search

Farlig fodboldfest

International Sports Press Association advarer fodboldjournalister om røverier og overfald i VM-værtsnationen Brasilien, hvor antallet af mord på journalister er det højeste på jordens vestlige halvkugle, og hvor de største medier først nu undskylder for deres propagandastøtte til landets tidligere militærdiktatur

Vær på vagt over for tyvebander på VM-stadionernes pressepladser.

Brug ikke bærbar computer i taxier.
Tal ikke i mobiltelefon på gaden.
Hold dig fra strande og parker om aftenen.
Pas på svindel med ATM-hæveautomater.
Gem pas og penge på hotellet.

Gør ikke modstand, hvis du bliver udsat for røveri.

Sådan lyder advarslerne fra sportsjournalisternes internationale forening, International Sports Press Association, til de 3.500 skrivende reportere, 900 fotografer og 12.000 radio- og tv-medarbejdere, som er akkrediteret til fodboldens globale fest i favelaernes land.

Men det internationale fodboldforbund FIFAs særligt inviterede VM-gæster i Brasilien er tilsyneladende ikke de eneste, som lever livet farligt i det festlige karnevalsland.

En nation, som på trods af 10 års vækst, der på rekordtid har gjort det tidligere militærdiktatur til en international økonomisk magtfaktor, stadig er præget af ekstrem fattigdom, grov kriminalitet og masser af røverhistorier.

I foråret rejste en ung, dansk journalist således hjem fra Brasilien med moralske skrupler over at arbejde i et land, hvor politiet angiveligt varmede op til VM ved at pudse brutale mordpatruljer på storbyernes mange gadebørn, så børnene ikke generer regeringens og FIFAs fine fodbold- og mediegæster. Det er det, man i journalistik kalder en god historie, hvis den ellers er sand. Men det kan man altså kun få vished for, hvis man bliver i landet og graver fakta frem.

Journalist-mord

Dokumenteret er det, at journalistik kan være livsfarligt i Brasilien.

Ifølge den internationale organisation Committee to Protect Journalists, CPJ, er dusinvis af journalister, som det seneste år har dækket VM-demonstrationer i Brasilien, blevet anholdt, overfaldet og forulempet.

Organisationen har i anledning af VM i fodbold derfor udsendt en sikkerhedsguide til journalister på portugisisk og en omfattende rapport om medierelaterede mord, vold og censur mod journalister i Brasilien, hvor 29 journalister er myrdet siden 1992.

Alene i fjor blev fem brasilianske journalister myrdet.

Ifølge den internationale organisation Journalister Uden Grænser det højeste antal i noget land på jordens vestlige halvkugle. Året før blev 11 reportere myrdet, heraf fem i direkte relation til deres arbejde, og i år er yderligere to brasilianske journalister myrdet.

I 2013 blev flere end 100 brasilianske journalister udsat for vold, der af Journalister Uden Grænser især beskrives som grov politivold begået under ’det brasilianske forår’.

En betegnelse, som dækker over de gadekampe mellem politiet og op imod én million demonstranter, der i 52 byer i juni i fjor udviklede sig til nogle af de værste politiske uroligheder i Brasilien siden 1985, hvor landets militærdiktatur opgav magten efter to årtiers undertrykkelse af befolkningen.

Urolighederne begyndte i storbyerne Sao Paolo og Rio de Janeiro, hvor demonstranterne brugte Brasiliens værtskab for Confederations Cup, en international fodboldturnering for landshold, som anledning til at protestere over voldsomme prisstigninger i landets kollektive trafik.

Samtidig gjorde demonstranterne opmærksom på en social ulighed, der står i skarp kontrast til regeringens offentlige milliardinvesteringer i værtskabet for verdens to største sportsbegivenheder, sommerens VM i fodbold og De Olympiske Lege i Rio de Janeiro om to år.

Ifølge Journalister Uden Grænser var ’det brasilianske forår’ imidlertid også en protest imod et nationalt mediesystem, der ikke har ændret sig nævneværdigt, siden diktaturet døde, og som fortsat undertrykker journalisters og andre borgeres ytringsfrihed.

Propagandamedier

Medielandet Brasilien er ifølge organisationen ’et land med 30 Berlusconier’, hvor militærdiktaturets presselov fra 1967, som generalerne brugte til at kontrollere medier og retsforfølge journalister med, først blev ophævet i 2009.

En halv snes rige familier ejer en vifte af nationale medieselskaber, hvoraf Marinho-familiens Globo Group ikke alene er kendt for at være Sydamerikas største. I 20 år fungerede Globo-gruppens aviser, radio- og tv-stationer som diktaturets foretrukne propagandamedier, hvilket gruppens ejere indrømmede og undskyldte offentligt for så sent som i 2013.

Brasiliens lokale og regionale medier kontrolleres fortrinsvis af såkaldte ’colonels’. Disse medie-oberster er ifølge Journalister Uden Grænser lokale jordbesiddere og virksomhedsledere, som ofte også er magtfulde delstats-politikere eller guvernører, der ikke afholder sig fra at udnytte såvel juridiske som kriminelle forbindelser til at lukke munden på journalister, som offentligt kritiserer deres korrupte embedsførelse.
Desuden beskyldes de traditionelle medier i Brasilien for en udbredt racisme, der har til formål at beskytte landets hvide befolkning og undertrykke den sorte.

Ifølge en undersøgelse af mediernes dækning af ’det brasilianske forår’, som sociologen Katherine Jensen fra University of Texas netop har offentliggjort, fremstillede de traditionelle brasilianske medier hovedsageligt hvide, kvindelige demonstranter som uskyldige ofre for de brasilianske gadekampe, mens mandlige, sorte demonstranter især blev portrætteret som voldelige urostiftere.

’Det brasilianske forår’ afslørede imidlertid også en overraskende stor folkelig opbakning til Brasiliens mange nye sociale nyhedsmedier, som dækkede gadekampene live via mobiltelefoner og andet digitalt isenkram.

Digitale aktivister

Mest kendt er mediekollektivet Midia Ninja, der ifølge egne oplysninger til avisen The Guardian samarbejder med 2.000 frivillige aktivister i flere end 100 brasilianske byer og har som erklæret mål at formidle nyheder, som de traditionelle brasilianske medier undlader at oplyse befolkningen om.

Ifølge det amerikanske Nieman Journalism Lab på Harvard University lykkedes det åbenbart så godt for de digitale medie-aktivister under ’det brasilianske forår’, at Midia Ninja havde flere end 100.000 seere til sine uredigerede, mobile optagelser af urolighederne.
Det indtil da næsten ukendte protestmedie beskyldes ganske vist af traditionelle medier og medieforskere for at være mere aktivistisk end journalistisk.

Men Midia Ninjas digitale succes var så stor under ’det brasilianske forår’, at selv det gamle, militære propagandaorgan Globo offentliggjorde flere af de ofte anonyme og maskerede Ninja-reporteres mobile optagelser, som dokumenterede politiets overfald på demonstranterne.

Redaktionelt ’overkill’

Og hvad kan udenlandske journalister og medier så lære af fortidens og nutidens brasilianske mediehistorie?

At Brasiliens værtskab for VM i fodbold og OL i Rio de Janeiro om to år set med demokratiske øjne minder en hel del om Ruslands i vestlige mediers så stærkt kritiserede værtsskab for vinter-OL i Sochi og kommende VM i fodbold om fire år.

At det i en tid, hvor mediernes økonomiske muskler er svundet ind, virker som redaktionelt ’overkill’ at invadere et ikke-krigsførende land med flere end 16.000 mediearbejdere, selv om Brasilien er fuld af røverhistorier.

At journalister, som ikke ser sig i stand til at passe deres arbejde, fordi de forbinder udøvelse af faget med et moralsk medansvar for alverdens forbrydelser, nok hellere burde finde sig et andet job.

At propagandavillige medier, som ukritisk lader sig fodre af de til enhver tid siddende politiske magthavere, har en tendens til før eller siden at blive indhentet af fortiden.

Men først og fremmest, at journalistik er bedst, når den ikke tænkes i lukkede presselogers præfabrikerede logik, men skabes i nuet af modige reportere, som ikke er bange for at bevæge sig ud på gaden blandt de mennesker, der er kilde til enhver god mediehistorie.

Nogle gange med livet som indsats.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen