I sidste uge skrev Ritzau en nyhed med overskriften 'Udvalg: Besparelse på SU kan gå til mere undervisning'. Nyheden nåede at blive udgivet hos en række netmedier, heriblandt ekstrabladet.dk, avisen.dk, borsen.dk, mitfyn.dk, nordjyske.dk og kristeligt-dagblad.dk.
Men nyheden byggede på en falsk pressemeddelelse.
Det fremstod, som om pressemeddelelsen var sendt af sekretariatet bag et udvalg, der undersøger kvaliteten i de danske studier. Men afsenderen viste sig i stedet at være en gruppe studerende, fortæller redaktionschef og onlinechef hos Ritzau Martin Darling. Historien handlede om, at man kan spare penge på SU og bruge dem på flere undervisningstimer.
"Vi undrer os over elementer i forløbet og får den manglende ægthed bekræftet hos en kollega, der har kendskab til det bevidste forsøg på at få publiceret noget ukorrekt," skriver han i en mail til Journalisten.
Rettet inden en time
Ritzau opdager fejlen i løbet af 30-45 minutter, fortæller Martin Darling. Men han erkender, at der er tale om en smutter.
”I det her tilfælde begår vi en klar fejl i vores vurdering undervejs. I bagklogskabens lys er der flere ting, man kunne have gjort anderledes. En ting kunne for eksempel have været at tjekke domænenavnet for afsenderadressen."
Martin Darling understreger, at Ritzau sørger for at sende en meddelelse ud til nyhedsbureauets kunder, så snart de opdager fejlen. Langt de fleste af de danske medier, der samlede historien op, har efterfølgende opdateret nyheden og skrevet, at historien er trukket tilbage.
Hvis man vil snyde et medie, lykkes det en gang imellem
Hvordan kan vi som medier sikre os mod falske pressemeddelelser? Har I gjort noget efter episoden for at undgå noget lignende?
”Falske pressemeddelelser er ikke et udbredt problem, og vi skal gøre, som vi altid har gjort. Vi får med jævne mellemrum historier tilsendt, som bevidst ikke er troværdige, og de finder sjældent ud på nyhedstjenesten. I de syv år, jeg har været her, har jeg set adskillige i vores mailboks og selv valgt flere fra, og jeg har før dette tilfælde ikke set nogen blive publiceret. I samme tidsrum er der blevet sendt cirka en kvart million telegrammer ud fra Ritzau. Telegrammet, vi her taler om, blev fjernet fra nyhedstjenesten i løbet af kort tid, og uden at det – ifølge vores egen overvågning – nåede at blive bredt udbredt. Til gengæld henvendte en af vores kunder, der selv havde kastet sig over historien, sig til os og takkede for, at vi gjorde opmærksom på historiens ukorrekte indhold,” skriver Martin Darling.
Han tilføjer:
”Hvis nogen bevidst vil lyve for og snyde et medie, så får de held til det indimellem. Frit fra hukommelsen husker jeg umiddelbart historien om Islam Demokraterne, der ville i Folketinget, natklubben udelukkende for smukke mennesker og historien om Islamdating.dk. Vi vælger som nævnt usande historier fra løbende ved at vurdere deres indhold. Det er glippet lige i dette tilfælde og derefter hurtigt rettet, og nu er vi selvfølgelig bare endnu mere opsatte på at skærpe sanserne over for personer, der ikke vil ud med deres pointer ved at argumentere for dem og bringe solid information til torvs, men hellere sende en falsk pressemeddelelse.”
Martin Darling mener dog ikke, de studerende har haft succes med deres foretagende.
”Efterfølgende har de studerende bag spøgen udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver, at deres plan om at påvirke uddannelsesdagsordenen er lykkedes. Det må vi sige er forkert, for det har de overhovedet ikke. Indholdet i deres pressemeddelelse har slet ikke været diskuteret eller været taget op af nogen. Så hvis det var deres mål, så gik den ikke, må være den entydige konklusion,” skriver han til Journalisten.
Det er langtfra første gang, nogen har held til at plante en falsk historie i danske medier. I 2013 fik DR-programmet 'Absurdistan' flere falske historier i medierne, blandt andre de to eksempler, Martin Darling henviser til – om en natklub kun for smukke mennesker og et datingsite for rettroende muslimer. I 2012 var der også en kilde, der stod frem og hævdede at have narret Berlingske Nyhedsbureau.
Journalisten forsøger at komme i kontakt med de studerende bag den falske pressemeddelelse.
Rettet 12.44: Ét sted i artiklen havde vi skrevet "nyhedschef" i stedet for "redaktionschef". Det er nu rettet.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Come on, Jens Knudsen. Det er sgu uambitiøs trolling, det dér. Der mangler både udråbstegn, versaler og nedladende adjektiver, selvom du får et point for brug af "argumentum ad populum" i indledningen.
Sådan her burde din kommentar som minimum have været:
Det jo velkendt, at det faglige niveau blandt journalister STYRTDYKKER i disse år!!!! Derfor kan det vel heller ikke komme bag på nogle, at INGEN tjekker kilderne på pressemeddelelserne!! Ritzau troede de fik en gratis artikel, og de "såkaldte" journalister troede de havde været dygtige.
Det jo velkendt, at det faglige niveau blandt journalister styrtdykker i disse år. Derfor kan det vel heller ikke komme bag på nogle, at ingen tjekker kilderne på pressemeddelelserne. Ritzau troede de fik en gratis artikel, og journalisterne troede de havde været dygtige.