Grundlæggende er jeg træt af en til tider krampagtig fokusering på, hvordan journalister kan bibeholde deres historiske rolle som garanter for kvalitet i mediebilledet. For i min verden er der ingen tvivl – journalister er IKKE alene om at skabe kvalitetsindhold i fremtiden. Tværtimod.
Tænk på Huffington Post, hvor journalister og it-specialister sidder side om side i newsroomet og fordeler indhold i det digitale økosystem. Tænk på atlasmag.dk, netudgaven.dk, thirdear.dk, bloggerne, twitterne, instragrammerne og alle de andre nye medier, hvor journalister sammen med andre fagligheder eksperimenterer og skaber masser af kvalitet. Det er denne type eksperimenter, der kan give os formlen for de nye medier i en digital tidsalder. Men det er sjældent her, forbundet fokuserer.
På den sidste konference jeg var til i DJ-regi, handlede debatten om arbejdspres og urimelige krav om flermedialitet, som gør det umuligt for journalisterne at sikre kvaliteten, som det hed sig. Salen den dag var fuld af andre fagligheder end den journalistiske, og derfor var det kun mere forfejlet, at debatten var så navlepillende og afsenderorienteret, som den var. Jeg var nærmest lidt arrig, da jeg forlod lokalet, men mest af alt er det jo sørgeligt. Som en blandt publikum sagde; det lyder jo, som da typograferne protesterede mod udviklingen i 1970’erne – og hvor er de henne som faggruppe i dag?
DJ burde i min optik gøre alt for at udvikle og fremtidssikre det journalistiske arbejdsmarked, men indtager alligevel sært defensive positioner, for eksempel i debatten om fremtidens mediestøtte. Her mente forbundet, at nye, små medier skal have tre fuldtidsjournalister, før de kan få støtte til at komme i gang. Men hvorfor skulle antallet af journalister være det (eneste) afgørende for kvaliteten?
Og hvorfor bruger forbundet ikke meget mere af sin energi på at udvikle ydelser og tilbud til journalistiske iværksættere og ’frie agenter’ på mediemarkedet, der skaber nye forretningsmodeller og ansættelsesformer?
Forbundet skal dog ikke have al skylden. Problemet stammer også fra den journalistiske selvforståelse, som indprentes i os, fra vi træder ind på uddannelsen, til vi havner på redaktionerne i de klassiske medieorganisationer.
Jeg arbejder i dag med kommunikation og formidling blandt arkitekter. Historisk set har denne faggruppe også haft store problemer med at indse, at de ikke ved det hele og ikke kan klare det hele selv. At de er nødt til at være lydhøre og reelt interesserede i dem, der skal bruge og bo i deres huse, at de er nødt til at blande blod med andre fagligheder, at resultatet kan blive bedre af det, og at deres arbejde faktisk kan blive sjovere og mere meningsfyldt, når de på den måde træder ned fra den faglige piedestal og ud blandt ’folket’. For deres egen skyld håber jeg, at journalister generelt – og DJ i særdeleshed – vil lade sig inspirere af arkitekterne.
I mellemtiden kan man kigge mod foreningen DONA(.dk) hvor perspektivet er mere konstruktivt, og hvor journalister og kommunikatører sammen favner og diskuterer de nye digitale muligheder for journalistisk produktion og virksomhed.
– Rune Huvendick Jensen, kommunikations- og markedsføringschef, Dansk Arkitektur Center
Se replik fra Mogens Blicher Bjerregård her.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Indtil videre har jeg sådan set ydet mit månedlige bidrag i en del år. Jeg anser det ikke for helt urimeligt, at jeg ønsker mig lidt til gengæld.
Men kan du ikke lige forklare mig, hvad det er jeg får for pengene i stedet for en sarkastisk og ubrugelig kommentar?
Tak til Rune Huvendick Jensen for et godt indlæg. Jeg overvejer kraftigt at tage samme konsekvens og melde mig ud, ganske simpelt fordi, jeg har svært ved at se, hvad jeg får får mine kontingentkroner. Som kommunikatør i provinsen er det stærkt begrænset, hvad forbundet kan tilbyde af relevante faglige arrangementer.
Til den årlige lønsamtale skal jeg selv forhandle. Jeg kan ringe ind til forbundet og få nogle gode råd og lønstatistik, som jeg også kan google mig frem til, men selve forhandlingen skal jeg selv stå for.
Priserne på forsikring gennem medlemsbutikken er ikke konkurrencedygtige.
Så hvad er det jeg betaler over 500 kroner for om måneden? Et medlemsblad, jeg også kan læse gratis på nettet. Og en forsikring om, at jeg kan få hjælp, hvis jeg bliver uberettiget fyret. For det første anser jeg det som usandsynligt, og for det andet kunne jeg hyre en advokat til det samme formål for de penge jeg ville spare ved at melde mig ud.
Uffe - du kan kalde det en stråmand - men jeg har også hørt en del DJ medlemmer give mig ret et langt stykke af vejen - vi ved måske alle hvad der ret beset er brug for - men der er mange som ikke rigtig gør noget ved det - fordi vi / I / de stadig er bedst til at kigge indad - på alt det med journalistisk kvalitet - fremfor udad og fremad - altså på hvad der er brug for i fremtiden.....
Ernst Poulsen, jeg refererede simpelt hen til de tre medier som Rune Huvendick Jensen selv nævnte i sig indlæg. Men tak fordi du nævner en række digitale medier som bringer kvalitetsindhold - produceret af journalister.
Rune Huvendick Jensen: Ingen, heller ikke Dansk Journalistforbund, er uenig med dig i at der er brug for iværksætterånd. Du diskuterer med en stråmand.
I øvrigt tager du fejl i din påstand om hvem der står bag de medier du selv nævner. Lidt research vil klarlægge sagen for dig.
Poul, jeg er ikke blind for de gode arr. der er i forbundet og i K-gruppen som jeg også selv har benyttet. Dem kan man dog også få andre steder, så den altovervejende grund for mig til at være medlem af DJ handler om det journalistiske fællesskab jeg selv er rundet af - og som jeg bestemt også oplever stadig er kulturbærende helt til tops i DJ. Og det er altså det fællesskab jeg har svært ved at se det fremsynede i.
Uffe - måske kalder de sig journalister på de medier men de færreste har uddannelsen og mentaliteten - og det er kun godt når de som du påpeger jo er i en kamp for at finde en økonomisk model der holder. Jeg ved ikke om det vil lykkedes for dem men hvis det gør er det nok snarere iværksættertrang og forretningssans der gør udslaget end det er den journalistisk integritet - som der bestemt skal værnes om - men som ikke alene - på nogen som helst måde - kan bringe medierne ind sikkert ind i fremtiden.
Flere