Falbert og Oluf Jørgensen i radiodebat om navneforbud

Mediejurist Oluf Jørgensen foreslog en ny lov om automatisk navneforbud. Det fik tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert til at kalde ham for »unyttig idiot«. Nu mødes de i radiodebat senere i dag.

Klokken 13 i dag tørner Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sammen med Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert i P1-programmet Mennesker og Medier.

De skal diskutere det forslag om automatisk navneforbud, som Oluf Jørgensen kom med i Retten Rundt i sidste uge.

Oluf Jørgensen forslog, at alle straffesager skulle være omfattet af et automatisk navneforbud, indtil der er afsagt dom i sagen. På den måde ville man undgå, at medierne bragte navne på uskyldige mennesker, med mindre de tiltalte selv ønskede det.

Bent Falbert langede i en klumme i Information kraftigt ud efter både forslaget og Oluf Jørgensen. Han kaldte ham blandt andet for »unyttig idiot« og forslaget for »en vanvittig kurs«

Klokken 13 i dag for de to herrer altså muligheden for at udveksle synspunkter i en live-debat i radioen i Mennesker og Medier på P1.

0 Kommentarer