Pressen burde have afsløret Brixtofte langt tidligere. Det var de fleste enige om, da Foreningen for Undersøgende Journalistik var vært ved en omgang spanking af standen. B.T.-parret, der stoppede Brixtofte, undrer sig samtidig over, at alle er holdt op med at følge Farum-sagen, når der stadig er massevis af uskrevne skandaler.

I slutningen af august kunne man læse et besynderligt læserbrev i Farum Avis. Det var skrevet af Farums nye borgmester, Lars Carpens. Han hænger en bestemt borger ud for at være skyld i kommunens skattestigninger. Borgerens synd består i, at han flere gange har anmeldt kommunen for ikke at overholde planloven. Lars Carpens kaster altså ansvaret for kommunens lovovertrædelser over på manden, der har meldt kommunen.

Det var en rigtig god historie, syntes Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen fra B.T.

De to journalister, der i løbet af foråret har afklædt Peter Brixtofte, havde desværre også travlt med at skrive en bog om Farum-skandalen, så der skulle gå næ-sten en uge, før historien blev trykt i B.T. "Han er skyld i ulykkerne", hed rubrikken over et stort billede af syndebukken fra Farum.

Selv om der gik næsten en uge, var B.T. først med historien. Det var Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen på den ene side glade for. Men de beklager det også.

"Skandalen kører stadigvæk. Alligevel er der ingen, der forfølger den," siger Morten Pihl.

"Mange af os på de store aviser har svigtet. Vi burde have afsløret Brixtofte tidligere. Og jeg er egentlig lidt ked af at se, at vi stadig svigter. Man er i gang med at gentage den fejl, man allerede har begået," siger han.

Farum-sagen ligner på overfladen en journalistisk succes. For to journalister. For en formiddagsavis. Og måske for hele standen. Men mange er enige med Morten Pihl: Farum-sagen er samtidig en pinlig sag for den danske presse.

For dovne
Tre dage efter, at B.T.s historie om den forfulgte borger blev trykt, sad omkring 100 journalister i Politikens Hus for at diskutere pressens håndtering af Farum-sagen. Vært var Foreningen for Undersøgende Journalistik, og Simon Andersen, lektor i journalistik på RUC, indledte festlighederne således:

"…Hvis pressen svigter, og – tilgiv mig generaliseringen – igennem år eller måneder undlader at leve op til sit ansvar … ja så – og tilgiv mig igen generaliseringen – så trækker vi på skulderen og bliver enige om, at vi gjorde alt, hvad vi kunne. Det er bare ikke rigtigt i denne sag," sagde Simon Andersen.

Den tidligere dybdeborende journalist fra JP var en blandt mange, der i foråret 2001 søgte om aktindsigt i Farum Kommunes meget omtalte repræsentationskonto. Alle fik et nej. Og bortset fra Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen (samt journalist Thomas Qvortrup) accepterede alle nej'et. Det fik Morten Pihl til at sige:

"Vi klagede over tilsynsrådet. Det skal man. Jeg ved ikke, hvor mange breve jeg har skrevet til Tilsynsrådet siden hen. Men når de fleste ikke gør mere, er det nok på grund af det daglige pres. Man vil jo gerne i avisen."

"Jeg tror, at der er et andet og alvorligere problem," sagde Simon Andersen.

"Mange af os gider ikke, orker ikke, vil ikke bruge tid på at sætte os ind i de ofte håbløst svære sammenhænge, efterprøve, forstå, holde fast – fordi succeskriteriet i dag ofte er de hurtige, fikse historier og ikke de få og svære historier," sagde RUC-underviseren.

Vin til journalisterne
I enden af panelet sad Olav Hergel fra Berlingske Tidende. Han indrømmede blankt, at han godt kunne lide Peter Brixtofte. Men han erkendte også, at han og en håndfuld andre journalister burde have reageret, da de var med Farums pensionister på Gran Canaria.

"Det var på andendagen, vi havde fået god vin – og meget. Klokken var blevet tolv, og alle skulle til at gå hjem, så bestilte Brixtofte mere vin. Jeg kan ikke huske, om det var 1500 kroner per flaske eller to flasker for 1500 kroner. Heldigvis tog ingen journalister imod. Det var for meget. Det burde nok have fået mig til at tjekke repræsentationskontoen."

På trods af Gran Canaria-turen syntes Olav Hergel – i modsætning til de fleste andre – ikke, at den samlede presse skulle skamme sig.

"Jeg syntes ikke, det står skidt til, og det er helt naturligt, at der ikke bliver skrevet konstant om Farum-sagen i dag i alle medier. Pressen har været med til at rette op på en uretfærdighed. Så må vi videre og rette op på andre uretfærdigheder. Jeg stoler på, at B.T. lægger denne sag helt i seng," sagde Olav Hergel.

"Det er katastrofalt, at resten af pressen overlader det til os," svarede Jakob Priess-Sørensen fra B.T.

"Hele det landspolitiske aspekt har vi lagt til side. Vi har brugt alle kræfter på Brixtofte," sagde Jakob Priess-Sørensen.

Det var historikeren Kurt Jacobsen, der er bosiddende i Farum og forfatter til en hvidbog om tilsynsmyndighedernes rolle i Farum-skandalen, fuldstændig enig i.

"Journalister er dumme. De er ikke særligt ihærdige efter at få sandheden. Jeg forstår ikke, hvorfor Anders Fogh har fået lov til at sige, at han ikke vidste, hvad der skete i Farum. Jeg forstår heller ikke, hvorfor I ikke har fået skovlen under Thor Pedersen. Der er så mange principielle ting i denne her sag, som ikke er afdækket," sagde Kurt Jacobsen.

Mange brænder
"Skyldsspørgsmålet er afgjort. Vi (pressen, red.) har ikke været gode nok," konkluderede freelancejournalist Henrik Madsen, som sidste mand i panelet.

"Det er vigtigt at huske tingenes tilstand før 6. februar (dagen hvor B.T. lavede første afsløring fra Farum, red.). En mand havde sat sig over loven, og det fik han lov til," sagde Henrik Madsen, der selv forsøgte at lave den "afslørende dokumentar" om Farum Kommune, men måtte "nøjes" med et mere portrætterende program om Brixtofte.

Henrik Madsen mente dybest set, at årsagen til "svigtet" er krisen i mediebranchen.

"Det er intet mediehus i Danmark, der ikke er i alvorlige problemer. Det går ud over de gravende journalister. Lige nu er gruppen af journalister, der graver, mindre end gruppen, der kigger efter kronprinsen og Mary."

"Nej," indskød Olav Hergel.

"Vi har mulighed for at lave den dybdeborende journalistik. Og der er masser, der brænder for sager og laver gode afslørende historier," sagde han.

Det blev oplægget til Simon Andersens nedlæg.

"Ofte er vi holdningsløse og ligeglade. Olav har givetvis ret i, at mange brænder for tilfældige sager som Tvind – problemet er, at ingen sørger for, at nogen skriver om de sager, som ingen brænder for."

P.S. Et tip fra Morten Pihl, B.T.: Farum er landets mest åbne kommune i dag. Tag op til Farum Kommune, der ligger metervis af bilag, der bare venter på at blive bladret igennem. Hundredvis af historier, lover han.