search

Farezonen

En finder meningen i at dømme fodboldkampe. En anden har gjort sejlsport til sit speciale og forsøger at banke en forretning op. Journalisten følger medlemmer, der i kamp med tiden forsøger at skabe en tilværelse, inden de bliver ramt af de nye dagpengeregler.

En finder meningen i at dømme fodboldkampe. En anden har gjort sejlsport til sit speciale og forsøger at banke en forretning op. Journalisten følger medlemmer, der i kamp med tiden forsøger at skabe en tilværelse, inden de bliver ramt af de nye dagpengeregler.

I foråret 2012 stod knap 600 medlemmer af a-kassen AJKS til at miste retten til dagpenge ved årsskiftet.

Blandt de 600 var status den 30. september:

  • 11 har mistet deres dagpengeret på grund af de nye regler indført 1. juli.
  • 12 er gået på efterløn.
  • 78 har afmeldt sig jobcentret, selv om de stadig har ret til dagpenge. Typisk fordi de har fået job, er blevet freelancere, gået på efterløn, fået seniorjob, er sygemeldt eller er taget til udlandet for at søge arbejde.

Kilde: A-kassen for journalistik, kommunikation og sprog

Navn: René Thunø Alder: 29 år
På dagpenge siden 2010
Status: Jobsøgende
Falddato: 27. januar 2013
Målsætning: Søge bredere

Når jeg tager af sted til kamp, føler jeg, at jeg tager på arbejde.«
14 gange den seneste måned har René Thunø i aftener og weekender taget trøjen fra Dansk Fodbolddommer Union på for at dømme kampe i de københavnske fodboldrækker.
»Det er slet ikke så utaknemmeligt at være dommer, som mange tror,« forsikrer han.

Den nyuddannede René Thunø var i august så godt som sikker på at få et job som kommunikationsmedarbejder i et byudviklingsprojekt, hvor han havde været i løntilskud. Projektet skulle løbe i mindst fem år, og det ville give ham hans første rigtige job i branchen.
»Min chef sagde: “Du er min kandidat. Det går jo fint”.«
Men en anden fik jobbet.
»Hun havde mere anciennitet, lød forklaringen,« siger han.

I sin ansøgning kunne René Thunø skrive, at han på seks måneder havde sikret flere hits på hjemmesiden, der var flere venner på Facebook, og han havde fået projektet omtalt i lokalavisen.
»Vi gik frem på stort set alt,« siger René Thunø.

Da han ikke fik jobbet, blev han rasende og skrev en lang vred e-mail til chefen. Han ved godt, at det måske ikke var så klogt.
»Men jeg havde passet mit arbejde og gjort det godt, og jeg blev røvrendt på en måde, som jeg ikke er blevet før,« fortæller René Thunø.

Hobbyen som fodbolddommer kom til at fylde mere.
»Man er jo nødt til at have noget at gå op i.«

René Thunøs hverdag begynder klokken otte. Efter morgenmad søger han efter ledige stillinger og skriver ansøgninger. Når han ser et jobopslag, går han ind på virksomhedens hjemmeside og prøver at få ideer til ting, han kunne hjælpe dem med at udvikle.
»Der er som regel noget, de kan gøre bedre.«
Problemet er, at det ikke er nok til at komme til samtale.
»Jeg tror, de fleste vælger mig fra alene på min mangel på erfaring,« forklarer han.

Derhjemme er det de små ting, der glæder ham. Fra stuen hjemme i lejligheden i Københavns Nordvest-kvarter kan han for eksempel se et stort kirsebærlignende træ.
»Jeg kan godt lide det træ. Der er blomster om foråret, blade langt ud på efteråret og bær. Hvis jeg er i dårligt humør, er det dejligt, at der står sådan et træ,« siger René Thunø.

René Thunøs kæreste har for nylig fået arbejde som skolelærer. Hvis han har fået et afslag på en ansøgning, er det hårdt, når kæresten kommer hjem og fortæller om alt det spændende, hun har oplevet.
»Så tager jeg tit løbeskoene på, og så kan vi tale, når jeg har brændt noget energi af.«

René Thunø har været uden job i to år. Tiden er brugt på løntilskudsjob, virksomhedspraktik og kurser i Photoshop, InDesign og web-tv. Da Journalisten talte med ham til en artikel i marts 2012, havde han søgt alle tænkelige stillinger i og uden for mediebranchen. Han havde for lidt erfaring til et job i branchen og var overkvalificeret til et ufaglært arbejde.

René fortæller, at han gradvist er begyndt at tage mere afstand til branchen. Virkeligheden er for uretfærdig.
»Hvorfor kan jeg ikke få et job, når så mange kommunikationsfolk og journalister ikke ved noget? Jeg kunne gøre det så meget bedre.«

Hans plan er at søge bredere – selv om han har forsøgt det tidligere. Desuden har en tidligere medstuderende fra RUC formidlet en mulighed for 14 dages arbejde – en opgave, der måske kan føre til mere.
»Jeg tør ikke håbe på noget, men jeg har det godt med, at hun gør noget for at hjælpe mig. Bare det at vide, at der er nogen på ens side, gør mig glad.«

Navn: Katrine Bertelsen
På dagpenge siden 2009
Status: Freelancer
Falddato: 31. december 2012 (nu aflyst)
Målsætning: »Få flere kunder og øge indtjeningen som freelancer, så jeg mindst tjener 30.000 kroner om måneden.«

Det er en usædvanlig solklar formiddag på vandet ud for Skovshoved nord for København. Freelancejournalist Katrine Bertelsen sidder i stævnen på Tornado-gummibåden, som den unge sejler Simon styrer hen over Øresunds blikstille vand.

Når hun dækker kapsejlads, er hun enten med på dommerbåden, eller stævneledelsen sørger for en gummibåd. Hun foretrækker gummibåden.
»Så kan jeg følge løbet tættere og se nogle spændende situationer ved mærkerundingerne.«
Herfra kan vi høre sejlerne tale sammen 20-30 meter væk.

Da Katrine Bertelsen i sommer kunne se, at hun risikerede at falde ud af dagpengesystemet, besluttede hun sig for at gøre sin passion for sejlsport til en karriere som freelancer med sejlsport som niche.
Hun arbejder ofte i weekenden. I dag er det årets sidste kapsejlads, hvor danmarksmestrene i forskellige klasser dyster mod hinanden i samme bådtype, Match28.

Bådene lægger sig op på linje, og et horn tuder.
De fire lette både skyder overraskende høj fart i det næsten vindstille vejr.
I marts fik Katrine Bertelsen hjælp fra uventet kant. Hun var på jobkursus hos en såkaldt anden aktør.
»Det er eneste gang, jeg har mødt et fornuftigt menneske i jobsystemet,« siger Katrine Bertelsen, der i spøg plejer at kalde de private jobkonsulenter for “anden amatør”.

Men pludselig var der en konsulent, der troede på Katrine Bertelsens kvalifikationer.
»Konsulenten sagde, at han ville lade mig være i fred, så jeg kunne få tid til at undersøge, om jeg kunne få en freelanceforretning op at køre. Og det kunne jeg,« siger hun.

Katrine Bertelsen har især skrevet om hus og have for blandt andre Idényt og Bonnier-magasinet Gør det Selv. Men de senere år tjente hun så lidt, at hun stod til at miste retten til dagpenge med udgangen af 2012.
Hun besluttede sig for at skrive om sejlsport. Hun har været en del af det danske sejlsportsmiljø i de seneste 16 år. Hun har været kapsejladschef i Hellerup Sejlklub og vandt DM i 2002 i bådklassen Hobie Cat 16.
For at komme i gang fik hun løntilskud til at lave artikler for sejlsports-sitet minbaad.dk på fuld tid.
»Løntilskud var ikke helt dumt, fordi det gav mig mulighed for at prøve, om det var en vej for mig. Det var første gang, jeg skrev professionelt om sejlsport.«

I dag er hun freelancer, og kunderne tæller blandt andre BådNyt, Søsportens Sikkerhedsråd, www.minbaad.dk og nogle bådværfter.
For at spare penge har hun indrettet kontor i stuen hjemme i Lyngby. Efter fire måneder som selvstændig tjener hun 20.000-25.000 om måneden. Det er mere end dagpenge, men markant mindre end gennemsnittet i DJ’s lønstatistik.
»Jeg har en lille niche, men der er for lidt at lave, så jeg skal udvide kundekredsen. Jeg håber, at det bliver bedre på den lange bane, men nu er der jo krise. På den korte bane skal vi nok trække lidt på reserverne.«

Viser din historie, at det lykkedes at få dig ud af arbejdsløshedskøen og over i freelance, fordi politikerne strammede kravene?
»Nej, det havde ikke noget med det at gøre. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om mit arbejde, når jeg samtidig skulle opfylde de mange – til tider tåbelige – krav, som systemet kræver. Det stressede helt vildt,« siger hun.


René Thunø har den seneste måned dømt 14 fodboldkampe: »Man er jo nødt til at have noget at gå op i.« – foto: Martin Bubandt

Navn: Ulrike Micha Noa Nielsen
Alder:
34 år
På dagpenge siden 2011
Status: Ansat i løntilskud
Falddato: 1. april 2013
Målsætning: Søge alt

Jeg blev færdig for halvandet år siden, og det eneste job, jeg har haft, er et løntilskudsjob i kommunen.«
Ulrike Micha Noa Nielsen er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet i 2011. Hun anslår, at hun har skrevet 100 ansøgninger – både inden for og uden for branchen. Hun har været til to samtaler. Det ene sted var en lokal avis, der normalt ikke brugte uddannede journalister.
»De var bange for, at jeg ville kede mig, og derfor fik jeg ikke jobbet. Jeg sagde “udnyt mig bare”, men det ville de ikke,« fortæller hun.

Hun siger, at hun altid har haft den holdning, at hun sagtens ville kunne finde et job gennem sit netværk. Men hun er begyndt at tvivle.
»Når vi sidder til møder med a-kassen på Gl. Strand, har folk gjort alt, hvad de kan, for at bruge netværket. Men der er kommet en frygt i samfundet, hvor de, der har et arbejde, er blevet mere bange for, at vi måske ender med at tage deres job.«

Hendes plan er at blive ved med at søge hvad som helst, for eksempel studiejob eller ufaglært arbejde.
»Selv kassedame,« siger hun.
Hun tror ikke, at regeringens akutpakke hjælper hende.
»Den har ingen effekt på, hvordan jeg søger job.«

Navn: Ane Locht
Alder:
52 år
På dagpenge siden 2009
Status: I vikariat
Falddato: 1. marts 2013
Målsætning: Forlængelse af vikariat eller finde opgaver nok til 30 timers arbejdsuge

I begyndelsen af oktober havde Ane Locht kun seks uger tilbage af sin dagpengeperiode. Men hun blev reddet i sidste øjeblik. Hun fik nemlig tre måneders ansættelse i et job, hvor hun tidligere havde været i løntilskud. Det hører ellers til sjældenhederne, at et kommunalt job med løntilskud fører til beskæftigelse.
»Jeg skal blandt andet forbedre bibliotekernes markedsføring over for borgerne,« fortæller hun om jobbet.

Som ledig har hun blandt andet efterlyst arbejde på Facebook, brugt sit netværk og ringet uopfordret til virksomheder.
»Jeg har gjort alt for at være konstruktiv, selv om det er svært. Hvis jeg skal have et arbejde, skal jeg have det gennem mine kontakter, tror jeg.«

Hun håber, at vikariatet i kommunen bliver forlænget. Hvis det ikke sker, er planen at få mindst 30 timers arbejde stykket sammen af forskellige deltidsjob.
»Jeg håber, at jeg bevarer kampgejsten. Jeg nægter at give op. Jeg er meget insisterende,« siger Ane Locht, der ikke kan få kontanthjælp, fordi hun har en boligopsparing.

Navn: Tove Maria Callesen
Alder:
52 år
På dagpenge siden 2010
Status: Jobsøgende
Falddato: 1. januar 2013
Målsætning: Akutjob via jobcentret

Jeg har søgt job som sekretær, personlig assistent, receptionist og inden for marketing. Haderslev Bibliotek søgte en kontorassistent og fik 602 ansøgere. Hvordan skal man så kunne få et job?« spørger Tove Maria Callesen.
Efter to et halvt års ledighed mister hun dagpengeretten 1. januar og kan ikke få kontanthjælp.

I 26 år arbejdede hun som chefsekretær og PA i Danfoss. Journalisten talte med Tove Maria Callesen for første gang i foråret. Dengang sagde hun, at hun aldrig havde forestillet sig at skulle få behov for offentlig forsørgelse.
»Det er første gang i mit liv, jeg får penge fra det offentlige. Vi har aldrig modtaget børnepenge eller andre tilskud,« forklarede hun.

Hun venter lige nu på svar fra tre stillinger, hun har søgt. Hun overvejer også at tilmelde sig nogle vikarbureauer. Hvis hun ikke har fået arbejde inden 1. januar, må hun og hendes ægtemand gennemgå budgettet for at finde besparelser.
»Ferie kan der ikke blive tale om, og sociale arrangementer og gaver må barberes til et minimum. Sommerhuset må vi leje ud, og så må vi købe endnu mere prisbevidst ind,« siger hun.

Tove Maria Callesen er blandt andet uddannet korrespondent i engelsk og tysk og merkonom i International Marketing. Hun er som udgangspunkt positiv over for, at arbejdsgivere med akutpakken får støtte til at ansætte en langtidsledig.
»Selv om hele ordningen kun er hensigtserklæringer, så vælger jeg bestemt at se lysere på fremtiden. Jeg ved godt, at de yngre og sidst ankomne arbejdsløse føler sig diskrimineret, men der er vel ingen, der tror på, at en arbejdsgiver ansætter en ukvalificeret medarbejder – og præmien på op til 25.000 kroner betragter jeg som symbolsk.«

Navn: Erik Schiøtt
Alder: 55 år
På dagpenge siden 2009
Status: Jobsøgende
Falddato: 27. januar 2013
Målsætning: Sende flere uopfordrede ansøgninger

Erik Schiøtt har tidligere arbejdet på blandt andet Morsø Folkeblad. Han bor i Nykøbing Mors, og der er ikke mange ledige stillinger at vælge imellem på de kanter. Han tror ikke, at han får arbejde som nyhedsjournalist.

Han har derfor især søgt job inden for virksomhedskommunikation.
»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle gå ledig så længe. Men jeg er sikker på, at der kommer en løsning, som jeg bliver glad for. Der må dukke noget op,« siger Erik Schiøtt, der de kommende måneder vil prøve at sende flere uopfordrede ansøgninger.

Forleden ringede jobcentret til ham og tilbød ham som et led i regeringens akutpakke en personlig jobformidler.
»Jeg havde ønsket, at det var sket for tre år siden. Men bedre sent end aldrig,« siger han.
Han har beregnet, at hans rådighedsbeløb bliver halveret, hvis han ikke finder et arbejde. Han ligger vågen om natten og spekulerer på, hvordan det skal gå.
»Det bliver ikke umuligt at leve, men det bliver ikke sjovt.«

Han bryder sig ikke om regeringens politik med at presse ledige i beskæftigelse ved at fratage dem dagpengene.
»Jeg har lidt svært ved at se, hvad effekten skulle være. De ledige stillinger er der jo ikke.«
Han frygter, at det fører til en reallønsnedgang.
»Mange bliver fristet til at tage arbejde eller freelance for en lavere betaling,« siger han.

Målet er stadig at få et rigtigt arbejde – på normale vilkår.
»Jeg synes, det er lidt patetisk at skulle lokke en arbejdsgiver med penge for at ansætte mig. Dog mener jeg, at ud af flere kvalificerede ansøgere vil det være solidarisk at ansætte en langtidsledig.«

Navn: Anonym
På dagpenge siden 2009
Status: Nyansat
Falddato: Ultimo december 2012 (nu aflyst)

Pludselig kan det vende. I begyndelsen af oktober fik en journalist, der ønsker at være anonym, tilbud om et job, nærmest ud af det blå.
»Jeg søgte jobbet onsdag, var til samtale fredag, fik det mandag og begyndte ugen efter,« fortæller hun om den projektansættelse, hun har fået.

Hun har arbejdet som freelancejournalist og redaktør og har fået supplerende dagpenge siden 2009. I tre år fik hun kun afslag på hundredvis af ansøgninger.
»Det har været sindssygt stressende det seneste år, og det føles stadig lidt uvirkeligt, at jeg har fået arbejde,« siger hun.

Tre år som ledig har lært hende, at ledighedssystemet ikke hjælper de arbejdsløse med at finde job. Systemet kontrollerer kun.
»Jeg mener, at motivation og inspiration vil være langt mere effektivt – og med motivation mener jeg ikke at sætte folk kniven for struben.«

Hun har blandt andet prøvet at tilmelde sig en række vikarbureauer, men fik at vide, at hun var overkvalificeret. Hun har satset på at få job ved at netværke, holde kontakten til gamle kunder og kolleger. På Facebook fandt hun Medieboksen – et netværk for ledige, der udvekslede tips og erfaringer med at søge job.
Da hun i oktober som en del af regeringens akutpakke fik tilbudt en personlig jobsamtale, var hun skeptisk.
»Jeg synes, at akutpakken var en joke.«

Men hun sagde ja til samtalen på jobcentret og mødte jobformidleren. Hun var uddannet journalist og havde et job i ærmet. Jobformidleren nævnte en projektstilling, der ikke var slået op. Der gik en time, fra hun sendte sin ansøgning, til arbejdspladsen ringede tilbage og indkaldte hende til samtale.
»Det gik pludselig ekstremt hurtigt,« siger hun og glæder sig til at bruge sine evner og få nogle kolleger.

Journalisten spurgte knap 20 personer, der bliver berørt af dagpengereformen, om de ville medvirke i artiklen. Syv valgte at fortælle deres historie.
Mange sagde nej, fordi de frygter at blive stemplet. Da de syv blev interviewet, var regeringens akutpakke med støtte til ansættelse af langtidsledige netop blevet vedtaget.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen