search

Falsk lesbisk blogger skræmmer ikke Information

Godt nok viste den sig at være komplet løgn - historien om den syriske lesbiske blogger, der blev bortført. Men det stopper ikke Information i at bruge de sociale medier igen som kilde til en nyhedshistorie, fortæller udlandsredaktøren til Journalisten.dk.

Godt nok viste den sig at være komplet løgn – historien om den syriske lesbiske blogger, der blev bortført. Men det stopper ikke Information i at bruge de sociale medier igen som kilde til en nyhedshistorie, fortæller udlandsredaktøren til Journalisten.dk.

Historien om bloggeren "Gay Girl in Damascus" nåede verden rundt. Flere medier havde endda interviews med hende, hvor de fortalte om den heltemodige outsider i Syrien, der bloggede om oprør og homoseksualitet i Mellemøsten. Og da det blev rapporteret, at kvinden bag bloggen var blevet bortført på åben gade, hoppede også Information også med på vognen og bragte en artikel om hende.

Men historien var løgn. Gay Girl in Damascus var i virkeligheden en amerikansk studerende, der bor i Skotland, kunne Information selv fortælle få dage senere.

»Vi havde oversat en artikel om "Gay Girl in Damascus" fra The Guardian og bragt den. Men det er jo aldrig godt nok, når man viderebringer noget, der ikke er sandt,« siger Informations udlandsredaktør, Lotte Folke Kaarsholm, til Journalisten.dk.

Mange medier nåede at brænde nallerne på den falske blogger, men det skræmmer ikke Lotte Folke Kaarsholm fra igen at bruge blogs og sociale medier som kilder til en nyhedshistorie.

»Alle kilder har jo forskellige former for svagheder. Men med de sociale medier er vi journalister bare ikke særlig trænede i at spotte svaghederne. Ved andre kilder tjekker journalisterne måske svagheden helt automatisk, fordi det ligger på rygraden.«

Derfor bliver faktatjek endnu vigtigere, når man får sine informationer fra Facebook, Twitter, YouTube eller ukendte blogs. Og når Information skal faktatjekke oplysninger fra sociale medier, ligger en af metoderne lige for: Brug de sociale medier.

»En god måde at bruge en kilde fra nettet på er at se, hvordan andre sociale medier forholder sig til den kilde. At man så at sige crowdsourcer sine faktatjek. Og ellers bliver man jo nødt til at gå frem emne efter emne. Når det for eksempel handler om Syrien, bruger jeg meget en amerikansk professor med bloggen Syriacomment.com. Han har høj troværdighed, og hans vurderinger hjælper mig meget,« siger Lotte Folke Kaarsholm.

Man skal altså ikke være bange for de sociale medier, men derimod bruge dem aktivt i at vurdere sine kilder. Lotte Folke Kaarsholms råd er ud over klassisk kildekritisk metode desuden at finde de knudepunkter på nettet, hvor input fra mange forskellige kritiske brugere kan verificere og afsløre informationer.

»De sociale medier er en slags kollektiv hjerne, der arbejder hele tiden. Og der er opklaringen af den virkelige bagmand bag Gay Girl in Damascus et godt eksempel. Flere delte deres undren over bloggen på nettet og gennem et kæmpe gruppearbejde, der foregik flere steder på nettet, fandt man frem til, hvem bloggeren i virkeligheden var. Det var et stort stykke arbejde, som ingen journalist selvstændigt havde gennemført.«

En af de centrale figurer i at optrevle historien om den falske, syriske blogger var Andy Carvin, redaktør på det amerikanske National Public Radio. Han brugte sin Twitter-profil til at samle kritiske blikke på bloggen og delte ad den vej viden med folk fra hele verden.

Lotte Folkes vigtigste råd er at fortælle læserne, hvordan man har fået sine oplysninger. I artikler om Gay Girl in Damascus på for eksempel BBC og the Guardian så det ud, som om man havde interviewet bloggeren ansigt til ansigt. I virkeligheden var det over e-mail. Men så længe man er åben omkring, hvor man får sine informationer fra, kan læseren godt håndtere at blive præsenteret for de mere grumsede kilder.

»Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor vi vil finde det relevant at omtale en blog, vi ikke er 100 procent sikre på er autentisk. Men der er det jo vigtigt at skrive præcist om kildens status: for eksempel at det er en blog med en forfatter, vi ikke har mødt. Så er det op til vores læsere at vurdere, om de vil tro på det eller ej. Den tid er forbi, hvor vi journalister kunne sidde endeløst og gennemtygge vores materiale, indtil vi turde vise læserne det. I dag er de meget skarpe på at vurdere kilderne selv, hvis vi bare præsenterer dem ordentligt,« siger Lotte Folke Kaarsholm.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen