På bare 10 år er journalisters troværdighed i befolkningen steget markant. Tilliden til spindoktorers etik er helt i bund.

ETIK. Journalisters troværdighed er ikke så lav, som mange går og tror. Trods stigende produktivitet og øgede krav om at komme først med nyhederne er befolkningens tillid til journalisters troværdighed og etiske standard steget voldsomt på bare 10 år.

Det viser en meningsmåling, Catinét-IFKA har lavet blandt 1.083 repræsentativt udvalgte borgere for fagbladet Journalisten.

Ifølge undersøgelsen mener 23 procent, at journalister har en høj eller meget høj etisk standard i modsætning til kun otte procent for 10 år siden. Dengang rumsterede journalister rundt i bunden af troværdighedsskalaen sammen med reklamefolk, bilforhandlere og politikere.

»Det er glædeligt for journalistikken, at troværdigheden er steget. Men det er på baggrund af undersøgelsen nok lidt for tidligt at hente flagene frem og plante dem på toppen af busserne,« siger leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet Peter Bro.

For selv om troværdigheden er på vej op, svarer den kun til en pæn midterplacering.

Peter Bro tror, stigningen vil få flere journalister til at tænkte over, hvad der gør journalister troværdige.»I en tid, hvor Jyske Bank og Venstre har deres egne tv-kanaler, og man kan være borgerjournalist på nettet, arbejder journalister efter nogle kriterier og har nogle dyder, som befolkningen i stigende grad sætter pris på. Så når troværdigheden stiger, kan det være, fordi andre har større problemer med troværdigheden end medierne,« siger han.Det er tredje gang, at Catinét-IFKA har stillet præcis det samme spørgsmål om troværdighed og etisk standard blandt journalister. I 1999 mente kun 8 procent, at journalister havde en høj eller meget høj troværdighed. I 2005 var tallene steget til 17 procent. I dag er tallet oppe på 23 procent.

Bevægelsen op ad ranglisten er overraskende, fordi de tidligere undersøgelser har vist, at befolkningens syn på en erhvervsgruppes troværdighed ofte er svær at rokke.

 Det er tredje gang, Catinét-IFKA spørger befolkningen om journalisters troværdighed og etik. I 1999 lå journalister nederst. I 2005 var journalister avanceret til en 12. plads. Svarene i den nye måling svarer til, at journalister indtager 10. pladsen på listen fra 2005 og spindoktorer en 14. plads.
Den nye måling omfatter kun journalister og spindoktorer. Det er ikke undersøgt, hvordan de andre erhvervsgrupper  har bevæget sig.

TIL GENGÆLD ER DER i befolkningen meget lille respekt for spindoktorers troværdighed. Her svarer blot ni procent, at de har en høj eller meget høj troværdighed. Og næsten halvdelen af befolkningen – 45 procent – ser spindoktorers troværdighed som lav eller meget lav. Dermed er deres troværdighed næsten lige så lav, som journalisters var i 1999.
Catinét-IFKA har krydset svarene med blandt andet køn, indkomst og alder. Det er især mænd, der mener, at journalister og spindoktorer har en lav troværdighed. De unge på 14-30 år stoler mere på spindoktorers etik end resten af befolkningen.

Fagbladet Journalisten har også spurgt, om medierne er for kritiske – og det mener mere end halvdelen af befolkningen ikke er tilfældet. Der er med andre ord bred accept af, at medierne har en vigtig rolle som kritisk vagthund. Det stemmer fint overens med journalisters egen selvopfattelse, forklarer ph.d.-studerende Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet. Han har spurgt 2.000 journalister, og her mener 80 procent, at rollen som vagthund er vigtig. Men journalisterne er ifølge befolkningen åbenbart ikke kritiske nok.
»Når befolkningen mener, at journalisterne ikke er for kritiske, må man sige, at der er en ret stor afvigelse mellem journalisternes idealer om at være vagthund og befolkningens opfattelse,« siger Morten Skovsgaard.
Han kalder tallene overraskende, fordi medierne ofte bliver kritiseret for at være for negative.
En endnu større del af befolkningen – 61 procent – er enige om, at journalisters egne holdninger påvirker fremstillingen af deres historier. Forestillingen om, at journalister arbejder efter normer om tilstræbt objektivitet, vinder med andre ord ikke gehør i befolkningen.
»Det må gøre ondt på journalisterne, fordi det er i modstrid med deres egen opfattelse af verden. Det virker, som om journalisterne står på en øde ø med deres opfattelse af, hvor objektivt de arbejder – mens befolkningen befinder sig et helt andet sted,« siger Morten Skovsgaard.
Opfattelsen af, at journalister er meget styret af egne holdninger, er især udbredt blandt den mest velhavende del af befolkningen, hvor husstandsindkomsten ligger over 900.000 kroner.

3 TIPS
til, hvordan du bliver (endnu) mere troværdig

NØRDEN. Kan personer, som betror dig følsomme oplysninger, være sikker på, at du passer godt på mails, SMS'er og kildernes navne? Ifølge journalist Bo Elkjær på Ekstra Bladet skal journalister stramme op på sikkerheden, så uvedkommende ikke får adgang til computeren eller mobilen.

»Vi bruger lukkede konvolutter, når vi sender almindelig brevpost. Men når vi sender noget digitalt, svarer det til, at vi bruger et åbent postkort,« siger han.

Selv printer han aldrig fortrolige oplysninger ud – man ved jo ikke, hvem der kommer forbi skrivebordet eller papirkurven. Og både mails og harddisk krypteres. Windows' almindelige logon yder ingen beskyttelse overhovedet.
»Det er meget nemt at pille en harddisk ud af computeren og stikke den ind i en anden maskine. Så hvis man skal beskytte data, skal man gøre det ordentligt med kryptering.« 

Bo Elkjær anbefaler de gratis krypteringsprogrammer GPG til mails og TrueCrypt til harddiskkryptering. Passwords skal være på mindst 13-14 karakterer, og der må slet ikke indgå ord, man kan genkende – den slags kan åbnes med særlige kodeknækningsprogrammer.

Bo Elkjær råder også til, at man fortæller hemmelige kilder, at de skal sende fra Gmail – ikke Hotmail eller Yahoo. Man kan nemlig ikke spore, hvilken computer Gmails bliver sendt fra – medmindre man har en retskendelse til at gå ind i Googles hovedkvarter.

Bo Elkjærs kolleger på Ekstra Bladet synes, hans sikkerhedsrutiner er nørdede. Men han indførte dem tilbage i 1989, da han og kollegaen Kenan Seeberg skrev om det globale overvågningssystem Echelon. En dag skrev en central kilde og fortalte, at al mailkorrespondance mellem hende og Ekstra Bladet var forsvundet fra hendes computer. Ingen andre mails var væk. 

»Når man får en besked om, at al mailkorrespondance er forsvundet, slettet overnight, er det et opvågningskald om, at man skal passe bedre på.«

SPROGAMBASSADØREN. Hedder det i Haiti eller på Haiti? Er Barack Obama farvet eller sort? Jan Laursen fra P4 Trekanten er en af DR's 32 sprogambassadører, som skal fremme godt sprog og færre fejl.
»Det er vigtigt, at journalister er sprogligt korrekte. Hvis vi ikke er det, mister vi troværdighed – og det dør journalistikken på,« siger han.

Jan Laursen får en time af DR om måneden til at passe ambassadørjobbet, og hans tilgang er meget lavpraktisk. Det skal ikke være en tidsrøver for kollegerne.
»Jeg inviterer ikke til store arrangementer, hvor folk skal være væk fra deres arbejde i flere timer. Det stresser mere, end det gavner.«

I stedet har Jan Laursen fået medarbejderne til at lave stavekontrol i Word, før de lægger historier på nettet. Redaktionen har indført "nabohjælp", så en kollega altid skal læse en tekst igennem, før den bliver offentliggjort. Og så har Jan Laursen indstiftet "Ugens Sproggeni", hvor han med hjælp fra kolleger finder et aktuelt eksempel på godt sprog.
»Mange lyttere reagerer, hvis der er dårligt sprog, sproglige fejl, eller vi taler for hurtigt. Jeg tror, at man fremmer troværdigheden, hvis man viser, at man arbejder med sproget.«

DOKUMENTARCHEFEN. I januar nedskrev TV 2 for første gang sine egne etiske retningslinjer for produktion af dokumentar-programmer. De nye regler er et supplement til TV 2's eksisterende etiske regler, medieansvarsloven og de presseetiske regler, forklarer dokumentarredaktør Lasse Bjerre.

»På TV 2 laver vi mange dokumentarprogrammer, hvor vi går til kanten, og jeg tror, det er sundt at sætte ord på etikken. Behovet for retningslinjer blev aktualiseret af minksagen i Operation X, hvor vi blev mødt af voldsom kritik fra Pelsdyravlerforeningen, som angreb TV 2's troværdighed, fordi vi havde brugt optagelser fra tredjepart. Men de havde jo ikke noget at komme efter,« forklarer Lasse Bjerre.

Notatet ligger nu på TV 2's hjemmeside, og her fremgår det blandt andet, at dokumentar-udsendelser aldrig må være baseret på kun én kilde, journalister må ikke udgive sig for at være en anden, medmindre det er godkendt af en TV 2-redaktør. Det er aldrig tilladt at lave dokumentfalsk – uanset hvor samfundsrelevant historien er.

Der står også, at samtykke fra medvirkende og hovedpersoner kan ske i form af "accept", "stiltiende accept", eller at personerne "ikke modsætter sig". Samtykke kan være mundtligt eller skriftligt. Hvis det er mundtligt, skal det helst være sagt til et kamera.

»Jeg tror, det er med til at bevare troværdigheden omkring vores journalistik, at vi kridter banen op og sikrer os, at vi er i sync med vores leverandører. Vi ved nu, hvor grænserne går, men er også parate til at tage diskussionen, hvis det er nødvendigt. Der er jo aldrig to historier, der er helt ens.«

Ifølge Lasse Bjerre er retningslinjerne også gode at have i forhold til kilderne, så de ved, hvilke vilkår TV 2 producerer sine dokumentar-programmer under.

 

Foto: Mads Nissen / Scanpix

LIVSSTILSEKSPERTEN om troværdighed
Christine Feldthaus

Fyrtårnene trækker op
Hvis 1.100 mennesker mener, at journalisters troværdighed er steget, så må det være et udtryk for, at mainstrean-Danmark har bemærket det. Jeg tror, det er, fordi journalister de seneste 10 år er begyndt at brande sig selv bedre. Der er kommet profiler som Peter Øvig Knudsen, Clement Kjersgaard, Jesper Tynell, Mads Brügger, Mikael Bertelsen og Dorthe Toft – fyrtårne, som er med til at hæve både opmærksomheden og troværdigheden for hele journaliststanden.

Dem ser man kun, når Grøften åbner. I stedet er der kommet en ny fremadstræbende generation, som er mere synlige, fordi de for eksempel optræder som tv-værter og forfattere. Dermed er de blevet mere synlige for den almindelige dansker end en eller anden petitjournalist fra den kulørte ugepresse.

Det er jo ikke, fordi alle journalister nødvendigvis er blevet bedre. Det kan jeg selv af og til mærke på dem, der beder mig om en kommentar. Det kan faktisk være en lidt skræmmende oplevelse, fordi mange virker uforberedte, når de ringer op.
 
De nye skurke i bøger og film
Spindoktorerne kan ikke være glade for, at kun ni procent synes, at de bidrager med noget positivt. Det er meget lave tal.

Jeg tror, det er udtryk for, at spindoktorer er blevet for overeksponerede. Mange er blevet trætte af at se på dem. Der er efterhånden spindoktorer overalt i mediebilledet, aviser, tv og radio. Vælgerne er trætte af, at politik handler for meget om taktik og spin og om, hvordan tingene præsenteres. Og for lidt om ideologi, hvor politikere af kød og blod giver udtryk for deres ærlige mærkesager og tør kæmpe for deres synspunkter, også selv om de af og til går vælgerne imod.

Man skal heller ikke underkende betydningen af, at spindoktorer i stigende grad er kommet i fokus – blandt andet via spillefilm og bøger – for eksempel i Hanne Vibeke Holsts "Kongekabale". I fiktion er spindoktorer næsten mere anløbne end reklamefolk. Fokus er altid negativt, og de er kun ude på at bevare magten. Derfor er det sikkert smart af statsminister Lars Løkke Rasmussen at gå ud og sige, at han ikke længere skal have en spindoktor. Det højner hans troværdighed som et menneske, der kan og vil 'gå selv'!

Foto: Lars Bech / Das Büro

SPINDOKTOREN om troværdighed
Søren Søndergaard, pressechef, Dansk Folkeparti

Journalister er lige så troværdige som andre
Jeg tror, mange mennesker synes, at Thomas Larsen, Henrik Qvortrup og de andre politiske kommentatorer virker troværdige og overskudsagtige, når de sidder med slips i fjernsynet og analyserer det politiske spil – selv om vi andre måske kan grine lidt ad det indimellem.

Som uddannet journalist er jeg da tilfreds med, at troværdigheden stiger. Men jeg tror også, at der er meget automatpilot, når folk svarer på den slags spørgsmål. Faktisk mener jeg ikke, at journalister er mindre troværdige end folk i andre brancher. Vilkårene er bare nogle andre. Journalister skal arbejde i et andet tempo, og der er ikke altid så god tid til research, som man godt kunne tænke sig.

Vi fremstilles som vaneforbrydere
Jeg tror, at spindoktorers troværdighed er højere end det, rundspørgen viser. Det er i hvert fald mit indtryk, når jeg møder folk. Omvendt kommer tallene ikke bag på mig. Meget af omtalen af spindoktorer og pressechefer i medierne har været grinagtig.
Vores arbejde er blevet fremstillet som hokus pokus lavet af en flok vaneforbrydere. Oveni har sagerne om Forsvarsministeriet kørt for fulde gardiner. Det samme gælder sagen om statsministerens rådgiver, Søs Marie Serup, der skældte ud på vælgerne på Facebook. Det er den slags sager, folk husker.

Når jeg til middagsselskaber fortæller om mit arbejde som pressechef for Dansk Folkeparti, så mødes jeg mest med nysgerrighed. Hvis folk har et negativt syn på mit arbejde, så er det ikke noget, de siger til mig.

Foto: Anders Hviid

REKTOREN om troværdighed •
Anne-Marie Dohm, Journalisthøjskolen

Der er mere selvkritik
Jeg tror, det har øget journalisters troværdighed, at medierne er blevet bedre til at sætte kritisk lys på sig selv i programmer som "Presselogen" og "Mennesker og Medier".

Hvis journalister bliver afsløret i at gøre noget galt, bliver der statueret et eksempel, som da TV Avisens Jeppe Nybroe fortalte, at han fulgte danske tropper på vej ud af Irak, mens han faktisk selv var på vej ind.
TV 2 og DR er også blevet bedre til at fortælle, hvad man har gjort for at få fat i en kilde. Og man ser det ikke som en svaghed ved historien, at man skal forklare, hvorfor den angrebne part ikke medvirker i indslaget.
Selv om troværdigheden er steget de seneste 10 år, er 23 procent ikke synderligt tilfredsstillende.

Alarmerende lav troværdighed
Det er alarmerende, at de særlige rådgivere scorer så lavt i en undersøgelse af deres troværdighed og etiske standard. Det tyder på, at der ikke er noget modbillede af sager, som vi har fået præsenteret i offentligheden, hvor spindoktorerne spiller en særlig uheldig rolle.

I forbindelse med jægerbogen og lækagesagen har man sat spørgsmålstegn ved spindoktorers etiske standard og troværdighed. I Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm om Ny Alliances fødsel fik man også et mindre flatterende billede af, hvordan spindoktorer prøver at påvirke medierne. Den slags sager har stor betydning for, hvordan befolkningen ser på spindoktorer.

De særlige rådgivere må – ligesom alle andre faggrupper – være beredte på mere åbenhed og laden sig kigge i kortene, hvis de skal ændre på billedet af deres troværdighed og etiske standarder.

Foto: Benita Marcussen / Scanpix

PROFESSOREN om troværdighed
Christian Kock, Københavns Universitet

Medierne er mindre ideologiske
Mange mennesker, som for 10 år siden læste Ekstra Bladet og B.T., er i dag skiftet til gratisaviserne. De er mere neutrale formidlere af information og kører i mindre grad kæphestejournalistik. Det er et gæt. Men det kan godt tænkes at have betydning.

De enkelte medier er i mindre grad end før redigeret efter bestemte interesser og ideologier. Det øger uvildigheden, når Berlingske Tidende skriver kritisk om A.P. Møller, eller når Jyllands-Posten følger efter ejendomsspekulanterne.
Jeg har med Flemming Hansen fra CBS undersøgt virksomheder, organisationer og mediers troværdighed. Undersøgelsen viste, at troværdighed er noget, vi forbinder med objektivitet, sagkundskab, neutralitet og uafhængighed.

Spindoktorer har en skjult dagsorden
Spindoktorers opgave er at tjene en bestemt sag, og derfor tager man deres kommunikation med et gran salt. Man ved jo ikke, hvad de holder skjult. Og en skjult dagsorden er det modsatte af uvildighed.

Spindoktorer fremhæver ofte deres egen ministers udtalelser og handlinger som kloge og pragtfulde. Samtidig latterliggøres modpartens argumenter systematisk. Og selv når det er tydeligt for enhver, at der er problemer, indrømmer spindoktoren det nødigt. Det slider på troværdigheden.

Hvis spindoktorer skal stige på troværdighedslisten, skal de blive bedre til at indrømme fejl og problemer på deres egen side.

Læs hele undersøgelsen og IFKAs tidligere
undersøgelser fra 1999 og 2005 her– eller se et web-tv indslag om hvordan danskerne se på journalisterne.