search

Falsk dødsfoto af bin Laden cirkulerer i medierne

To billeder, der angiveligt forestiller den dræbte Osama Bin Laden, er et falsum. De er to år gamle. Alligevel sendte AP dem ud, og flere britiske netmedier viste dem på deres hjemmesider.

To billeder, der angiveligt forestiller den dræbte Osama Bin Laden, er et falsum. De er to år gamle. Alligevel sendte AP dem ud, og flere britiske netmedier viste dem på deres hjemmesider.

Det gik lidt for hurtigt, da en række nyhedsbureauer og britiske aviser tidligere i dag offentliggjorde billeder af en dræbt mand, der angiveligt skulle være den eftersøgte terrorist Osama Bin Laden.

Billederne, som blandt andre det internationale nyhedsbureau AP var med til distribuere, var imidlertid falske. Men de lå alligevel i en tid på forsiden af hjemmesiderne for blandt andre the Times, Daily Telegraph, the Sun og the Mirror.

Ifølge den engelske avis The Guardian har et af billederne cirkuleret på nettet i to år. Det stammer oprindelig fra et mellemøstligt websted, themedialine.org on, hvor det i april 2009 blev vist med en billedtekst om, at det var "umuligt at afgøre om fotoet var ægte eller ej".

Det manipulerede billede er oprindelig et Reutersfoto taget i 1998.

Se billederne her:

Kommentarer
1
Luci Smith
03.05.11 08:03
Re: Falsk dødsfoto af bin Laden cirkulerer i medierne
Danmarks Radio bragte den også på hjemmesiden- på trods af, at ekstra Bladet skrev, at det var et falsum.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen