Jyllands-Posten skal være mere planlagt. Erhvervs- og Økonomiredaktionen har allerede været i gang i fire måneder, og resten af avisen kigger nu medarbejderne på den lyserøde sektion over skuldrene.

NYTÆNKNING. Klokken er 10.00, og ligesom avisredaktioner i hele landet er Jyllands-Postens Erhvervs- og Økonomiredaktion i Viby samlet til redaktionsmøde. Men journalisterne på Erhverv og Økonomi taler stort set ikke om historier til avisen i morgen. De taler om, hvad der skal i avisen om to dage, tre dage og i næste uge.
Indholdet af morgendagens avis er stort set på plads.
I dag er det tirsdag, og Steen Rosenbak, redaktør for Erhverv og Økonomi, har allerede lagt en ugeplan.
»Der kommer rapporter fra Dansk Industri og OECD i morgen, som Lone dækker. Så det har I noget omfattende om til på torsdag,« siger han.
Planlægningsredaktør Ole Søndergaard tager tråden op.
»Og så satser vi på, at Jesper kan lave en stor ting om Riskær til fredag,« siger han.
Et tema om product placement i filmen "Sex and The City" er også planlagt til fredag.

I FEBRUAR i år skiftede Erhvervs- og Økonomiredaktionen på Jyllands-Posten fra broadsheet- til tabloidformat og indførte samtidig en mere planlagt avis. Tabloid giver bedre muligheder for at planlægge, fordi færre artikler skal være færdige, før en side er klar til redigering.
Denne tirsdag ligger to temaopslag og en bagside klar til redigering. Normalt ligger der også en større baggrundsartikel klar samt et element, der hedder 'Bag Facaden'. Men det blev ikke færdigt dagen inden, fordi journalisten blev kastet ind i at dække breaking news om lukning af slagterier.
Når resten af Jyllands-Posten bliver lagt om og skifter til tabloidformatet, så er det med udgangspunkt i de erfaringer, som er høstet på erhvervsredaktionen. Midt i en varslet fyringsrunde, hvor der skal spares omkring 50 millioner kroner, er der positive forventninger blandt medarbejderne til omlægningen.

TRENDEN MED AT LAVE en mere planlagt avis er international. Jyllands-Postens chefredaktion var for halvandet år siden i Los Angeles for at besøge avisen Orange County Register.
Herhjemme har redaktionel langtidsplanlægning hele tiden været en del af konceptet for gratisavisen 24timer. Redaktionschef på 24timer Signe W. Bentzen undrer sig over, at den planlagte avis ikke er slået mere igennem herhjemme.
»Det er et oplagt godt værktøj. Journalisterne ved, hvornår de skal aflevere deres ting, og det gør det nemmere for dem at planlægge deres liv. Det kommer ikke som et chok for dem, at de pludselig skal skrive en forsidehistorie til dagen efter,« siger hun.
Modellen betyder, at redaktionen på 24timer ved, hvad der kommer på forsiden op til syv dage i forvejen.
Der er dog undtagelser. I tilfælde af breaking news går avisen med på nyhedsstrømmen.
Også kilderne er tilfredse med metoden, siger Signe W. Bentzen.
»De kan godt se fordelen i, at vi laver et helt opslag på en historie, og at vi har tid til at gøre det ordentligt.«

EN PLANLAGT AVIS harmonerer i mange journalisters ører stadig dårligt med idealerne om at være med på nyhedsstrømmen. På Erhverv og Økonomi på JP slår man på, at modellen passer som hånd i handske med de klassiske journalistiske idealer om at lave selvstændig dagsordensættende journalistik.
Ved at satse mere på undersøgende journalistik og artikler med egne vinkler kan journalisterne lettere modstå det massive pres, redaktionen oplever fra virksomhedernes kommunikationsafdelinger. Dernæst er projektet et modsvar på, at dagsaktuelle historier ofte bliver dækket fuldt ud på nettet og derfor kommer til at virke uaktuelle i avisen dagen efter.
På redaktionsmødet tirsdag formiddag i Viby aftaler de, at journalist Jesper Høberg samme dag skal lave en vox pop med erhvervsledere om, hvad Riskær har betydet for dansk erhvervsliv. Voxpoppen skal bringes i torsdagsavisen. Når han dagen efter, om onsdagen, skal til København for at dække sagen, skal han blot lave en kort nyhed på udfaldet af sagen og gøre en baggrund færdig til fredagsavisen, som han allerede kan gå i gang med her i dag tirsdag.

FOR JESPER HØBERG, der er far til to drenge på to og fire år, er det en stor fordel, at redaktionen planlægger mere end én dag frem. Det gør hans arbejdsliv mere fleksibelt. Før i tiden skulle han tit være færdig med to-tre artikler, inden han kunne gå hjem ved 18-tiden. I dag er han så godt som sikker på, at han kan forlade kontoret klokken fire og skrive færdig, når børnene er puttet om aftenen. Det gør alligevel ingen forskel, om de redigerende får artiklen klokken 18 eller lige før midnat, når den først skal i avisen to dage senere.
»Vi har fået en langt bedre avis. Jeg syntes, at den var tudegrim før. Jeg tror, at det betyder meget for, om ens artikler bliver læst, at de er sat flot op,« siger Jesper Høberg.
Ole Søndergaard har som planlægningsredaktør ansvaret for den næste uges aviser.
»Vi har gjort op med tilfældighederne, og vi har elimineret spildtiden,« siger han.
Arbejdsmængden i løbet af en dag er mere ensartet for de redigerende, fordi de har noget at rive i, fra de møder ind. Før i tiden skete det ofte, at de sad med mellem seks og syv broadsheet-sider hver efter klokken 18. Derfor kunne de ikke altid overholde den seneste deadline klokken 20:30.
I dag har de tit kun omkring syv-otte tabloidsider efter klokken 18, og det sker næsten aldrig, at de afleverer for sent. Som regel går de hjem senest klokken otte.

MAN KAN UNDRE SIG OVER, at den planlagte avis ikke er blevet indført for mange årtier siden. Det giver medarbejderne mere overskud i hverdagen, og der er bedre tid til coaching, til at vælge de rigtige vinkler og selv sætte dagsordenen. Redaktør Steen Rosenbak tror, at det handler om, at medieledere har været for konfliktsky til at blande sig i, hvordan journalisterne strukturerer deres hverdag.
»Man har stillet krav til produktet, men ikke til måden, som det blev til på. Når det ikke længere er sådan, så er det, fordi branchen ikke længere har råd. Vi er blevet til rigtige virksomheder, der er nødt til at se på, hvordan man arbejder mest effektivt,« siger han.