”Faktatjekmedier er en ret logisk modreaktion på en udvikling, hvor falske nyheder har fået bedre kår for at blive spredt ud i samfundet med en enorm påvirkning til følge," siger medieanalystiker og chefredaktør på mediatrends.dk Jan Birkemose. Illustration: Mette Ehlers

Misinformation og alternative fakta. Det seneste års tid har budt på forskellige former for formidling, som skaber udfordringer for både journalistikken og den demokratiske debat.

Det har medvirket til lanceringen af nye, selvstændige faktatjekmedier, heriblandt Mandag Morgens TjekDet og det norske initiativ Faktisk, som flere norske medier i 2017 gik sammen om at etablere. [quote:0]

”Faktatjekmedier er en ret logisk modreaktion på en udvikling, hvor falske nyheder har fået bedre kår for at blive spredt ud i samfundet med en enorm påvirkning til følge. Heldigvis er der kræfter i vores samfund, som er klar på at danne en modvægt til de tendenser,” siger medieanalytiker Jan Birkemose, chefredaktør på Medietrends.dk.

Han mener, at faktatjek er en del af det journalistiske dna.

”Journalistik handler om at videreformidle virkeligheden og sandheden på en fair måde, og når det modsatte sker, så er det ethvert medies opgave at sætte ind på det,” understreger Jan Birkemose og uddyber, at hensigten med faktatjek er at trykteste de historier, som cirkulerer i offentligheden.

”Hvis en historie har medvind på de sociale medier, er opgaven for medierne at forholde sig til historien og undersøge, om den er sand. Det gør faktatjekkerne. Det er deres primære mission,” siger medieanalytikeren.

Nettet har gjort alle til publicister

I slutningen af 2016 lancerede Mandag Morgen pilotprojektet TjekDet som et dedikeret dansk faktatjeksite, og for et år siden fik sitet økonomisk støtte på 2,9 millioner kroner fra Kulturministeriets Innovationspulje over de næste tre år.

Ifølge ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen har udviklingen de senere år kun understreget, at der er et stort behov for faktatjekmedier.

”Det siger jeg ikke, fordi det vælter rundt med fake news i Danmark eller i den danske debat, men fordi der er så meget misinformation, der kører rundt i medierne. Ikke mindst på de sociale medier. En ikke ubetydelig del af indholdet på sociale medier produceres ikke af medierne, men af folk, som har hørt noget og sender det videre uden dokumentation,” forklarer hun. [quote:1]

Derfor vil TjekDet gerne påtage sig en del af arbejdet med at rydde op og gøre opmærksom på det indhold, der er helt ude i skoven, som Lisbeth Knudsen formulerer det.

”Ligesom de etablerede medier har et mål om at bringe seriøs og veldokumenteret information ud, så er målet for os at rydde op i forvirringen og skille sandt fra falsk på nettet. I de gamle printmedier var det en disciplin, at man som professionelt medie har et dokumentationskrav. Med nettets fremkomst er alle blevet publicister, men uden det samme ansvar for dokumentation og kildekrav. Derfor er det ikke unaturligt, at der opstår et behov for opryddere på nettet,” siger hun.

Foruden at faktatjekke udsagn fremsat i de etablerede medier holder TjekDet også øje med virale historier på undersiden Viralspiralen, ligesom sitet laver tips og vejledninger til, hvordan man som mediebruger kan navigere sikkert rundt i det digitale farvand.

Detektor lancerer nyt format

Hos Danmarks Radio har programmet ’Detektor’ siden 2010 faktatjekket et stort udvalg af de påstande, der har skabt debat i medierne – først på P1 og siden på DR2. Og det tilsyneladende øgede behov for faktatjek har ikke gjort opgaven mindre for Detektor-redaktionen, siger redaktionschef på DR Fakta Niels Hagen Rasmussen.

”Informationsstrømmen er massiv, og der er masser af platforme at ytre sig på – også platforme, hvor der ikke foretages en redaktionel vurdering af det, der ytres,” siger han.

For nylig blev ’Detektor’ relanceret i et nyt format med to nye værter, Camilla Stampe og Kristoffer Eriksen, der afløste Mette Vibe Utzon på skærmen. Relanceringen skyldes ikke et stigende behov for faktatjek, men er en del af en almindelig praksis på DR, hvor formater fornyes løbende, lyder det fra redaktionschefen. Rent indholdsmæssigt vil seerne dog opleve, at ’Detektor’ nu sætter endnu mere fokus på processen bag de historier, som faktatjekkes.

”Selve processen ved at foretage et faktatjek rummer en masse væsentlige og relevante elementer. For eksempel er det ofte udfordrende at afgøre, om et udsagn er faktuelt eller ej, fordi der ofte kan være nuancer, som er vigtige at få med. Det giver seerne større mulighed for at forstå og forholde sig til historien, at vi lukker dem ind i arbejdet med at afdække forskellige udsagn,” forklarer Niels Hagen Rasmussen.

Fordele ved faktatjek i fællesskab

Også i vores nabolande har faktatjektendensen bredt sig. Som en del af Metro Sverige har Viralgranskaren siden 2014 faktatjekket nyheder og påstande, der er gået viralt på de sociale medier, ligesom mediet arrangerer den årlige Kildekritikkens Dag for at sætte fokus på vigtigheden af kildekritik blandt mediebrugerne.

I Norge har faktatjekmediet Faktisk fået bred omtale, ikke mindst fordi det er et selvstændigt medie skabt på fælles initiativ af etablerede norske medier som VG, Dagbladet, NRK og TV 2. Desuden sender Norsk Telegrambyrå (NTB) de faktatjekkede historier fra Faktisk ud på nyhedsrullen, så de spredes i hele det norske medielandskab. Også i Sverige er et fælles initiativ under opsejling.

Herhjemme har flere mediechefer tidligere set positivt på idéen om at lave en dansk pendant til Faktisk. Og samarbejdet mellem flere mediehuse ville have mindst én klar fordel, mener Jan Birkemose.

”Det bedste argument for en fælles platform er, at hvis flere medier samarbejder, publiceres faktatjekhistorierne mange steder, og så kommer de bredt ud og giver modvægt,” siger han.

Lars Vesterløkke, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Ritzau, siger, at det danske nyhedsbureau er klar til at spille samme rolle, som NTB gør for Faktisk i Norge.[quote:2]

”Det vil være usundt med én fælles, autoriseret faktatjekker, som alle så kigger på som et orakel – og unaturligt i et frit og demokratisk samfund. Men initiativer som Faktisk i Norge, hvor nogle medier er gået sammen og har afsat ressourcer til opgaven, er jo glimrende. Både konkret i de sager, som tages op, og fordi initiativet skærper opmærksomheden,” siger han.

Fundament for dansk Faktisk findes allerede

Både Kristeligt Dagblad og TV 2 har tidligere udtalt sig positivt om et dansk faktatjekmedie, hvor flere mediehuse deler ejerskabet, mens DR også har hilst initiativet velkommen. Alligevel er der ingen konkrete planer om at følge det norske eksempel.

Direktør i DR Danmark Anne-Marie Dohm påpeger imidlertid, at ’Detektor’ og TjekDet – som DR også samarbejder med – allerede gør noget tilsvarende det, som norske Faktisk har gang i.

”Når der herhjemme ikke rigtigt bliver taget et initiativ til en dansk pendant til Faktisk, tror jeg, det skyldes, at danske medier er langt fremme med faktatjekformater af forskellig slags. Nogle gange sker det som led i den redaktionelle dækning af eksempelvis kommunal- eller folketingsvalg. Andre gange sker det i dagligdagen i form af varedeklaration af redaktionelt indhold. Eller ved simpelthen at lave redaktionelt indhold i form af faktatjek af oplysninger, som indgår i den offentlig debat,” forklarer hun med reference til blandt andre TjekDet og tilføjer:

”Skulle der være en interesse blandt danske medier for at udvikle yderligere samarbejde om faktatjekformater, vil jeg meget gerne gå i dialog om udvidelse af de eksisterende samarbejder eller etablering af nye,” siger Anne-Marie Dohm.

Tilbage hos Mandag Morgen mener Lisbeth Knudsen, at der er brug for et faktatjekmedie, som arbejder uafhængigt af de store mediehuse – og fremhæver sit eget TjekDet som et eksempel på netop det.

”Vi er åbne for, at flere gerne må være med. Det er ikke en lukket fest. I forhold til en dansk pendant til norske Faktisk, så siger vi: ”Hvorfor lave noget nyt, når man er velkommen her?” Man skulle da overveje at gå sammen om det,” lyder det fra Lisbeth Knudsen.

Ekstra Bladet og Politiken siger nej tak

Men ikke alle mediechefer synes om idéen om et ”dansk Faktisk” med en ejerskabskreds bestående af flere danske mediehuse.

Christian Jensen, Politikens chefredaktør, har udtalt, at journalistiske medier ikke kan påtage sig opgaven at ”rydde op i det rod og den sump, der er på de sociale medier”.

”Vi skal rydde op hos os selv, når vi laver fejl,” sagde han i efteråret til Politiken og nævnte, at avisen blandt andet har Læsernes Redaktør, der dagligt retter fejl, som avisen har bragt, ligesom det er muligt at klage over Politiken, fordi avisen er tilmeldt Pressenævnet.

Heller ikke på Ekstra Bladet er man videre begejstret for idéen om et fællesejet dansk faktatjekmedie.

”Faktatjek er jo faktisk en grundlæggende del af det, vi gør i forvejen. Journalistik er faktatjek. Det er en tungtvejende årsag til, at jeg ikke ser nogen grund til at lave et særskilt faktatjekmedie,” siger chefredaktør Karen Bro, der dog løbende følger med i, hvordan det norske projekt udvikler sig.

”Vi har set, hvordan aviser som The New York Times og Washington Post faktatjekker præsident Trump. Så det er jo noget, man godt kan gøre på sit klassiske medie. Vi har altid tjekket det, magthaverne siger og gør,” siger hun.