Familien Nielsen er næsten så almindelig, som familier i Danmark kan blive. Anne og Peter har to (voksne) børn, parret bor, som folk gør flest, tjener cirka ligesom gennemsnittet, og hvert af familiens fire medlemmer har endog meget gennemsnitlige navne.
Onsdag den 23. september 2015 bad Journalisten familiens medlemmer om at kortlægge deres medieforbrug. For hvad afslører en helt almindelig families forbrug af nyheder, underholdning og mere eller mindre journalistisk indhold om danskernes vaner og mediernes udfordringer?
»Megatypisk,« mener Søren Schultz Jørgensen, ph.d.-studerende ved Center for Journalistik på SDU samt indehaver og direktør for medievirksomheden Kontrabande, om i hvert fald de to yngre medlemmer af familien og deres forbrug. 
For hver især synes 24-årige Mathias og 20-årige Kathrine at inkarnere det »gigantiske opdragelsesprojekt«, traditionelle medier står over for, mener han: Mathias er mediejunkie, men betaler sjældent for sit indhold. Kathrine er i ringere grad orienteret i de traditionelle medier end i de sociale, som også er den kanal, hun får mange af sine journalistiske fix igennem.
Forældrene Anne og Peter står derimod ifølge Søren Schultz Jørgensen som »de sidste bastioner« for henholdsvis flow-tv og papiraviser og præsenterer helt andre udfordringer, hvis de skal flyttes til indhold på nye platforme. 
Tag med på tur i familien Nielsens medieforbrug. 

Gratisten: Mathias Nielsen
Søn, 24 år, journalistpraktikant på Berlingske, bor til leje, årsindkomst 190.000. Betaler licens, men har ingen udgifter til medieindhold i øvrigt.
Mathias Nielsen er mediejunkie – men gratist! På ét døgn besøger Mathias ikke mindre end 10 forskellige nationale og internationale medier. Men den eneste udgift, Mathias har til indholdsmedier, er betaling af licens. 

Det siger Mathias:
»Jeg har et ret stort behov for at føle mig opdateret på, hvad der sker, også internationalt. Jeg scanner store, udenlandske sites og de danske dagblades sites som rutine. ’Den Korte Radioavis’ på Radio24syv er underholdning, og når jeg læser artikler via Facebook og Twitter, er det læseoplevelser, jeg går efter.«

»Ha ha – hvad jeg vil betale for? Jeg har et gratis abonnement på Berlingske gennem mit praktikophold. Og jeg betaler gerne min licens, for jeg bruger DR’s platforme meget. Uden at lyde hellig vil jeg gerne købe et avisabonnement, når jeg får en fuld indkomst som færdiguddannet.«

Det siger eksperten om Mathias:
»Mathias er det største problem, medierne har. For han er interesseret i alt, hvad de kommer med. Han vil have det publicistiske indhold. Men medierne kæmper en kamp fra bruger til bruger blot for at få dem til at lægge bare 20 kroner om måneden for deres indhold.« Søren Schultz Jørgensen

»Medierne har et gigantisk opdragelsesprojekt over for alverdens Mathias’er. Og måske har de tabt en halv generation i de 10-15 år, nyhederne er blevet udbudt gratis. Men jeg tror, der vil komme en stilfærdig accept af, at kvalitet koster penge, og der kommer nye modeller, ligesom når Politiken lægger et abonnement ind i betalingen af et telefonabonnement hos Telia.« Søren Schultz Jørgensen

Fakta:
Danskerne bruger stadig flere penge på medierelaterede udgifter som køb af telefon, tv, computer, telefonabonnementer etc. (mediernes infrastruktur). I 2012 brugte en husstand i snit 31.654 kr. I 1994 var beløbet 13.122 kr.

Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Når det gælder udgifter til mediernes indhold, er udgifter til avisabonnementer faldet, mens udgifter til licens, filmleje med videre er steget fra 1994 til 2012.

Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Nedenfor kan du klikke dig rundt i Mathias’ medie-log.

Den Digitalsociale: Kathrine Nielsen
Datter, 20 år, studerer musikterapi ved Aalborg Universitet, bor til leje, årsindkomst 70.000, ingen udgifter til medieindhold.
Kathrine er SoMe-generationen. Hun følger med – men især i de emner og samtaler, der foregår i hendes sociale, digitale netværk.

Det siger Kathrine:
»Loggen viser en rimelig typisk dag. Normalt ville jeg nok gå lidt mere fra Facebook til nyhedssites som bt.dk, b.dk og DR, men jeg var ved en veninde hele dagen.«

»Jeg bruger meget tid på studierelevant litteratur. Det tager tid fra nyheder, men jeg følger med i aktuelle problemstillinger, for eksempel flygtningepolitikken om end ikke på detaljeniveau. Jeg læser især i overskrifter.«

Det siger eksperten om Kathrine:
»Kathrine ser sig selv i mindre, sociale sammenhænge, og de handler om venner. Den store verden interesserer hun sig i ringere grad kontinuerligt for. Hun er så at sige koblet af de store sociale fællesskaber, nemlig samfundet, og på de små, nemlig omgangskredsen.« Søren Schultz Jørgensen

»Den eneste måde at få fat i Kathrine på er ved, at de klassiske nyhedsbrands overgiver sig til Facebook og andre sociale medier. Det gør de også – men modvilligt. Ingen ønsker jo at melde sig ind i andres kanaler for at distribuere indhold. De er der af nød.« Søren Schultz Jørgensen

»Kathrine skal nås ved landsbykæret, og det er meget typisk. Risikoen er, at brugerne ser ind i et spejl, der gør verden mindre, ikke større, fordi selektionen af indhold er så udtalt på sociale medier.« Søren Schultz Jørgensen

Fakta:
91 procent af de 25-34-årige har brugt sociale netværkstjenester de seneste tre måneder. Det samme gælder for 53 procent af de 55-64 årige.
Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Unge bruger markant kortere tid på landsdækkende dagblades sites end lidt ældre generationer. Mens 19-34-årige i snit bruger 2 timer og 12 minutter per måned, bruger de 35-54-årige 4 timer og 8 minutter.
Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Her kan du klikke dig rundt i Kathrines medie-log.

Tv-traditionalisten: Anne Nielsen
52, bor i villa i Hørning ved Aarhus. Anne er hjemmegående. Husstanden har en årlig indkomst på 693.000 kroner. Sammen med sin mand Peter har Anne udgifter på 4.060 kroner årligt til medieindhold, hovedsageligt licens og kabel-tv. Århus Stiftstidende er betalt af Peters job.
Anne Nielsen er tv-traditionalist. I hendes log er registreret 2 timer og 45 minutters tv – det er fem minutter mindre end gennemsnittet i hendes generation. Anne ser kun flow-tv.

Det siger Anne:
»Jeg får primært mine nyheder fra tv. Det er let at se en TV Avis, og så føler jeg, at jeg har fulgt med i det vigtigste dét døgn. Ellers ser jeg programmer som ’Den Store Bagedyst’, ’Sporløs’ og ’Hammerslag’.«

»Jeg har lidt berøringsangst over for teknologi. Jeg mangler interesse for at sætte mig ind i computere, og vi har begge været tilbageholdende over for smartphones. Men jeg bruger min iPad til søgninger på nettet og kan godt forestille mig, at jeg vil begynde at læse nyheder på den også.«

Det siger eksperten om Anne:
»Anne er tilbagelænet. Hendes medieforbrug handler om identitet og nærvær – hun skimmer en lokalavis og ser soft news som ’Aftenshowet’. Hun er til menneskehistorier og programmer, hvor hun kan være med i noget socialt som for eksempel ’Den Store Bagedyst’.« Søren Schultz Jørgensen

»Ligesom Peter repræsenterer Anne en mediekultur, der bliver mindre og mindre. Mens Peter er de trykte mediers sidste bastion, er Anne et bolværk for flow-tv’et. De er begge isflager i et hav, der varmes op af nye teknologier.« Søren Schultz Jørgensen

»Flow-tv er under pres. Tag for eksempel TV Avisen. Den er for upræcis for mange mediebrugere i dag. De skal igennem historier om en enlig mor i Ringe, fire påfugle fundet i en skov og Vejret. Den dér udvalgte sammensætning er svær at acceptere i en tid, hvor de fleste selv sammensætter deres forbrug på tværs af platforme.« Søren Schultz Jørgensen

Fakta:
Den gennemsnitlige daglige seertid på traditionelt tv er faldet fra 201 minutter i 2010 til 173 i 2014. Det er næsten en halv time dagligt.
Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

54 procent af generationen mellem 45 og 54 år har ikke streamet programmer eller film fra nettet de seneste tre måneder. Det gælder kun 15 % af de 16-24-årige.
Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Her kan du klikke dig rundt i Annes medie-log.

Det siger Peter:
»Jeg er stadig en stor tilhænger af papiravisen. Man får hurtigt et overblik ved at scanne ned over siderne, jeg kan lægge den fra mig og tage den op. Når jeg kommer forbi en papiravis, så snupper jeg den, om det så er Børsen på jobbet eller Metroxpress på McDonald’s.«

»Når jeg læser på nettet, er det 99 procent af tiden på en stationær computer. Det er det visuelle, der gør, at jeg ikke bruger mobil og tablet. Jeg gider ikke bladre og uploade og se forstyrrende reklamer, der popper op. Jeg foretrækker bt.dk af webmedier, da den er mest tilgængelig, uden restriktioner.«

Det siger eksperten om Peter:
»Peter har den profil, en klassisk avislæser havde for 20-25 år siden. Han er orienteret både lokalt med Stiften og generelt med TV Avisen og de landsdækkende aviser. Men han er anderledes, fordi han ikke er sprunget på meget af det nye. Andre 53-årige har for længst taget mobil og iPad i brug. Han lever i en tidslomme.« Søren Schultz Jørgensen

»De aviser, som har stærkest webtrafik, er dem med meget specifikke profiler, for eksempel eb.dk, der fokuserer hårdt på breaking news. Platformen har betydning, hvis folk skal flyttes fra papir til web. Det handler ikke kun om indhold, men om brugersituationen. En mand som Peter skal opleve, at hans gamle medier kan bruges, som han plejer, i de nye formater.« Søren Schultz Jørgensen

Fakta:
Dagbladene har haft et fald i læsere på 26 % fra 2010 til 2014. 43 procent af befolkningen læste dagligt et dagblad på papir i 2015.

Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Mænd bruger i snit 4 timer og 18 minutter om måneden på landsdækkende avisers websites. Det er to en halv time mere end kvindelige internetbrugere.

Kilde: Mediernes udvikling i Danmark

Her kan du klikke dig rundt i Peters medie-log.

Lidt fakta om “gennemsnitsdanskeren”:

Danmarks Statistik laver hvert år en karakteristik af gennemsnitsdanskeren. I 2015 er Anne og Peter de mest gennemsnitlige fornavne på tværs af generationer. Det mest almindelige efternavn er Jensen med Nielsen på en meget tæt andenplads. Gennemsnitsdanskeren får 1,69 børn, er 41,1 år gammel og bor i ejerbolig. Familien med to børn har en gennemsnitlig indkomst på 884.600 kroner* om året. I 1991 og 1994, hvor Mathias og Kathrine blev født, var deres navne henholdsvis nummer seks og nummer to på listerne over de mest populære drenge- og pigenavne.  

*Synes du også, tallet lyder højt? Danmarks Statistik oplyser, at der i Danmark er 140 par-familier med to børn, som har en indkomst før skat på 10.000.000 kr. og mere og 66.344 par-familier med to børn, som har en indkomst før skat på 1.000.000 kr. og mere.