiteret live. Og der må være sat daglige rekorder i samlet taletid for politikerne, hvis man gransker News' sendeflade.

Samtidig har gratisaviser, avisernes internetsider samt politikerblogs på det ene og det andet medie aldrig givet politikerne bedre muligheder for at blive hørt. Fogh og Helle kæmpede om venner på facebook, mens læserne direkte kunne komme i kontakt med Villy og Samuelsen og mange flere på pol.dk's blogs. Muligheden for politikerne til at komme i direkte kontakt med vælgerne og for at blive set på tv har simpelthen aldrig været bedre.  

Endelig - fakta i en valgkamp har altid været en mangelvare. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det i år skulle være særligt slemt. Hvad med TV2's Faktapatruljen som både regnede på Villys plejehjemsbesøg, på om papirarbejdet i det offentlige var steget, på antallet af nye almenboligbyggerier og meget, meget mere? Hvor er det, at faktatjekket virkelig har haltet i denne valgkamp i forhold til tidligere år?

Jeg mangler konkrete eksempler på, hvordan den meget spalteplads og sendetid har gjort de stakkels vælgere "rundtossede og forholdsvis fartblinde". Og jeg forstår heller ikke udlægningen af, at de mange nyheder gjorde forståelsen mindre hos vælgerne. Der var forholdsvis få temaer i valgkampen. De blev til gengæld diskuteret meget. 
Og hvis din tese om, at mange vælger "ernærer sig nyhedsmæssigt gennem aftenens tv-nyheder", så bliver de vel ikke ligefrem forvirrede over, at de ikke ser den samme historie, som de KUNNE have haft læst i morgenavisen, når de nu ifølge dig ikke får andre nyheder end om aftenen.

Omvendt er det for de, der læste morgenavisen, vel meget rart, at nyhederne udvikler sig, så det ikke er præcist det samme, de ser i nyhederne om aftenen.

Nej, konklusionen er ikke klar.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen