De seneste 17 uger har 17 journalister forladt Berlingske Tidende. Siden midten af august har fem selv sagt op. Chefredaktør Lisbeth Knudsen bruger ordet overstress til at beskrive den avis, hun overtog i april.

MEDARBEJDERFLUGT. Utrygheden i Det Berlingske Officin kan nu tydeligt ses på antallet af afskedsreceptioner på moderavisen Berlingske Tidende, hvor redaktionelle medarbejdere i bemærkelsesværdig stor stil falder fra:

• Fem journalister har selv sagt op siden midten af august.
• 12 journalister stoppede hen over sommeren. Enten som følge af frivillig fratrædelse eller afskedigelse.

Samtidig har Danmarks største bladhus med 2.500 medarbejdere været ramt af en ekstraordinær udskiftning i ledelsen, viser en opgørelse, som Journalisten har lavet. 19 topchefer har forladt Officinet, siden David Montgomery i august 2006 skruede forventningerne til afkast op.

»Det sidste år har været præget af stærk blæst i toppen af vores organisation. Der har været mange udskiftninger, og vi har fået mange skiftende meldinger. Man kan mærke, at selve avisen ikke har været i fokus længe – men det virker, som om Lisbeth Knudsen måske har tænkt sig at ændre det,« siger Thorsten Dam, stedfortrædende tillidsmand på Berlingske Tidende.

Ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen, der tiltrådte medio april 2007, er helt åben om, at hun overtog et avishus i defensiven.

»Der er overhovedet ingen tvivl om, at jeg kom til en presset organisation. Jeg skulle fra første dag tage hul på en spareplan, som jeg har overtaget fra den tidligere ledelse. Det skabte i sig selv en masse nervøsitet,« siger Lisbeth Knudsen, der understreger, at det lykkedes at konvertere mange afskedigelser til frivillige fratrædelser, og at hun nu arbejder på at skabe en ny offensiv strategi for Berlingske Tidende. Hun fremhæver, at avisen har cirka 50 ansøgere til hver stilling, der slås op.

»Men det var helt klart en organisation i overstress i en periode og utryghed med hensyn til vejen frem.«

DEN NYE EJER MECOM navigerer som en kapitalfond. Cheferne skal ofte gennemføre upopulære spareplaner – også i det små: Den årlige influenzavaccination er sparet væk. Tilskuddet til medarbejdernes deltagelse i DHL-stafetten er sparet væk.

I den mere seriøse afdeling mister cheflaget indflydelse, blandt andet på grund af en såkaldt farfar-model, hvor beslutninger om økonomi skal godkendes af chefens chef.

Flere medarbejdere mener, at kravene bare skærpes. Senest har det stresset medarbejderne på erhvervsredaktionen på Berlingske Tidende, at de i turnus skal møde ind til web-vagter klokken 7.00, hvor de før startede dagen med morgenmøde 9.00.

»Vi samarbejder med alle og modarbejder ikke noget ejerskab. Men vi er bekymrede over, at Mecom har en så lånebaseret finansiering og derfor handler forholdsvis kortsigtet,« fastslår Thorsten Dam.

Lisbeth Knudsen mener ikke, virksomheden handler kortsigtet.

»Men det er klart, at der er et meget stærkt fokus på at få virksomheden til at levere de mål, ejerkredsen opsætter for virksomheder både i Danmark og i udlandet. Og det danske marked er præget af så stor konkurrence, at det er en udfordring at nå de mål.«

Er det urealistisk?

»Nej. Det er ikke fuldstændigt urealistisk. Men det er svært,« siger den ansvarshavende chefredaktør.      

Lisbeth Knudsen har et indgående kendskab til Berlingske Tidende. Hun arbejdede i huset i årene 1975-1990, blandt andet som politisk redaktør, erhvervsredaktør og redaktør af søndagsudgaven. Men det er en markant anderledes avis, hun er kommet tilbage til.

»I dag er der meget mere fokus på bundlinjen, og konkurrencen på markedet er skærpet voldsomt.«

Er det sjovere i dag end dengang?

En lille pause. Så svarer hun:

»Jeg vil sige, at det er hårdere. Meget udfordrende.« /