search

”Faktatjekartikler når ud til et enormt publikum”

Siden sommeren 2017 har det norske faktatjekmedie Faktisk nået 1,4 millioner unikke brugere. Og gennemslaget virker: ”Medierne er blevet mere forsigtige med overdrevne og bastante overskrifter og vinklinger,” siger chefredaktør Kristoffer Egeberg i interview med Journalisten

Hvorfor er der behov for et faktatjekmedie som Faktisk?

”Vi lever i en tid, hvor misinformation og opdigtede nyheder spreder sig hurtigere og til et større publikum end nogensinde før. Samtidig bruges det ofte bevidst for at så tvivl om ægte nyheder og for at svække tilliden til de redigerende nyhedsmedier og andre vigtige samfundsinstitutioner. Faktatjek er en journalistisk genre, som vi tror er godt egnet til at modvirke dette, men alligevel er det svært at få medier til at prioritere det i deres daglige arbejde. Derfor er der behov for et eller flere faktatjekmedier, som kan rendyrke denne genre – og måske inspirere flere til at lave faktatjek i det daglige,” siger Kristoffer Egeberg.

Som Journalisten tidligere har fortalt har faktatjekmediet Faktisk fået bred omtale, ikke mindst fordi det er et selvstændigt medie skabt på fælles initiativ af etablerede norske medier som VG, Dagbladet, NRK og TV 2. Desuden sender Norsk Telegramburå (NTB) de faktatjekkede historier fra Faktisk ud på nyhedsrullen.

[quote:1]

Faktisk er etableret og ejes af fire mediehuse, NRK, Dagbladet, VG og TV 2. Hvilke økonomiske fordele er der ved, at flere medier står sammen om projektet?

”At flere medier er gået sammen, har været afgørende for at sikre et bæredygtigt projekt. Faktatjek er en kostbar og ressourcekrævende form for undersøgende journalistik. I et lille land som Norge tror vi, det ville være vanskeligt – om ikke umuligt – at crowdfunde en redaktion som Faktisk. Derfor er vi helt afhængige af finansiering, både i opstarten, men også til driften fremover. De fire medier bidrog sammen med organisationerne Fritt Ord, Tinius og Dagbladets Stiftelse med 10 millioner norske kroner til opstarten. Derudover har de fire medier, som ejer os, forpligtet sig til at betale en million norske kroner hver, altså fire millioner tilsammen, hvert år til vores drift. Det betyder, at vi allerede har finansieret cirka to års drift og derfor har god tid til at finde måder at få fire millioner norske kroner ind årligt for at holde vores budget på otte millioner norske kroner. Det skal vi finde ud af.”

Hvilke redaktionelle fordele er der ved, at flere medier står sammen om projektet?

”At vi har store redaktioner at samarbejde med, har også rigtig meget at sige for den kvalitet, vi kan tilbyde vores læsere. Jeg har kunnet vælge blandt de bedste journalister, researchere og udviklere i Norge. Da vi udviklede Faktisk.no, deltog de bedste designere og udviklere fra VG og Dagbladet for at skræddersy vores eget CMS-system til faktatjekformatet og lave et design, som kunne fungere godt på alle platforme. På vores nuværende redaktion er fem af de otte medarbejdere udlånt til os fra disse medier, hvor vi så betaler for deres vikar. Det betyder, at vi får nogle af de bedste, og de får en fantastisk periode på Faktisk, hvor de lærer at begå sig i faktatjekgenren og møder dygtige kolleger i en slags journalistisk laboratorium.”

Foruden de fire ejere hjælper Det Norske Telegramburå, NTB, med at udbrede jeres faktatjek. Hvilken betydning har den del?

”Vores faktatjekartikler når ud til et enormt publikum. Det er jo den anden unikke ting ved vores model – at vi giver vores journalistik helt gratis til alle, ikke bare vores ejere. Men vore ejere, som er blandt de største medier i Norge, er derfor ekstra vigtige. Du kan forestille dig, hvor stort et publikum vi får, når alle disse medier bruger og spreder vores faktatjek.”

Hvilke ulemper er der ved denne her fælles faktatjekplatform, som Faktisk er?

”Ulemperne består først og fremmest i, hvordan omgivelserne vælger at opfatte os. Vi må gøre det klart, at vi redaktionelt er helt uafhængige, og at vi ikke er bange for at faktatjekke også vores egne ejere. Vi må også gøre det klart, at vi ikke ønsker et faktatjekmonopol. Vi må opfordre til, at også andre begynder med faktatjek. Samtidig mærker vi, at mange har besvær med at forstå, at selv om fire af de største medier ejer os, så er vi ikke særlig store. Nogle tror måske, at vi er flere hundrede faktatjekkere, som altid får alt med – ikke en lille redaktion på syv-otte medarbejdere, som selv må bygge alt op fra grunden.”

Faktisk har været på vingerne siden juli 2017. Hvordan synes du selv, det er gået hidtil med at faktatjekke den norske samfundsdebat?

”Jeg vil påstå, at det er gået ganske godt. Vi er på kort tid blevet en naturlig del af det norske mediebillede, hvor stadig flere bruger, spreder og diskuterer vores faktatjek. Vi mærkede næsten en umiddelbar effekt, da vi lancerede midt i den norske valgkamp. Mange politikere skærpede sig og blev mere forsigtige i deres retorik. Vi har også mærket, at medierne er blevet mere forsigtige med overdrevne og bastante overskrifter og vinklinger. Mange er nu blevet særdeles bevidste om, at de kan blive faktatjekket. Og rigtig mange diskuterer nu vores faktatjek og kildekritik på de sociale medier. Det måske mest positive er alle de tilbagemeldinger, vi får fra venlige folk, som takker os. Ikke bare fordi vi tager fat i vigtige påstande, men fordi de lærer, hvordan de selv kan finde frem til fakta ved at læse vores gennemgange. Det er jo den vigtigste del af vores genre. Når de læser vores faktatjek, tilegner de sig de metoder, vi bruger, sådan at de selv bliver mere kildekritiske.”

Hvilke reaktioner har I fået fra politikere og beslutningstagere, som ofte er dem, der bliver faktatjekket?

”I starten var det meget tydeligt, at centrale politikere – både på borgerlig og socialistisk side – havde bestemt sig for at kæmpe imod. De gav udtryk for, at det både var uvant og ubehageligt for dem at blive faktatjekket af os. Den typiske reaktion var, at vi var dumme, og at vi ikke forstod, hvad de mente med de påstande, de brugte. Da måtte vi hele tiden forklare dem, at vi ikke faktatjekker, hvad de mener, men bare, hvad de siger. Og hvis de ikke mener det, de siger, så må de begynde at sige, hvad de mener. Nu hvor de er blevet vant til os – og forstår, at vi ikke lægger os ned – er tingene blevet lettere. Men det er ikke mange politikere, som bryder sig om at indrømme fejl.”

Hvilke reaktioner har I fået fra samfundsdebattører og journalistkolleger?

”Her har reaktionerne været blandede. I starten var der underligt nok mange, som kritiserede os, længe før vi havde publiceret et eneste faktatjek. Og her tror jeg, at meget af det skyldtes, at mange havde problemer med at forstå, hvad vi skulle være. Flere blandede faktatjekgenren med den vanlige kildekritik, som alle journalister skal udøve i deres daglige virke, og mente at tro, at vi skulle være en slags korrekturafdeling for medierne. Andre ønskede at fremstille os som pompøse overdommere eller et slags sandhedsministerium uden at gå op i, hvad vi selv havde forklaret. Også her er meget af den indledende kritik stilnet af, efter at folk har set, hvad vi laver.”

[quote:0]

Kan det at faktatjekke påstande, som får plads i medierne, ikke godt tolkes som en form for mediekritik?

”Jo, absolut. En stor del af vores faktatjek drejer sig om påstande, som fremsættes i de almindelige redigerende medier. Og så opstår diskussionen om, hvorfor man ikke stiller kritiske spørgsmål eller tjekker faktaindholdet, før man publicerer sådanne påstande. Vi har lavet flere af den slags faktatjek, som har ført til vigtig og konstruktiv debat internt i de medier, som er blevet tjekket, herunder en NRK-historie om, at handel med udlandet truer tusindvis af arbejdspladser . Vi oplever, at redaktørerne og journalisterne selv er glade for, at der sættes større fokus på kildekritik.”

Hvordan udvælger journalisterne på Faktisk, hvad der skal faktatjekkes?

”Helt overordnet vil påstandene, vi tjekker, være en kombination af, hvad der er viralt, og hvad der er vigtigt. Vi overvåger debatten så bredt, som vi kan. Norske medier, debatter, sociale medier og reklamer.  Her bruger vi kendte måleværktøjer som Storyboard og Crowdtangle til at opfange virale påstande og sager, som har – eller kan få – indflydelse på debatten. At opfange, hvad der er vigtige påstande, er vanskeligere at måle og kræver mere manuelt og subjektivt arbejde. Her tror vi, at den teknologiske udvikling med brug af kunstig intelligens vil få betydning fremover.”

Hvordan sikrer I, at I kommer hele vejen rundt og ikke bliver biased i jeres udvælgelse af påstande, der kræver faktatjek?

”Det vigtigste middel til at undgå bias er at være tro mod vores metode, herunder først og fremmest at faktatjekke, fordi påstanden er vigtig – ikke fordi vi tror, den er fejlagtig. Det er også vigtigt, at vi publicerer alle de faktatjek, vi udfører, selv om en påstand viser sig at være helt sand. Den største udfordring, vi oplever, er nok mere at undgå at skabe en falsk balance, frem for at vi skulle få ubalance. Det skyldes ganske enkelt, at nogle personer oftere kommer med opsigtsvækkende påstande end andre. Derfor er det naturligt, at de tjekkes oftere. Det må vi ikke være bange for. Det dummeste, vi kan gøre, er at tænke, at ”nu har vi taget denne her politiker i så mange fejl, at vi må finde noget, han siger, som er rigtigt, for at være fair”.

Hvem er læserne af jeres faktatjek? Er der en risiko for, at det primært er folk, som allerede er veloplyste og kritisk tænkende, som støder på jeres faktatjek?

”Her tror vi, at vores unikke distribution virkelig gør en forskel. I modsætning til de fleste andre faktatjekorganisationer publiceres vores faktatjek på mange forskellige platforme, hvor de eksponeres for læsere, som måske ikke ville have opsøgt vores sider på egen hånd. Fordi vi giver alt vores indhold væk gratis, når vi næsten tre gange så mange brugere. De første seks måneder (5. juli 2017 til 5. januar 2018, red.) nåede vi 550.000 unikke brugere på Faktisk.no. Men vores embedløsning, altså de sager, som de andre medier har lagt på deres sites, har nået 1,4 millioner unikke brugere. Vores 142 hidtidige faktatjek og artikler har haft over 1,4 millioner visninger på Faktisk.no, men på embedløsningen har de fået 3,3 millioner sidevisninger. Det betyder, at vi når meget bredt ud til mange, som ikke selv har opsøgt Faktisk.no, hvilket også er det, de tilbagemeldinger, vi har fået, viser.”

Der findes eksempler på, at intentionen om at bekæmpe falske nyheder med faktatjek kan have den omvendte effekt og i stedet forstærke spredningen af de falske historier. Hvordan ser du på denne problemstilling?

”Den såkalte backfire-effekt er i sig selv værd at faktatjekke, og nyere studier sår tvivl om, hvorvidt denne effekt er reel, andet end i meget sjældne tilfælde. Vi tror, den eneste måde at bekæmpe usandheder på er ved at forklare sandheden. Og det er derfor, vores gennemgange – som ofte er lange – er det vigtigste element i faktatjekket. Det holder ikke bare at komme med konklusionen ”Faktisk helt forkert”. Du må forklare, hvorfor det er forkert, og hvordan du kom frem til det rette svar. Det er selve hovedpointen med genren.”

Faktisk er medlem af Poynter Institutes International Fact-Checking Network, som arbejder på at udvikle og udbrede genren. Hvordan forudser du, at tendensen med faktatjekmedier kommer til at udvikle sig de kommende år?

”Jeg tror, at faktatjek kommer til at blive en vanlig del af journalistikken. Både metoderne, vi udvikler, og selve den måde, genren formidles på. Pointen er jo, at vores faktatjekartikler bliver læst og delt af et stort publikum. Det er kvalitetsjournalistik, som også tilfredsstiller kravet om en mere åben og transparent journalistik. Vi håber jo, at Faktisk.no kan inspirere til lignende projekter – både store og små – her i Norge såvel som i Norden og i resten af verden. Der er allerede sådan et initiativ i gang i Sverige, og vi håber, det bliver til mere end bare samtaler om det i Danmark. Det vil kunne opmuntre til et nordisk samarbejde, både om teknologi og værktøjer samt metoder og ressourcer. En stor del af påstandene og temaerne, vi faktatjekker, er lige så vigtige i Danmark og Sverige, som de er i Norge.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen